

Lader du dig også presse af andres forventninger? Eller lader du dig presse af dine egne forventninger om, hvad andre forventer af dig?
Som mine trofaste læsere måske har bemærket, har jeg sprunget over Esthers Fredagsblog i nogle uger.
Ydre omstændigheder
Som så mange andre blev jeg ramt af nogle baciller, der gjorde mig uarbejdsdygtig. Samtidig med det, mistede jeg en god veninde, Helle, i begyndelsen af januar. Det kom som et chok, da jeg ikke vidste, at hun var syg. Ydre omstændigheder holdt mig tilbage og fjernede min kontakt til min inspirationskilde.
Jeg troede så, at jeg ville være parat i fredags. Havde optimistisk sat datoen den 8. februar på Facebook – men da sidste fredag kom, så min verden anderledes ud.
Kviksand
Selvom jeg følte mig fysisk ok igen, kunne jeg ikke trække mig selv op med hårrødderne. Jeg gik alverdens emner igennem i mit hoved – men det var som om intet kunne blomstre. Det føltes som en tyngde, der trak mig længere og længere ned. Jeg sad fast – ubehjælpeligt fast i noget, der føltes som kviksand. Jo mere jeg forsøgte at kæmpe mig op igennem kviksandet – jo længere sank jeg ned i det.
Sådan var det i meget meget lang tid – indtil jeg pludselig – og jeg mener pludselig – var helt fri af kviksandet. Jeg følte mig fri – jeg følte mig levende – jeg følte mig klar!
Det er mig, der bestemmer
Mens jeg var i kviksandet, gik det nemlig pludselig op for mig, at der kun var en person, der bestemte, om jeg overhovedet skulle skrive min fredagsblog.
Og den person var - naturligvis – mig selv.
Den erkendelse var nok til, at jeg nærmest følte mig som nyfødt. (Måske også fordi jeg lige havde kæmpet mig op igennem kviksand).
Jeg blev fyldt med energi og arbejdslyst. Endelig fik jeg afleveret de biblioteksbøger, som jeg har forlænget måned efter måned, fordi jeg har haft for travlt til at samle dem sammen. Endelig fik jeg gået en lang forfriskende tur langs de to smukke søer i nærheden.
Endelig fik jeg mig selv tilbage.
Jeg blev endda så opfyldt af livsenergi, at jeg troede, at jeg alligevel ville skrive min fredagsblog, men kunne mærke, at alt var, som det skulle være.
Kender du også det?
Kan du også være så påvirket af dine forventninger til omgivelsernes forventninger, at du ikke tror, at det er ok at melde pas ind i mellem?
Det er faktisk ok at lytte til dig selv. Ja – det er ikke kun ok – men faktisk det eneste, der giver rigtig mening. I virkeligheden ved du måske ikke engang, hvad omgivelsernes forventning er til dig.
Ok at melde pas
Vi kan alle sammen have behov for at ”melde pas” ind i mellem. Tage en ”nattøjsdag” foran fjernsynet og bare koble af og tænke på det, der er på skærmen og intet andet. Bagefter kan vi føle os friske og energifyldte og parate til at lade dette skinne både på vores omverden og på os selv.
Problemet er bare, hvis vi får dårlig samvittighed over vores ”nattøjsdag”. Hvad ville ”de andre” ikke tænke, hvis de vidste det.
Så kan det have den helt modsatte effekt. Og vi kan risikere, at det hele kører i ring, og det ikke bliver en enkelt ”nattøjsdag” – men det bare fortsætter, fordi ”nu kan det alligevel være lige meget”.
Accept dit umiddelbare behov
Det er vigtigt, at du accepterer, at du har dette behov lige nu og her, og at du så simpelthen nyder det.
Slip nu de forventninger til, hvordan andre mennesker forventer!
Måske er det i virkeligheden dig, der forventer for meget af dig selv?
Har du tænkt over det?
Pas godt på dig selv – husk, at du selv er din nærmeste ven og partner.
Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!
Namaste
Reikimester, Healer og Coach Esther Økær www.reikihealer.dk
PS: Og ja – jeg skal nok fortsætte med at skrive Esthers Fredagsblog – men måske ikke hver eneste fredag.
__________________________
Reikimester Healer og Coach Esther Økær, Greve
https://www.reikihealer.dk
https://qttt.dk/
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer