Simon Vittus Jasper Hansen

Bæredygtighed set ift chakra-systemet

Vi har aldrig før talt så meget om bæredygtighed som nu; heldigvis. Og bæredygtighed er derfor et buzz ord, som mindfulness er det. Der findes vel næppe nogle universelt accepterede definitioner på bæredygtighed. Og netop derfor, fordi det ofte er et stort og uoverskueligt begreb, fik jeg den ide, at man kunne se på bæredygtighed gennem hvert enkelt chakra. Dette gør bæredygtigheden mere overskuelig og håndgribelig. Der er ingen løftede pegefingre. Dette skriv handler ikke om at pege fingre af os selv, af andre og alle vores dårlige vaner. Intentionen er at give et værktøj til at gå til sin bæredygtighed, nemlig chakra-systemet. Dernæst er intentionen, at man også med overbærenhed og klarhed bliver i stand til at se alle de uhensigtsmæssigheder, vi alle sammen er beskæftiget med. Hvis det giver mening, kan man lave en skriftlig meditation eller refleksion, hvor man gennemgår sit eget liv, og sine egne bæredygtigheder, og manglen på samme via modellen nedenfor. Og igen: Ikke for at pege fingre af sig selv, eller nødvendigvis klappe sig selv på skuldrene, men for klarheden. Og måske kan denne klarhed være motiverende for, at man langsomt, når man selv er klar, og der er overskud til det, lægger en bæredygtig hånd på nogle af de tiltrængte livsområder. 

Endelig kan man bruge modellen – altså chakra-systemet – til at gennemgå ethvert andet aspekt af sit liv. Det kræver selvfølgelig en vis eksistentiel erfaring med chakra-systemet. Men så kan man om ikke andet lade sig inspirere. Man kunne altså, for at tydeliggøre, fx undersøge sit kærlighedsliv ud fra de syv chakraer, eller sit arbejdsliv. Eller fx som jeg har lært det: Ved hvert års afslutning bruge tid på eksistentiel refleksion på, hvordan året har været set ift. chakraerne? Hvor er det gået frem? Hvor er det gået tilbage? Hvor er der stagnation? Hvor vil det være naturligt, at man i det nye år arbejder mere etc.

 

Rod-chakraets bæredygtighed

Rodcenteret handler om det fysiske stof, om vores kroppe, og vores økonomi. Bæredygtighed i rod-centeret betyder derfor om ens situation mht. penge og fysisk stof; som vi jo i den vestlige verden er meget optaget af. En skæg ting er derfor at  notere sig, at vi i vesten har stort set alle verdens penge ”opmagasineret”; vi ejer meget i vesten; men vores kroppe er syge. Vi er overvægtige, vi er stressede, og vi lider af alskens sygdomme – og også den ”medicin”, vi gives for at kurere sygdommene.  En syg krop koster samfundet tusindvis eller millioner af kroner – uden overhovedet at klandre dem, der lider af sygdomme. En rask og velfungerende krop lever i balance med omverdenen, og har måske en gang imellem overskud til andre. Bæredygtighed i rod-centeret betyder også, at den cirkulation man har med det fysiske stof er i balance: Hvad er det for stof, man cirkulerer med? Spiser man økologisk mad? Hvilket noget tøj går man i? Hvordan er det fabrikeret? Er det kemikalier og (nærmest) ulønnede børnearbejdere, der har fremstillet det? Så man selv kunne få det billigst, og derved ”opmagasinere” flere penge? Og hurtigst? Det samme gælder den bolig, man bor i, og den bil man kører i. Hvad er det lavet af? Og hvordan?

 

Hara-chakraets bæredygtighed

Haracenteret handler om vand og energi. Så hvordan er min omsætning med vand? Sparer jeg på det sommetider, eller burger jeg løs? Fx bruger man mellem 8.000 og 10.000 liter vand til at producere et par jeans! Rydder man op efter sig, når man har besøgt søer, have og strande? Den energi-mæssige side af hara-centeret er åbenlys. Hvor får man sin energi fra? Kul, sol, vind, atomkraft eller andre kilder? Energi-dimensionen har også et socialt aspekt. Når man er sammen med andre mennesker, bidrager man så med sin energi ind i den fælles pulje? Eller suger man mere. Med andre ord: balancen mellem at give og modtage energi i sociale sammenhænge. Endelig kunne man tale om en seksuel bæredygtighed. Hvordan har seksualiteten det overhovedet? Er man låst i den energi? Fylder den energi for meget i ens liv? Og er der en naturlig cirkulation af ens seksuelle energi?

 

Solar plexus-chakraets bæredygtighed

Den solar plexus-mæssige bæredygtighed handler om vores følelses-udvekslinger med andre, og vores konflikter. Ligesom vi har et CO2-fodaftryk, så har vi også et emotionelt/følelsesmæssigt imprint. Skaber vi ofte konflikter, hvor vi er? Tænker vi mange negative ting om andre? Tør vi stå ved, hvordan vores følelser nu engang er, uden nødvendigvis at klandre andre for det? Hvordan har jeg det, når jeg ikke får min vilje? Solar plexus er et af hjemstederne for jeget, egoet. Og derfor handler den solar plexus-mæssige bæredygtighed om balancen mellem mig og de andre. Egoet vs. fællesskabet. Balancen vil være, at der gives til begge sider. At jeg både tør stå ved min individualitet med alle de meninger og behov og drømme og længsler, som jeg gerne vil have dækket og opfyldt. Samtidig, og ikke – det er vigtigt – i modsætning til forståelsen af sammenhæng og kontakt med andre. Solar plexus er chakra for kontakt og kærlighed (den mere almindelige kærlighed, hvor jeg også forventer at få noget igen. Den mere uberørte kærlighed sidder i hjertet). Så hvordan er min evne til at være i kontakt med andre? Hvordan er mine kærligheds-relationer i en mere almindelig forstand? Er der en nogenlunde balance her; så man ikke bliver for meget en pleaser eller det modsatte?  

 

Hjerte-chakraets bæredygtighed

Hjertet-centerets bæredygtighed handler dels om kærlighed, og dels også om et niveau, hvor vi er (mere) fri af alle spændinger, blokeringer og traumer i solar plexus. Også mht. hjertet gælder det dynamikker omkring det at få og det at give. Er der balance? Hvis ikke, hvilken vej hælder ubalancen mod? Mange kender til i nogle sammenhænge at give for meget? Og betyder det så, at man i andre sammenhænge giver for lidt, og derfor bliver afhængig af at modtage? Jes Bertelsen har sagt, at jeget vokser og næres af den kærlighed, man modtager. Mens selvet, ens dybere kerne, vokser og næres, når man giver kærlighed til andre. Har man således en i hjertet boende indsigt eller erfaring af vigtigheden af at give? Også ift. hvordan dette kan nære og vækste ens eget hjerte. Og her i hjertet – til forskel fra solar plexus – er det netop at give og elske (mere) uforbeholdent, der er muligheden. Når vi giver og elsker nogen med (for meget) forventning om bestemte udfald, bestemte konsekvenser, fx: ”Når jeg gør det, skal han gøre det” etc., så befinder vi os i solar plexus. Mens når vi kan give og elske uden nogle (eller ret mange) bagtanker om at få noget tilbage, så er vi i hjertet, en bestemt del af hjertet, som er yderst gavnlig i bærdygtighedssammenhænge. Og endelig: Hvordan passer jeg på mit eget hjerte? Har jeg dybere relationer og metoder, som gør, at jeg på et dybere plan også får fyldt på min hjertets dunk, så jeg ikke løber tør, og derfor således ikke har mere at give til andre? Selvomsorg bor i hjertet; en egentlig og virkeligheds-funderet omsorg for sig selv, som også er yderst gavnlig for helheden.

 

Hals-chakraets bæredygtighed

Hals-centeret handler om kreativitet, kommunikation og udtryk. Hvordan er det med det? Hvordan kommunikerer jeg med min omverden? Kan jeg sætte ord på, hvordan jeg har det og gerne vil have tingene? Hals-centeret er meget tæt forbundet med solar plexus. Hvordan er min kreativitet, min kommunikation og mit hele udtryk, med alt hvad det indebærer, til gavn for helheden? Eller bliver jeg fanget i – som vi alle sammen ofte gør det – i drømme om at være i centrum og få opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed fra de andre? På den måde bruger vi alle sammen meget ofte det kreative hals-center til selv at få opmærksomhed og stå i centrum. Hvilket der ikke er noget galt i; for vi må stå ved vores reelle drømme og længsler. Men halscenteret kan også bruges – uden at det konflikter med at vi nok meget af tiden er optaget af at være stjernen – til at bidrage til fællesskabet. Og det gælder på ingen måde om, at vi skal kunne synge, danse, male, skrive eller på anden vis ”træde op”, som det hedder. Det betyder blot, at når vi ytrer os, når vi udtrykker os, så gør vi det (en sjælden) gang imellem med den intention om at bidrage til det kreative i den kontekst vi befinder os i: til et møde, til en middag, hjemme i privaten, med børnene og konen. At vi ikke kun ytrer os for vores egen fornøjelse, men ved af, at vi kan bruge kræfterne i halscenteret til at give noget til flokken.    

