Kærlighed uden kamp for den selvaktualiserede kvinde

Dysfunktionelle forhold - invitation til et opgør mod tabuet

Toksiske, narcissistiske og dysfunktionelle kærlighedsforhold - invitation til et kærligt opgør med tabuet omkring disse forhold.

Mange kvinder er/har været udsat for toksiske og nedladende forhold:

Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at rigtig mange kvinder har været i parforhold eller kærlighedsrelationer, der er enten toksiske, dysfunktionelle eller med en narcissistisk partner.

Jeg kan konkludere det ud fra de mange, mange historie jeg efterhånden har fået fra kvinder i forløb eller sessioner med mig – og ud fra den respons jeg har på webinarer omkring ar på sjæl og hjerte fra toksiske og nedgørende parforhold/kærlighedsrelationer.

En ting, der kendetegner mange kvinders historie er, at vi skammer os og føler os skyldige.

  • Skammer os over os selv – for vi må jo være dårlige mennesker, når vi kan give andre lyst til at udsætte os for den type nedgørende behandling (og vi har måske været udsat for det i det meste af vores liv)
  • Skammer os over, at vi ikke kan ”ordne” relationen – vi slår ikke til
  • Skammer os over, at vi bliver ved at finde os i dårlig behandling
  • Skammer os over, at alle de parforholdsråd vi bliver bombarderet med, af en eller anden grund ikke passer til os (men hvad så?)
  • Og skammer os over det billede af os selv, som vi ser reflekteret i øjnene på venner, familie og veninder.

Vi føler også skyld, fordi vi – udover at blive nedgjort i relationen – også hver dag lever med ansvaret:

  • Vi tror det er vores egen skyld
  • Vi tror, der er noget galt med os
  • Vi tror, vi fortjener det
  • Og vi tror måske, at vi bliver nødt til at gemme os bag en hård og perfekt facade i kærlighedslivet.

En invitation til opgøret mod tabuet:

Jeg vil gerne invitere til et opgør med tabuiseringen af dynamikkerne omkring at have været involveret i toksiske og nedgørende relationer.

Tabu belægningen forstærker nemlig alle de svære følelser og tabet at troen på egen værdi, som meget ofte følger i kølvandet på disse forhold.

Det forstærker også opfattelsen, at det er noget man skal ordne i stilhed og ensomhed, hvis man enten er i eller er kommet ud af et af disse forhold.

Og sidst men ikke mindst, forstærker det følelsen af, at man er forkert som menneske – fordi der ikke er nogen steder at vende sig hen, for at få hjælp, forståelse og anerkendelse.

3 vigtige ting, som er essentielt at forstå, hvis du har været udsat for disse typer relationer (måske endda i din barndom):

  • Du er ikke forkert, og du er ikke alene
  • Du fortjener ikke denne behandling – det er forkert
  • Toksiske og nedladende forhold kan ramme os alle, og det gør det. Det har ikke noget med dig at gøre.

Det eneste det måske har med dig at gøre, er at du er et meget specielt og ordentligt menneske. Følsom, empatisk og med stor næstekærlighed.

Toksiske og narcissistiske mennesker er nemlig dygtige til at spotte alle disse smukke kvaliteter – med fuldt overlæg. Fordi det gør dig nemmere at manipulere og nemmere at få dig til at fodre dem med den energi, som de sulter efter.

  • Fordi du alt for længe bliver ved at kigge efter det gode i dem
  • Fordi du er alt for forstående
  • Fordi du har en kæmpe kapacitet udi at bære på andre menneskers ”mørke”
  • Og fordi du er exceptionelt god til at lyse op med din smukke personlighed i deres livsforladte verden.

Så måske er det omvendt – mennesker, der har været udsat for toksisk og nedladende behandling i kærlighedens navn, er måske mennesker med kæmpe kapacitet, lys og evner.

 

Vil du også ære, værne om og give lys til din storhed? Hop om bord på Soulwomen nyhedsbrevet, hvor du får viden og inspiratio, du ikke finder andre steder

Du kan læse mere om svære partnere med narcissisme eller personlighedsforstyrrelse HER

Du fortjener at blive elsket - uden kamp og emotionelle overgreb

Kærligst Helena

__________________________

Helena Maria. Specialist i Soulwoman - kvinder der er comittet til at leve deres true dream and destiny: soul and essence Life | Biz and work | Love and partnerships

https://www.awomansheart.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Dysfunktionelle forhold - invitation til et opgør mod tabuet