Særligt sensitive er som kanariefugle i kulminerne

 Er de særligt sensitives forudsigelser indbildning eller virkelighed? Op mod 20% af alle mennesker er særligt sensitive og bemærker ”giftige stemninger” før andre. Lidt på samme måde som kanariefuglene i kulminerne viste det, når luften var giftig og advarede kulminearbejderne.

  De særligt sensitive har et nervesystem, der registrerer fine nuancer. De opfatter mange detaljer i omgivelserne, som andre går glip af. Ikke fordi øjnene ser mere eller ørerne hører mere, men fordi deres hjerner integrerer indtryk med større dybde.

Derfor har særligt sensitive mennesker ofte en glimrende intuition. De ved noget uden at vide, hvorfor de ved det. Som kanariefuglene fanger de selv de fineste signaler.

Når de særligt sensitive fornemmer mere end andre, kan der opstå sociale udfordringer: hvis andre ikke oplever det samme som mig, er det så virkeligt? Er jeg helt forkert på den? Er det her bare noget, jeg bilder mig ind? Sådan vil et særligt sensitivt menneske ofte kunne tænke i sit stille sind.

Måske er den særligt sensitive den første der bemærker, at tonen på en arbejdsplads er blevet lidt mere rå. Men andre på arbejdspladsen oplever ikke det samme. 

Eller den særligt sensitive er den første, der bemærker at stemningen i parforholdet er blevet mere kold. Men partneren ved ikke, hvor den tanke kommer fra.

Den særligt sensitive bliver hårdere ramt, når den måde politikerne taler med hinanden er blevet endnu en tak mindre respektfuld. Hvordan skal det gå med verdens fremtid? Andre trækker på skulderen og siger, at nu må den særligt sensitive lære at slappe lidt af.  

De særligt sensitive kan også fornemme de gode energier mellem mennesker. De er naturligt modtagelige over for spiritualitet og nærvær. Og de søger ofte ind i de sociale kredse, hvor mennesker er dybt optagede af meningen med livet og af at udfolde selvets potentialer.

Vi har i dag forskning med fMRI hjernescanning, hvor man fotograferer menneskers hjerner, mens de udfører forskellige opgaver. Forskningen tyder på, at de særligt sensitive har mere blodgennemstrømning i områder af hjernen, der integrerer indtryk. 

Det vil sige, at deres hjerner fra naturens hånd er gearet til at bemærke selv de fineste små forandringer i omgivelserne.  Hvorfor det? Hvorfor findes forskellen? Forskerne mener, at de særligt sensitive hjælper arten til at overleve. Ligesom kanariefuglene hjalp kulminearbejderne til at komme ud af minen, kan de særligt sensitive advare andre inden det går galt.

Men vil vi lytte til de særligt sensitive? Tør vi det? Ofte kan det være ubehagelige sandheder. Og nogle gange ønsker de særligt sensitive ikke en gang selv at vide af det, de ved. I andre tilfælde kommer de til at tvivle på sig selv, fordi de er i mindretal.

Det er 1 ud af hver 5 mennesker, der er født med gener, der gør dem mere påvirkelige over for signalerne i omgivelserne. Når andre ikke bemærker de fine signaler lige så hurtigt, er det kun naturligt, at de særligt sensitive kan blive usikre. 

Derfor er det vældig interessant, at hjernescanning undersøgelserne nu underbygger at ”der er noget om snakken”. Det kan gøre de særligt sensitive opmærksomme på, at de har et talent for at opsnappe mere end andre.

I stedet for at kritisere sig selv og tvivle på sig selv, kan de lære at forstå og holde af sig selv – og bruge de dyrebare talenter til gavn for sig selv og andre.

Bedste  hilsner

Lise og Martin August

__________________________

Læs mere om det at være særligt sensitiv.
Klik her: http://www.sensitiv.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Særligt sensitive er som kanariefugle i kulminerne