 

Pineal-chakraets bæredygtighed

Pinealen handler om klarhed, indsigt og intuition. Pinealen handler derfor meget om de overordnede forestillinger vi har - både bevidst og ubevidst. Også på mere filosofiske eller spirituelle planer. Og hvordan kommer dette til udtryk i vores handlinger? Kommer det overhovedet til udtryk? Eller tænker vi noget, og gør noget andet, et helt liv igennem? Mange har fejlagtigt den opfattelse, at deres meninger om verden og livet er fritaget eller ikke-påvirket af fx traumerne og personligheden i solar plexus. Dette gør, at mange mennesker går rundt med en bestemt forestilling om livet og verden, som i virkeligheden blot er et skrig fra solar plexus. Og derfor – som man med al tydelighed ser – er det ofte sjældent, at mennesker rent faktisk virkelig bliver hjulpet af de overbevisninger og forestillinger, vi gør os (fordi de basalt set netop er et skrig fra solar plexus). Oftere er det således tilfældet, at vores forestillinger om verden, livet og det spirituelle modarbejder os – fordi vi ikke har ”renset” dem for indflydelsen af det personlige og det traumatiske (som man kan gøre det i  terapi).  Herudover lever vi i en videnskultur. Det gælder på alle niveauer. Et 7-årigt barn kan i dag med det vuns anskaffe sig viden om, hvordan man laver en atombombe – og alt andet. Og meget ofte så ender vi med, at den viden vi egentlig skaffer og gør brug af, hverken kommer os selv eller andre til gavn. Det bliver tidsspilde, at vi nu ved dét om hjernen, eller dét om floraen i tarmene, eller dét om krigen i Ukraine, eller dét om biodiversitetens uddøen. Meget ofte bruger vi ikke kraften i vores pinealcentre til rent faktisk at bidrage til bedre forhold: Bedre kulturer derhjemme med konen, manden og børnene. Bedre kulturer på arbejdspladsen, bedre kulturer på lokalt, regionalt og globalt niveau. Vores ”viden” er – som man ville sige det chakra-sprogligt – ikke forbundet med hverken hjertet eller rodcenteret. Derfor bliver vores viden – fx om corona, om hjernen og alt tænkeligt andet – snarere til noget, der bliver konfliktfyldt for os selv, og måske og sandsynligvis mellem andre mennesker. Og i egentlig forstand er der derfor ikke tale om viden; ægte viden. En ægte viden er forbundet med rodcenteret; hvilket vil sige, at vi handler på den. Og den er forbundet med hjertet.

 

Krone-chakraets bæredygtighed

Bob Moore sagde, at krone-centeret ikke har sit eget specifikke område – i hvert fald sådan som de andre chakraer har det. Bob Moore skulle have sagt, at man derfor heller ikke behøvede at træne eller praktisere direkte på krone-centeret, fordi, som han sagde, så er krone-centerets tilstand ”konklusion” af tilstandene i alle de øvrige chakraer. I dette ligger derfor også, at det spirituelle – som ofte lokaliseres i krone-centeret – faktisk ikke er et afgrænsede domæne for sig selv. Som vi tit kan tænke det. Det spirituelle er, set fra dette perspektiv en blomst, der af sig selv, uundgåeligt, springer ud, når der er balance og god kontakt til de øvrige chakraer. Set ift. bæredygtighed i kronecenteret, kan vi derfor sige følgende: Når der møjsommeligt indsniger sig en momentvis bæredygtig i rod – den måde vi cirkulerer med det fysiske stof, med hara – vores energimæssige cirkulation, med solar plexus  - vores emotionelle virkelighed, med hjertet – at give og modtage kærlighed i en mere uforbeholden version, med hals – vores udtryksmæssige cirkulationer, med pinealen – vores center for klarhed, viden og intuition, ja så vil der af sig selv opstå en ”spirituel bæredygtighed”, som vil åben krone-centeret.

 

Simon Vittus Jasper Hansen har anvendt chakra-systemet i en daglig meditations-praksis siden 2008. han underviser regelmæssigt mennesker i det, og bruger det også – fx som øverst skitseret – som en vejviser for det levede liv. Ken Wilber og Dalai Lama, og mange andre, har tit talt om, hvilke dele af de gamle spirituelle praksisformer, som vi har brug for i vores moderne vestlige verden. Og hvilke vi bør forkaste som irrelevante. Min og mange andres erfaring er, at chakra-systemet må høre til det absolutte guld. Som noget vi virkelig kan bruge. Både som en reference, altså som en slags teori. Men chakra-systemet får først sin egentlige relevans, når vi begynder at bruge det i en indre meditativ praksis.

Simon Vittus Jasper Hansen                        

_________________________________________________________

Mere info om mig:

https://simonvjhansen.dk/

Retreats og kurser:

https://simonvjhansen.dk/retreats-og-kurser/

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Bæredygtighed set ift. chakra-systemet