Jantefniset

Jeg sidder og arbejder på en hjemmeside-tekst sammen med en kollega. 

På et tidspunkt skriver jeg en sætning, som bare sidder lige i skabet. 

"Hold kæft, det er godt det her", udbryder jeg højt og får et sødt fnis fra kollegaen.

Lidt senere finder jeg en perfekt overskrift.

Igen udbryder jeg, "nøj, hvor er det godt!"

Der fnises igen, hvilket jeg kun synes er hyggeligt.

Men pludselig slår det mig. Fornemmelsen af at noget er HELT GALT. For hvorfor er det egentligt sjovt, at jeg synes godt om den gode tekst? Jeg mærker en svag irritation vokse i mig ...

Selvfølgelig fordi det er MIN EGEN tekst, jeg ytrer mig så begejstret over. Men hvad er der galt med det? Vi må gerne falde i svime over en god vin eller en lækker kage... men for Guds skyld kun hvis vi ikke selv har lavet dem. 

Jeg hader, at nævne ordet, der starter med "J", men det er simpelthen SÅ indgroet, at min kollega ikke engang tænker over, hvorfor hun fniser. Det ER bare akavet for hende, at høre mig rose min egen tekst. Og når noget er tabuiseret, så fniser vi. 

Men jantefniset (nu sagde jeg alligevel ordet) er farligt. For når vi ubevidst distancerer os fra den selvrosende person, så sender vi også et ubevidst signal til os selv, om at VI heller ikke må udrykke begejstring for vores egne kreationer. Vi må hellere holde os tilbage. 

Føj, hvor er det dog en forkert og livsbegrænsende tankegang!

P.S. 
Egentlig er ret sjovt ord, JEG fandt på dér, synes JEG ... Jantefniset! Det vil der helt sikkert være nogle mennesker, der aldrig glemmer. Der er en del - især kendte - der fra tid til anden angriber janteloven. Men når de hiver J-kortet frem, kan vi andre nemt tænke "buhu, tør øjnene og tag en tudekiks, din afdankede dårlige taber!". Jantefniset derimod kan noget helt særligt. Det lyder nemlig lyder lidt spøjst, og kan derfor flyve under vores kritiske radar og gemme sig i underbevidstheden. Som et vink med en sommerfuglevinge kan det lille ord være dråben, der en dag frigør et menneske fra sit eget - ikke andres - jantefængsel. Sejt!

Kh
Sebastian Overgaard

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvor er det skønt at læse din tekst og jeg er fuldstændig enig med dig. Vi skal da bestemt fejre os selv når der er grund til det, ellers snyder vi os selv for mange af goderne ved at være menneske. Jeg synes dog også lige, at du skal have ros fra mig fordi du fremhæver dette relevante emne og thumbs up til jantefniset....

Kære Sebastian

Tak for en fin tekst. Hvor er jeg misundelig over dit ord "Jantefniset." Totalt godt ord. Ville jeg godt have fundet på selv!

Og så vil jeg lige nævne, at jeg fornylig havde gæster til spaghetti med kødsovs, som jeg vel at mærke selv havde fabrikeret. Under middagen kommer jeg til at sige "uhm" til min mad, og min mand siger forbavset: "Sidder du dér og roser din egen mad?" Jeg sidder et øjeblik og mærker hans spørgsmål virke i kroppen og siger så umiddelbart: "Ja, det gør jeg. Jeg synes faktisk den smager godt." De ord stod så lidt og dirrede i luften.

Fortsat god skrivelyst

Venlig hilsen
Alice

Kære Alice, jeg får helt kuldegysninger over din histore... "KOMMER TIL at sige "uhm" til min mad" ... tænk engang:)

Og tak for den søde kommentar. Nu har jeg lyst til spaghetti med kødsovs.

Mange hilsner

Sebastian

 

Tusind tak for kommentaren og thumbs up!:) Mere selvfejring i hverdagen - NU!

Jantefniset. Sebastian Overgaard blogger på levlykkeligt.dk