Virtuel hammer - sådan stopper du med at slå dig selv oven i hovedet
Er du lidt for ”god” til at slå dig selv oven i hovedet, hver gang du mener, at du har gjort eller sagt noget ”forkert”? Det kan være lige fra, at du har spist et stykke kage for meget til noget større og måske mere imaginært.
Måske kan det være dig en trøst at vide, at der mange andre, der har det ligesom dig. I hvert fald kan det måske få dig til at lade være med at slå dig selv i hovedet over, at du slår dig selv i hovedet
Virtuel hammer
Jeg var selv rigtig god til at slå mig selv i hovedet med en virtuel hammer over ting, som jeg forestillede mig, at jeg havde gjort forkert eller forårsaget. Det fortsatte sådan, lige indtil en dag for en del år siden, hvor en god veninde stoppede mig i telefonen: ”Jeg gider altså ikke tale med dig, når du slår dig selv oven i hovedet pga. af noget, der måske ikke engang er sandt”.
Dette var nok til at få mig til at være opmærksom på de gange, hvor jeg begyndte at slå mig selv oven i hovedet. Og se – det er første skridt.
Neutralisering af det negative
Når du først er blevet opmærksom på det øjeblik, hvor du starter med at svinge din virtuelle hammer – kan du tage fat på det. En af måderne er at standse strømmen af de negative angreb fra hammeren ved at ”bombardere” dig selv med positive modangreb. Altså sige en masse positive ting til dig selv om dig selv, der neutraliserer det giftige så meget som muligt. Hvis du ovenikøbet siger dem højt, har det en endnu større effekt.
Der er mange andre måder at gøre dette på, men det ville kræve mere end én enkelt blog at komme med dem alle. (Og dette er et faktum, for hele teksten ligger allerede i min computer - smiley)
Hvad får du ud af at slå dig selv oven i hovedet?
Men en af de første ting, du skal gøre dig klart, er, at det at slå sig selv oven i hovedet pga. noget imaginært – altså noget du blot forestiller dig, at du har gjort forkert – det er irrationelt og rent tidsspilde. Samtidig med er det energidræbende, uhensigtsmæssig og ondskabsfuldt.
∙ Irrationelt – fordi det er en illusion (du aner ikke, om det bliver sandt)
∙ Tidsspilde – fordi det er en illusion (hvis det overhovedet sker, er det
i fremtiden)
∙ Uhensigtsmæssig – fordi det ikke fører til noget som helst positivt
∙ Energidræbende – fordi dit sind bruger alt for mange ressourcer på at
beskæftige sig med det
∙ Ondskabsfuldt (mod dig selv) – fordi du får det mere og mere elendigt.
Negativ visualisering
Læg til det, at du ved at tænke for meget på det, måske ovenikøbet kan komme til at forestille dig det så meget, at det rent faktisk bliver sandt som en visualisering. (eksempel: ”Jeg kom til at gøre dette her – så nu vil han helt sikkert gøre sådan her…”)
Mønsterbryder
Hvis du ønsker at bryde dette usunde og uhensigtsmæssige mønster, skal du virkelig beslutte dig for det 100%. Det er et mønster, som du formentligt har taget med dig fra din barndom, hvor de fleste af ens usunde handlingsmønstre bliver indprogrammeret grundigt. Dette med et dårligt selvværd til følge.
Læs også min blog ”Få selvtillid og selvværd til at følges ad”.
PS: her er en lille øvelse:
Se dig selv, som du så ud, da du var 4 år gammel
Placér ”lille dig” foran ”voksne dig”. Se hvor dejlig, kær og uskyldig ”lille dig” ser ud.
Der ligger en kæmpestor hammer på gulvet. Den er næsten ligeså stor som ”lille dig”.
Spørg nu dig selv – kære ”voksne dig”:
”Har jeg virkelig lyst til at tage denne hammer og slå ”lille mig” i hovedet med den?”
Nej – vel?
Læs her om selvværdskurset "Har du tillid til dit Selvværd?"
Hav det fantastisk – Livet venter på dig!
Reikimester Healer og Coach
Esther Økær
Esthers Fredagsblog
__________________________
Reikimester Healer og Coach Esther Økær, Greve
https://www.reikihealer.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer