Se kontaktoplysninger og profil for Simon Vittus Jasper Hansen

Mindfulness og nærvær som modet til at være her

Vi taler meget ofte om nærvær. Og ikke ret tit om forudsætningerne for nærvær. En af nærværets forudsætninger er netop mod. Og den ser vi nærmere på her. Det næste spørgsmål, som viser sig er så: Hvad er modets forudsætninger? Hvordan kan vi blive mere modige, sådan at vi tør nærværet endnu mere? Sådan at vi tør være her endnu mere? Sådan at tør være i vores live, endnu mere. Sådan at vi tør vores relationer endnu mere. Dette spørgsmål omkring modet er i sig selv, både når man spørger de psykologiske og spirituelle traditioner, meget interessant.

HVORNÅR ER MAN TIL STEDE? OG HVORNÅR ER MAN IKKE TIL STEDE? HVILKE KONSEKVENSER?

Nærvær betyder egentligt ”bare” – jo! – at man er til stede. Dér hvor man er. Med dét, som er. Et interessant punkt bliver da - ved første øjekast – at vi mennesker både har evnen til at være til stede, til nærvær, og evnen til ikke at være til stede, dvs. ”evnen” til fravær. Der er meget krudt at hente i netop dette faktum. Så meget at man kan bruge det direkte i sin meditations- eller mindfulness-praksis. Man kan sidde med det umådeligt interessante faktum, at man selv – ligesom alle andre mennesker – både har evnen til at være til stede, og evnen til ikke at være det. Det har for mange mennesker, heriblandt mig selv, været virkeligt inspirerende at gøre. Det at lære nærværet at kende inkluderer jo uvægerligt også, at man lærer sit fravær at kende. Og dvs. at man således begynder en nuancering af de to strukturer: Ens nærværs-struktur, og ens fraværs-struktur. I dette ligger kimene til en dyb meditativ praksis. Man kan fx – både i sin meditation og hen gennem dagen – spørge sig selv: ”Er jeg nærværende nu?” Eller måske mere to the point: ”Hvor er mit nærvær nu?” ”Hvor meget nærvær er der?” Ikke for at det skal blive en konkurrence om altid at skulle præstere mere nærvær. Men fordi det er en del af vores nærværspraksis, at den bliver refleksiv, dvs. reflekterende på sig selv. Hvis vi i vores dagligdag er totalt blinde over for både vores nærvær og vores fravær, altså hvis vi altid et totalt uvidende om, hvornår vi er nærværende og hvornår fraværende, så er nærværet ikke så dybt. Vi bør derfor en gang imellem vide af vores nærværs-kvaliteter – både når de er der, og når de ikke er der. Fx kan vi engang imellem konstatere, at der ikke er ret meget nærvær. Og så kan vi med overbærenhed se på os selv, og konstatere, at der måske simpelthen ikke er ressourcerne lige nu til nærvær, men at situationen eller perioden i ens liv måske handler om noget andet. Noget skal bare gøres. Eller man har brug for hvile og restitution, hvor nærværet ikke er førsteprioritet. Gør man det, så øges ens meta-nærværsmuskel. Og det er ikke så ringe endda.

MOD

Hvad er mod? Hvornår har vi brug for det? Også i vores helt almindelige liv? Det ligger i selve det at være modig, at vi samtidig risikerer noget. Når vi agerer med eller når vi har brug for mod, så er der noget på spil. Noget, som ikke er på spil, noget vi ikke risikerer, når vi ikke, agerer med mod. Mod er altså når noget lidt udover det eksisterende eller sædvanlige skal ske. Og det behøver ikke at være store ting. Vores mod kaldes allerede på, når vi skal lave små vaner om. Er man fx modig nok til at stå 15 minutter tidligere op, for at nå noget, der er vigtigt? Eller er man modig nok til at sige sin ærlige mening om det, ens ven lige har sagt? Eller holder man sig til status quo: Man står ikke 15 minutter tidligere op, og når derfor ikke det, der var vigtigt. Eller man siger ikke sin mening om det, ens ven netop har sagt, men giver snarere udtryk for, at man faktisk er helt enig. Mod er derfor når noget nyt kan ske. Når noget er på spil. Og det betyder også, at der når modet er på tale, så er der noget, der kan vindes. Ingen gad vel at have noget på spil og risikere noget, hvis ikke også, man kunne vinde noget. Og det sidste er vigtigt. Dvs. dét, man ved modig adfærd kan vinde. For det er netop dét, som man kan vinde i modet, som helst skal tale højere end den risiko, man løber. Dette er en lidt matematisk måde at se på det på. Men det kan måske være godt at se begge sider af lighedstegnet. På den ene side står det, man risikerer, fx ved at sige sin ærlige og ikke samtykkende mening, om det ens ven netop har sagt. På den anden side står det, man kan vinde ved fx ved at sige sin ærlige og ikke samtykkende mening, om det ens ven netop har sagt. Det skrevne her er ikke nogle endegyldige sandheder, men blot nogle forhåbentlig inspirerende guide lines. For nogle vil det overhovedet ikke give mening at begynde at lave matematik på modet. For andre kan det være inspirerende at tænke på: ”Hvad kan jeg vinde, hvis jeg agerer med mere mod?”

