At danse med længslens mange ansigter
04/10/2025 (336 hits)
Længsel er vel et af de mest centrale begreber – både i selvudvikling og spiritualitet. Måske i terapi også. Derfor er længselsbegrebet et af de allermest centrale begreber i al udvikling. Længsel er vel et direkte synonym for, at der er noget, vi gerne vil. Noget vi drømmer om, noget vi længes efter, et behov man har. Men er det at have en drøm om noget, et ønske om noget, en fantasi om noget, et behov for noget det samme som at have en længsel? Er det fx det samme, at man gerne vil have en kanel croissant til frokost, som det at længes efter mere kærlighed i sit liv? Er et behov for at komme i sauna det samme som en længsel efter frihed? Det vender vi tilbage til. Fælles for alle disse – det, vi drømmer om, det, vi længes efter, det vi gerne vil – er, at der er noget vi ikke har. Og derfor noget vi gerne vil henimod. Længsel er også tæt koblet sammen med begrebet om motivation. For at noget kan motivere os, må vi rent faktisk længes efter det. Dvs. motivation rummer en længsel.
Længsel giver altid en retning. Måske er det noget af det vigtigste. Det vi længes efter – hvis vi tør bevæge os derhenad – giver os faktisk retning i livet. I terapi og selvudvikling. Og i meditation og spirituel praksis. Til sidst skal vi se på sammenhængen mellem længsler og traumer.
LÆNGSLENS FORSKELLIGE FORMER OG ANSIGTER
Det første vi må spørge ind til, når vi taler om længsel er, om vi kan mærke vores længsler. Og det er jo langt fra altid, vi kan det. Som oftest kan vi kun mærke en opgave, et mål, noget vi er i gang med (smøre madpakker, klippe græsplænen, ordne vasketøj, køre i bil etc). Dvs. en stor del af tilværelsen leves uden en kontakt med det, man længes efter. Med mindre man selvfølgelig – og det aldeles ønskværdigt – faktisk med tiden længes efter – eller i hvert fald får noget passion ind omkring – rengøring og madlavning etc. Kan man brænde for at gøre rent? Kan man længes efter at smøre madpakker?
Eksistensen leves altså fra to forhold til længslen: Enten mærker vi den, eller vi mærker den ikke. Enten er længslen bevidst, eller den lever i det ubevidste. At den lever i det ubevidste gør jo ikke, heldigvis, at den forsvinder. Det gør bare, at den lige i den situation, den fase, den dag, den uge, den måned, det år(ti), ikke er med i den bevidste proces. Og det at længslen er nede i det ubevidste betyder heller ikke, at den ikke påvirker vores liv. En af måderne vi møder de ubevidste længsler på er i vores almindelige utilfredshed med tilværelsen og livet. Vi lever i en form for mellemtilstand. Vi er ikke i gang med at lytte til og indfri vores længsler. Og vi er heller ikke tilfredse eller inspirerede over at gå mod længslerne. Det giver altså den almindelighed, som vi alle kender fra kortere eller længere perioder. En ikke-tilfredshed, kunne man kalde det. Måske er det dét, nogle mener med leverpostejstilværelsen og hamsterhjulet. Leverpostej og hamsterhjul er (måske) i virkeligheden direkte udtryk for, at vi ikke – af mange forskellige og forståelige årsager – får taget os af vores længsler.
NÅR LÆNGSLEN ER VÅGEN
Det er klart, at længslen ikke har så mange ansigter, når den er ubevidst. Dens primære ansigt i denne form er utilfredshed. En følelse af, ofte uden at kunne konkretisere den, at noget mangler. Måske en følelse af, at der må være mere. Uden at have en ide om hvad dette er (men allerede her begynder længslen at vågne). Længslen vågner her i intuitionen om noget mere.
Alt dette skifter fuldstændigt, når den bevidstgøres. Der kommer dermed en masse nye ansigter ind i livet – de ansigter, som den bevidstgjorte længsel hele tiden skaber. Vi kan altså starte med at konstatere, at det at invitere længslen ind i sit liv, er det samme som at invitere en masse nye ansigter – dvs. følelser, inspiration og arbejdsopgaver – ind i sit liv.
Det første ansigt eller den første distinktion er: Er længslen opfyldt eller ej? Eller i hvor høj graf er den opfyldt? 0 %? Er man halvvejs? Eller er længslen fuldt dækket? Og det er den samme pointe, når vi snakker drømme, behov, fantasier, passioner: Er det man drømmer om, det man har behov for, det man gerne vil opfyldt? Ikke-opfyldt eller delvist opfyldt?
Og uanset, hvorhenne på opfyldnings-barometeret, man er, vil der komme en masse nye ansigter. Er man langt fra opfyldelse, så kan man måske mærke både en lidelse, en længsel, en utilfredshed, men måske også en masse gå på-mod. En masse inspiration og lyst til, at det skal opfyldes. Og selv når længsel, behovet eller drømmen rent faktisk opfyldes kaster det nye ansigter af sig: Det kan være det viser sig, enten at behovet, drømmen eller længslen var en pseudo-drøm – altså at det ikke rigtig gør den store forskel, at man kom i mål. Eller det kan være, det viste sig at være en forkert eller uhensigtsmæssig måde, man forsøgte at fylde den op på. Fx troede man, at man længtes efter mere kontakt og kærlighed, men i virkeligheden drejede det sig om evnen til at være alene, om selvberoenhed. Eller man troede, at vejen til mere kærlighed var det samme som likes på sociale medier. Eller, hvad hører til det mere sjældne, at man virkelige ”blender i” med det man længes efter. Dvs. man både bliver ret lykkelig, og samtidig også får en (spirituel kontakt) til noget højere.
Noget af det interessante er, at vi hele tiden er på dette længsels/opfyldelses-barometer: Jo tætter vi er på – hvis længslen er reel og vi går derhen af gode veje – jo mere lykkelige og jo mere udvikler vi os.
DE VÆSENTLIGSTE ANSIGTER
Jeg synes, det er rimeligt at sige, der både er smerte og lykke forbundet med længsel. Set fra et spirituelt niveau, så er længsel jo det, der også fastholder os i vores individuelle, personlige ”fængsel”. Fordi man aldrig kan nå en tilstand af meget dyb kontakt eller ligefrem enhed, så længe man længes efter noget udefra. Det interessante er så også, siges det, at man ikke kan komme derhenad – mod de allerdybeste potentialer i sig selv – hvis ikke man længes. Ergo: længsel er altså både noget, som hvis det ikke opgives før eller senere, faktisk afholder os fra at komme i kontakt med det allerhøjeste. Samtidig er længslen en nødvendighed for at komme hen mod det allerhøjeste.
Noget af det, vi længtes efter som børn var vores mor og far. Og det betyder også, at i alle eller langt de fleste strejf af længsel, der kan vi finde ”rester af mor og far”. Og når der er rester af mor og far, så er hele følelsesspektret med. Higen, villen, se mig, elsk mig, hold om mig, giv mig din ubetingede kærlighed. Men også de negative følelser af ikke at få det: Aggression, vrede, had, forsmåethed, uretfærdighedsfølelse, irritation, mindreværd, merværd, kamp, vold etc. Afhængighed er en anden: ikke bare vil ha’, men vil nærmest dø for at ha’ og få. Vil nærmest gøre hvad som helst for at få kærlighed, kontakt, omsorg, anerkendelses etc. Jalousi og misundelse på andre, der har det man længes efter. Skam over ikke at have det. Sorg over ikke at have det. Disse er de mest almindelige ansigter.
LÆNGSLER OG TRAUMER
Man kunne spørge, hvad nogen også allerede har spurgt om: Hvorfor længes vi ikke hele tiden? Og hvorfor er der andet i vores liv end dels at mærke den længsel, og så tiden, hvor vi forsøger at opfylde den? Hvorfor skal vi have alt det andet? Dét, som ikke er længslen. Dét, som aldrig kan opfylde længslen? En af årsagerne er vores traumer, selvfølgelig. Traumerne er, som det er blevet formuleret smukt, en adskillelse af os selv. Bl.a. adskiller vi os fra længslerne. Det smukke er derfor, at traumearbejde er en rejse tilbage mod de dele af os elv, som vi har tabt og lukket ned for undervejs. Heriblandt længslerne. For det lyder jo meget nemt: bare at længes hele tiden. Og bare hele tiden gå efter det, man længes efter. Det er det ikke. Fx er længslen efter kærlighed ofte sårbar, og vi mærker den derfor ikke så ofte. Så vi kan sige, at når traumerne er ubearbejdede, så vil de altid dække over længslerne, så længslerne ikke kan mærkes, kun kan mærkes lidt, eller kan mærkes men tilsidesættes, fordi sårbarheden er for stor. Hvorfor det føles mere ”attraktivt” ikke at gå efter længslen. Mere trygt. Arbejdet med længsler og arbejdet med traumer er derfor intimt forbundet (som fx beskrevet i den blog, der handler om at bevidstgøre sit behov for kontakt og kærlighed – som et essentielt trin i traumearbejdet:
I PRAKSIS
Dette hele er nemt at afprøve i praksis. Afdæk dine længsler. Find dig selv på længselsbarometeret. Og dans med de mange ansigter. Og – som nævnt før – der er ikke mange, eller måske nogen overhovedet, danse, lege eller aktiviteter, der er sjovere og mere meningsfulde end netop denne – at leve et liv, hvor længslerne og deres opfyldelse får en høj prioritet. Måske fordi det også med tiden giver et dybt indblik i, hvad andre mennesker egentligt længes efter. Hvilket man så kommer i en bedre position til at hjælpe dem med.
Simon Vittus Jasper Hansen
__________________________
