Se kontaktoplysninger og profil for Simon Vittus Jasper Hansen

Vi kan godt li’ at blive forelsket. Vi kan godt li’ at blive flirtet med – om det er med en samlever gennem år eller årtier, eller et nyt bekendtskab. Vi kan godt li’ at blive forført. Tænk på reklameindustrien. Hele reklameindustriens livsgrundlag er vores tilbøjelighed til at blive forført. Forført til at tro, forført til at mene. Og måske allervigtigst: Forført til at ville ha’ noget. Vores begær er et væsentligt, måske hele essensen bag, vores tilbøjelighed til at blive forført. Men ikke det eneste. Det sjove – i den her sammenhæng, hvor det handler om meditativ praksis og spiritualitet – er, at det faktisk er vores egne tilstande, vi bliver forført af. Det er vores egne tanker, vores egne følelser, vores egne sansninger, vores egen underbevidsthed, som forfører os. Hvert øjeblik.

En tanke kan få en forført til at tro, der er noget galt med mig selv. At jeg ikke er god nok, eller værdig til andres kærlighed. Eller det modsatte: En tanke kan forføre mig til at tro og leve efter, at jeg er meget bedre end alle andre. Og at der derfor er ingen af de andre som er værdig til min kærlighed.

En følelse kan forføre mig til at opleve, at ingen elsker mig, at jeg er mutters alene og ensom. Eller det modsatte.

En sansning – fx af smerte eller ubehag – kan få mig til at opfatte, at jeg er syg, at jeg ikke kan klare en bestemt opgave, at jeg trænger til ferie. Eller at jeg ikke trænger til ferie. At jeg må trække mig.

Set på denne måde, bliver vi konstant udsat for flirteri, for forsøg på at forføre. Og igen: Det sjove er at forsøgene kommer fra os selv. Det er vores egne tanker, vores egne følelser, vores egne begær, der står bag forføringen.

TILSTANDE

Under et kan man kalde fællesnævneren for følelser, tanke og sansninger for tilstande. Nogle tilstande består primært af tanker, mens andre tilstande består primært består af følelser etc. Alle tilstande består nok i virkeligheden af en kombination af det hele. Fx noget mentalt, dvs. noget der berør vores hoveder; og/eller noget kropsligt, dvs. noget der påvirker vores kroppe; og/eller noget følelsesmæssigt, dvs. noget der påvirker vores stemninger, emotioner.

HVAD SKAL MAN SÅ? (BLIVE FORFØRT AF)

Hvis man ikke (for ofte) må blive forført af følelser, tanker, sansninger, hvad skal man så gå efter? Hvad skal man så lade sig forføre af? Hvad skal man så sætte sin lid til? Og dette er selvfølgelig 1-millionkroners-spørgsmålet i al spiritualitet. Nogle af svarene fra traditionerne er, at søge vidnet til alle tilstandene. I stedet for at fokusere, lade sig forføre af, spilde unødigt tid på det varierende, det omskiftelige og det impermanente – impermanente er et kodeord her! – så skal man i stedet søge det, som ikke skifter, som ikke forandrer sig fra øjeblik til øjeblik. Det som altid er det samme. Det, som altid, alligevel er friskt og crispy’t. Med andre ord: man skal søge det, der ikke er impermanent. Og i stedet søge det, der er permanent. Og dét er et meget højt krav – i hvert fald på et eksistentielt plan. Meget højere end noget som de fleste af os på en eksistentiel forankret måde kan sætte vores lid til. Fordi de fleste af os – også selvom vi har en seriøs praksis og går op i personlig udvikling – lever i den relative verden. Hvor det faktisk er de impermanente tilstande, der bestemmer (en hel del). Det samme gælder vores kulturer og samfund: Her er vi også optaget af det impermanente; vores samfund styrer direkte efter det impermanente. Nye huse, nye biler, nyt tøj, ny kæreste, nye børn, nyt sommerhus. Og så forfra igen. Impermanent.

MEN

Måske dette skriv kan inspirere til en undersøgelse af det impermanentes natur. En granskning af det vilkår, som de har italesat i de spirituelle traditioner; nemlig det, at alt hele tiden skifter, og at vi derfor måske gør klogt i også at sætte vores lid til noget, som ikke kommer og går. Og derfor søger det, som altid er der. 

For hvis de har ret i de spirituelle traditioner om, at alting i verden, fx ale tilstande, er impermanente, så må der (måske) også være noget, som kan observere denne impermanenthed? Og måske er der også et empatisk bindemiddel, som – på trods af, at alting forandrer sig ustandseligt – alligevel holder det hele sammen?

God fornøjelse med udforskningen. Af både det permanente. Og det impermanente. Og med praksis. Og god fornøjelse af, at nyde det at lade sig forføre af sine egne tanker, følelser og sansninger. Af sit eget begær. Og god fornøjelses med at modstå fristelserne – hvis man kan sætte noget bedre i stedet. Og måske vigtigst af alt: God fornøjelse med nærværet. Nærværet som både rummer vores tendenser til at blive forført – og vores evner til at modstå fristelserne.

Simon Vittus Jasper Hansen
https://simonvjhansen.dk/

__________________________