Eller man kunne spørge sig selv: ”Hvis jeg havde al tænkeligt mod i verden, hvad ville jeg så bruge det til? Hvad ville jeg gøre med denne uendelige mængde af mod? Hvad ville jeg sige? Hvad ville jeg undlade at sige? Hvordan ville jeg leve mit liv? Ville mit uendelige mod gøre noget anderledes i mine relationer?

AT GIVE SLIP PÅ NOGET SOM FORUDSÆTNING FOR MOD

En vigtig forudsætning for mod er det at kunne give slip. Hvorfor? Fordi hvis man ikke vil give slip, så vil det blive meget svært eller ligefrem umuligt at være modig. I Samtalen med vennen, hvor jeg skal sige min ærlige mening – at det måske ikke føltes okay, at hun sagde netop dét, eller dér hvor jeg måske skal stå 15 min tidligere op – ja, dér, i begge og alle andre tilfælde, hvor modet er påkrævet, dér er det at give slip det også, altså påkrævet. Den komfort eller tryghed eller vane, der ligger i ikke at stå 15 min tidligere op, eller den vane der ligger i ikke at sige sin ærlige mening, den skal man i praksis give slip på, hvis man skal turde noget andet. Måske man kunne sige det sådan lidt matematisk igen: At der i hvert øjeblik enten er muligheden for, at man agerer, tænker og taler med mod og nærvær. Og samtidigt muligheden for, at man agerer, tænker og taler uden mod og nærvær. Hvert øjeblik findes faktisk muligheden for, at vi kan komme til stede med nærvær, samt det mod det kræver at være der, til stede, nærværende. Og mange af disse øjeblikke forpasser vi, selvfølgeligt. Fordi vi bliver taget af fravær, af tankemønstre, at traumer, af distraktioner og fravær. Måske også dette faktum, som handler om det kolossalt store tab af muligt nærvær og mod, kan inspirere til at tage en ekstra portion ved buffeten. Den buffet, som virkeligheden altid, bogstaveligt altid, serverer, og hvis hovedret er, ja, muligt nærvær, potentielt nærvær.

MANTRAER

Mod behøver ikke altid – og skal måske meget sjældent – kun handle om store forandringer. Måske mod også kan forstås som evnen blot og bart til at være til stede, undertiden endda med en form for empati med medmenneskerne. Man kan derfor spørge sig selv fra tid til en anden: ”Hvis jeg turde være her lidt mere lige nu, eller hvis jeg turde være modig lige nu, hvad ville det så betyde? Hvad skal jeg mon give slip på? Hvilken adfærd ville modet ”kræve af mig”. I starten uden nogen som helst forpligtelsen på, at man faktisk skal gøre det, som man kan svare til spørgsmålet. Men simpelthen som en simpel og nødvendig, og måske også effektiv træningsbane henimod mere mod.

HJERTEMOD

Måske det allerstørste mod der overhovedet findes, faktisk kan findes i vores evne til at være modige i hjertet. Til at kunne møde hinanden mere åbent og fordomsfrit, uden at det går ud over vores egne grænser. Og til at vi kan mærke empati over for de andre. Og til at vi kan mærke den forbundethed, som faktisk er mulig fra og i hjertet. 

Jeg ønsker god fornøjelse med udforskning og praksis med mod og nærvær,

Simon Vittus Jasper Hansen

https://simonvjhansen.dk/ 

__________________________