Har du stået ansigt til ansigt med den dinglende iltmaske, blir’ det helvedes konkret med den livsnødvendige næring. Det gør vi forhåbentlig ikke så ofte – men hold da billedet op på din nethinde, og se det for dig. Hvad gør du, når ungerne leger og alt egentlig ånder fred – sætter du dig med den kop te og trækker vejret bare et øjeblik. Eller tonser du igennem stuen med armene fyldt med legetøj, vasketøj, arbejdstøj og kaster ind i skabe og skuffer, så du igen kan få øje på farven på dit gulv?
Dagene, ugerne, årene går og du føler en voksende vrede ved at det du elsker allermest – det du brænder for har en tendens til altid at ligge et eller andet sted hensyltet i en gammel bunke længst inde i skabet. Du har omsorgsfuldt placeret iltmasker på alle andre og sørget for at de var veltilfredse og velnærede – men din egen kom du bare aldrig til.
Inden du dratter om som følge af manglende selvomsorg – se da filmen for dig hvor du vælger at gi' dig selv ilt først – lige nu:
Du flår skabet op – rydder alt andet af vejen, griber fat i den inderste, helligste bunke – DIN STØVEDE BUNKE MED DET DU ALLERHELST VIL BRUGE DIN TID PÅ…Mærk ilten – helt nede i lungerne, nu trækker du vejret igen – du har givet dig selv liv.Kærlige tanker
Benedikte Isabelle Aviaja Aggerholm
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer