Bekymring - et begreb

Selvom der tales om at krisen er ved at vende, så ser jeg et tema der går igen hos mange af mine klienter for tiden - og det er begrebet:
BEKYMRING.
 
Hvorfor er det et begreb? Fordi det ikke er virkeligt. Det er tankespind.
Bekymring er ikke andet end negative forventninger om fremtiden.
Hvorfor gå og gøre sig selv ked af det på forhånd?
 
Bekymring er efter min mening det mest meningsløse, man kan gøre.
Det er fuldstændig spild af tid og energi og du kan alligevel aldrig regne ud, hvad der vil ske.
Lige nu – i dette øjeblik – er alting jo rent faktisk ok.
 
Ikke, hvad der måske vil ske i morgen eller om en time, eller hvad der skete i går, men lige nu, mens du sidder og læser det her, så er alting rent faktisk som det skal være. Lige nu.
 
Jeg har for mange år siden lavet en aftale med mig selv om, at jeg altid vil være i så ren en følelse som muligt.
Jeg arbejder med energi og loven om tiltrækning og at vi tiltrækker det vi er i vibration med.
Derfor, så snart jeg opdager at jeg har en negativ tanke eller følelse – så gør jeg noget ved det, lige med det samme.
Får det ”banket væk” eller healet eller coachet mig selv, til at få det væk, hurtigst muligt.
 
Ikke fordi jeg er bange for at føle mine følelser, tværtimod, det handler netop om virkelig at føle efter hvad der sker, og så se at få gjort noget ved det.
 
Der er ingen der er tjent med, at hverken jeg eller du, sidder fast i det.
Hvis jeg en sjælden gang ikke kan gøre det selv, så ringer jeg til en af mine kollegaer og får hjælp hurtigst muligt. Har du nogensinde hørt udtrykket "hun var syg af bekymring"? Det er rigtigt - det kan man blive.
 
Måske er du ikke helt bevidst om, hvilke tanker du egentlig går og tænker i løbet af dagen, og mange mennesker fortæller mig at de aldrig bekymrer sig.
Når jeg så konfronterer dem med det de siger, så får jeg svar som: ”nåå ja – man skal jo være forberedt – eller - det er da ikke noget – eller - det er da meget almindeligt - så jeg vil virkelig foreslå dig at lytte efter, hvilke tanker du går rundt og tænker. 
 Der er masser af bekymringstanker i løbet af dagen og selvom de kun varer et øjeblik og du ikke er fuldt bevidst om dem, så betyder de noget.
 
HUSK!

  • Hver gang du tænker en tanke, så sker der en fysisk reaktion i din krop, uanset
    om du er bevidst om dem eller ej.
  • Din krop vil vibrere på en særlig måde.
  • Du tiltrækker det du er i vibration med.
  • __________________________

    Relaterede artikler efter område




    Del indlæg

    • Google
    • Facebook
    • linkedin
    • twitter

    Kommentarer

    log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
    Tak for din blog der giver stof til eftertanke. Jeg gør lidt det modsatte af hvad du forslår: jeg BRUGER mine bekymringer hver og en. Jeg "kommunikerer" med dem. For mine bekymringer vil mig et eller andet, det er bare ikke altid jeg lytter. Naturligvis er der forskel på "dybden" af bekymringer. Og jeg tror det er vigtigt at lytte til dem uanset hvad. Nogle kan handle om hvor vidt man kan nå at lave mad inden gæsterne kommer, andre kan handle om hvorvidt man er alvorligt syg. Bekymring om det førstnævnte har jeg haft masser af gange. Og det, det har givet mig at kommunikere med bekymringen er, at jeg skal huske mig selv på at jeg er rebel (i sund god betydning), at jeg er kreativ, at jeg har roret i mit eget liv og dermed er det mig, der bestemmer hvornår maden kommer på bordet ;-) Hvis folk er meget sultne når de kommer, kan de få nogle af de snacks jeg altid har forberedt dagen før;-) Den anden nævnte bekymring kan være dybt reel. Den skal måske huske mig på at få sovet nok ,spist sundere, dyrke noget motion what ever.. alt hvad der handler om at passe på mig selv. Hvis jeg blot prøver at overhøre eller værre (for mig at se) forsøger at fjerne bekymringen, så går jeg måske glip af en dybt vigtig information sendt til mig direkte fra min underbevidsthed. Jeg hører dig godt sige at vi ikke skal fjerne os fra vores følelser, så måske vi mener det samme men bruger blot forskellige ord :-) ANYWAY... det er min "passion" at bruge bekymringer, for de har ved GUD været min kæmpe store hjælp fra den dag jeg begyndte at bruge hver og en til min egen fordel. MANGE varme hilsner Christina __________________________

    Hjælp til fødsler med Doula Mama Christina Hedegaard
    Læs mere på https://www.doulamamachristina.com

    Hej Christina

    Tak fordi du deler dine tanker med mig. jeg forstår godt hvad du mener og ja nogen gange kan det være godt at "tage snakken" med sig selv - og følge den HELT til dørs - så som "Hvad er det værste ved det - og hvad er så det værste ved det - og hvad er så det værste ved det" ogsåvidere. men tit kan det bare være meningsløst tankespind at bekymre sig om alt muligt ud i fremtiden, for vi kan jo alligevel ikke regne ud hvad der vil ske - især ikke hvis der er andre mennesker involveret - og det er der jo tit. alt kan ske - og der kan ske noget helt andet end vi havde forestillet os - så har vi spildt tid og energi på at forvente noget dårligt - tid hvor vi kunne have haft det sjovt i stedet for.

    men rigtigt du er nødt til at lytte efter - hvad handler bekymringen i virkeligheden om - og så tage et valg om du vil eller kan gøre noget ved det eller ej.

    Kærlig hilsen Regine

    Bekymring - et begreb