

Lad os starte et helt andet sted. Og tak for at du læser med. Jeg har den tanke, det udgangspunkt, at hovedformålet med alle forskellige praksisser – dvs. alle redskaberne i udviklingsverdenen – er nærvær. At være til stede lige nu og her (denne præmis deler de spirituelle traditioner også; men de beskriver den på forskellige måder, med forskellige ord). Om vi arbejder med healing, yoga, mindfulness, meditation, tantra, klangskåle etc. Så må det handle om nærvær. De traditioner, som har opfundet alle disse praksisformer, udgør et moderne tag-selv-bord for os vesterlændinge. Ofte forspiser vi os. Propper os. Og ved ofte ikke helt hvad, vi spiser.
Som jeg selv engang imellem taler om, når jeg underviser fx på retreats, så er der noget mærkeligt i, at vi ikke naturligt er nærværende hele tiden. Der er noget besynderligt i, at vores opmærksomhed ikke af sig selv flytter sig hen til den konkrete situation, man befinder sig i. Men i stedet lader sig hænge fast i fortiden, og tanker som fx ”Hvorfor gjorde han det?” Hvorfor sagde jeg ikke bare”, eller i endnu større målestokke ”Hvorfor skete det for mig?”, ”Hvad har jeg gjort galt?”. Lige så mærkeligt er det, at et af opmærksomhedens ”default modes”, altså en af opmærksomhedens automatismer er, at forsvinde ukonstruktivt og fraværende ind i fremtiden, fx med tanker a la: ”Det går bare ikke,” ”Jeg vil ikke kunne finde ud af det”, ”gad vide hvordan det nogensinde skal gå?”. Ergo: En stor del af mindfulness og nærværs praksis er faktisk at blive nærværende og vågen i netop dette faktum, som vi alle sammen deler: uanset om man er en gammel røver i meditation eller en totalt nybegynder. Eller om man aldrig har eller vil komme til at prøve mindfulness og meditation. Vi har nøjagtigt det samme udgangspunkt: Vores opmærksomhed flakker. Og den flakker primært to steder hen: til fortiden og til fremtiden. Og vi husker selvfølgelig, at der faktisk kan være konstruktive måder at forholde sig til både fremtid og fortid. Sunde refleksioner, som man kan lære noget om fortiden af, samt fornuftige og ikke over-kontrollerende måder at forberede sig til fremtiden er sådanne eksempler.
Når vi opdager nogle af de dårlige vaner, afhængigheder, nødvendigheder eller hvad vi skal kalde dem, så har vi to måder at reagere: enten med afvisning og løftede pegefingre mod os selv eller andre. Eller med en nysgerrighed på, hvorfor man nu er så doven, hvorfor man spiser for meget, hvorfor man har så stort et forbrug, hvorfor man bliver så tricket af. Det er den sidste undersøgende tilgang, som har relevans for dette blog indlæg. Det stammer fra en nysgerrighed overfor mit eget, i perioder, overforbrug af film, serier, og scrolling på sociale medier. Nysgerrigheden er ikke ny. Den har været der nærmest lige så længe som (u)vanerne. Og nu synes jeg, jeg jan komme med nogle relevante besvarelser, som måske er relevante for andre også. Vi er jo mange, temmelig mange endda!, der bruger netop disse ”afslapnings-metoder”. Det er med vilje, at jeg bruger forskellige ord for ”dem” – de dårlige vaner, afhængigheder, nødvendigheder, selv-destruktivitet, afslapnings-metoder etc. Erfaringen er nemlig, at det ikke er ligegyldigt, hvad vi kalder det. Jo mere omsorg og selvkærlighed vi kan praktisere – især når det drejer sig om disse dårlige vaner eller nødvendigheder – jo længere forspring får vi i arbejdet med dem. Som fx kan handle om at gøre det mindre og derved mindske deres negative indflydelse på vores liv.
Det gælder også vores krop, og så meget andet. De to modus eller tilstande er tilstande af enten afspændthed eller opspændthed. Tilstande af enten fokuserethed eller åben opmærksomhed. Disse tilstande finder vi også i vores nervesystemer. Vores sympatiske nervesystem sørger for fokus, klarhed, formål. Mens det parasympatisk sørger afspænding, hvile, regenerering. Dette gælder også vores opmærksomhed. Den kan enten være fokuserede på et bestemt formål. Eller afslappet. Og de fleste af os moderne vestlige mennesker er i meget stort underskud ift. den afspændte måde at relatere til verden gennem vores opmærksomhed. Det betyder også, at vi er i et meget stort overforbrug af fokuseret opmærksomhed. Og det er bl.a. dette overforbrug af fokuseret opmærksomhed, som skaber både stress og burn out og mandre andre negative ting og sygdomme. Og det er netop dette store overforbrug af fokuseret opmærksomhed, som skaber behovet for scrolling, film og serier. Fordi vi dér faktisk kommer hen i en tilstand, hvor vi ikke er fokuserede, ikke opspændte. I ethvert fokus ligger også en spændingstilstand. Det gælder også ”fokuserede” muskler. Der er en spænding i en tonede muskel. Den er ikke afslappet. Så når vi går fra vores arbejde, primært, men også vores husholdninger, og vores vores børns behov til fx at se film, serier og scrolle, så går vi fra det fokuserede, (an)spændte, formålsbestemte brug af os selv, til den afspændte, ikke-fokuserede, (renegerende) del af os selv.
Grunden til at nærværende er i citationstegn er selvfølgelig, at der sjældent – selvom, der kan være det! – er tale om et ægte og dybt nærvær i forbindelse med film, serier og scrolling. Men der er til gengæld meget ofte tale om den ufokuserede og afspændte side af os selv. Den tilstand, vi netop kommer ind i, når vi fx ser film og serier – det er lidt sværere med scrolling – det er netop den tilstand, vi snakkede om i starten. Nemlig den tilstand af naturligt nærvær. En tilstand af, at man ikke skal gøre ret meget for at opmærksomheden naturligt er til stede her og nu, i det der fx foregår i serien eller filmen. Og som vi altså har ekstremt svært ved selv at styre os hen til i vores hverdag. Fordi opmærksomheden hele tiden tabes ud i fortid og fremtid.
Den tilstand, som vi snakker om, kunne kaldes naturligt nærvær. Den betegner, at vi ikke skal øve os i, eller gøre noget eller ret meget, for at opmærksomheden af sig selv er til stede i nuet. I det der sker lige nu og her. Og det er der noget helt saligt ved. Noget fuldstændig ukompliceret. Noget meget afspændt. Og noget kærligt ved. Og så selve følelsen af nærvær. Jeg har oplevet det engang imellem, når jeg underviser på retreats, hvor nærvær og mindfulness altid er et hoved omdrejningspunkt. Her opstår det nogle gange ”af sig selv”, når vi får arbejdet grundigt med det hele. Fysisk praksis, hatha yoga. Med energi og healing. Inkorporerer selvudvikling, så vi har personligheden med. Inddrager hjertet og hjertefølelserne. Når vi så laver meditation efterfølgende, så kan denne kvalitet opstå af sig selv. Mennesker sidder bare og er naturligt til stede. Naturligt nærvær. Det er smukt at se. Opmærksomheden lever naturligt – men ikke-villet, ikke-fokuseret, ikke-anspændt – med i det, der foregår. Det er en meget behagelig tilstand. Healende er det også.
Der skulle være rig lejlighed til selv at udforske pointerne og de praksisser fra indlægget. Følgende opsummering laves dog alligevel:
- Kan jeg skelne mellem fokuseret og afspændt opmærksomhed?
- Kan jeg det mht. kroppen (spændt/anspændt)?
- I mit normale liv, i arbejde og husholdning, vil jeg naturligt opleve mere spænding end afspænding. Men er det muligt for mig at få en klarhed over:
- Hvor anspændt eller afslappet jeg faktisk er i en given situation?
- Er det muligt engang imellem at spænde lidt mere af i situationer, hvor jeg er meget anspændt, stresseret, travl, fokuseret? Har jeg de fornødne redskaber til dette? Og endelig:
- Er det muligt for mig at lære noget af de tilstande, hvor jeg faktisk er afspændt?
- Fx serier og film
- Fx scrolling
- Healing, afspænding
- Sex
- Sauna
- Søvn, middagslure
- Spisning
- Kram og kærlighed
10-millionerkroners-spøgrsmålet er selvfølgelig: Er det muligt for mig at få en bedre balance mellem afspændthed og opspændthed. Og i sidste ende: Er det muligt for mig på en lidt længere bane at blive i stand til at bruge begge aspekter af mig selv: dvs. være fokuseret, vågen, klar, men uden bekymringer, opspændthed og unødvendig kontrol? Som jeg forstår det, så er det netop dét, som mere avanceret meditation handler om. En tantrisk tilstand, hvor både de yin-agtige, feminine kvaliteter som fx afspændthed, rummelighed, ikke-gøren og hengivelser lever i samsving med de yang-agtige, maskuline kvaliteter fx som tilstande af lysende vågenhed, nærvær og intenst tilstedevær, formål og klarhed.
Rigtig god fornøjelse,
Simon Vittus jasper Hansen
__________________________