Løft din energi med bevidst styling og boligindretning

 Forleden sad jeg på en café og kunne ikke undgå at følge med i to veninders samtale. 

Veninde 1:"Nice det er forår - så kommer alle de lækre fyre frem!" 
Veninde 2:"Erh totalt, hvor har de gemt sig hele vinteren?" 

Mit bud er: 
De har hele tiden været der, de har bare været pakket ind fra top til tå i det triste gråsorte vintertøj, der har sænket deres lækkerhedsudstråling. 
Når det bliver forår og solen begynder at skinne, bliver vi i bedre humør og hopper i det bedste tøj vi ejer. 
Og bliver mere lækre! 

Måske genkender du dette: 
1.scenarie 
Du vågner for sent om morgenen efter at have ligget søvnløs det meste af natten. 
Du er godt nok morgensur, føler dig drænet for energi og på en lækkerhedsskala fra 1-10, omkring en 1'er. 
Nu hvor du alligevel føler dig som udskidt æblegrød, kan du lige så godt køre videre i stilen og hoppe i de 5-dage-snavsede bukser, en forvasket sweater ude af form og de gamle udtrådte sko, der er ok at gå i, men ikke særligt opløftende for dit udseende. (Hvem kigger på skoene anyway?) 
Både kæreste og børn får lige et vris med på vejen, inden du haster ud af døren 10 minutter for sent på den. 
2.scenarie 
Du slår øjnene op efter en god nats søvn og ser at solen skinner fra en skyfri himmel. 
Det er s***** koldt uden for, men humøret er højt, så du vælger en funky sommerkjole, og sko med lidt hæl. 
Kæreste og børn får kæmpe kysser inden du svanser syngende ud af døren, med dit farverige tørklæde flagrende efter dig, klart overdressed for en dag på kontoret. 
Men på en lækkerhedsskala føler du dig som en 10'er. 

Din påklædning følger din sindstilstand, så næste gang du har en øv-dag, vil du med dit lækre yndlingstøj, nemt kunne vende skuden til at sejle i en lidt sjovere retning. 

Det samme gælder i forhold til boligindretning. 
De fleste har et sted i deres hjem der ikke rigtig fungerer optimalt, og det sted placerer de alle de andre ting der heller ikke fungerer optimalt. 
Det kan være noget som du ikke har mulighed for at ændre lige nu, eller også bor du måske ikke alene, og bliver nødt til at gå på kompromis med nogle af den andens ting (god dammit!) 

Det bedste du kan gøre her er, at gøre en extra indsats for at gøre det grimme mere lækkert. 
"Hvordan?", tænker du, "hvordan vil hun ha at jeg skal gøre den stuepalme som han fik af sin mor i 18 års fødselsdagsgave lækker?!? 
Den skæmmer mit øje hver gang jeg kommer ind i lokalet!". 
Ok, du kan stadigvæk ikke manipulere ham til at skille sig af med den? 
Så kan du jo starte med at flytte alle de andre af hans, efter din smag, grimme ting du garanteret har samlet i det samme støvede hjørne og putte palmen i en laber krukke. 
Du kan endda hænge en fiks lille lyskæde på, hvad ved jeg. Det er kun din fantasi og kreativitet der sætter grænsen. 

Når du forbedrer det der ikke fungerer, i din påklædning og din bolig (og dine tanker), med noget der fungerer, vender du den nedadgående spiral til en opadsusende raket!

Sådan ser regnestykket ud:
Grim+grim = endnu grimmere = Negativ energi 
Lækker+lækker = endnu mere lækker = Positiv energi 
Grim+lækker = stadig grim, men klart mere lækker end før = På vej mod mere positiv energi! 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Løft din energi med bevidst styling og boligindretning