Kærlighed uden kamp for den vågnende kvinde

Kvinder og stress - er vi blevet for maskuline

Kvinde og job stress? Måske er det noget helt andet.

”Det jeg husker aller tydeligst, var den der konstante følelse af at være i øget beredskab, fordi man hele tiden skulle være klar til, at næste ”udfordring” dukkede op. Udfordringer som hver dag regnede ned over os, og som vi oplevede vi blev nødt til at løse – hvis resten af arbejdsdagen og arbejdsugen skulle være nogenlunde overkommelig.

De her udfordringer kunne handle om, at vi i teamet skulle multitaske, fordi der var sygdom. Eller måske opdagede vi, at den måde vi normalt havde organiseret de faste arbejdsopgaver på, ikke holdt længere, fordi der var nye krav, der skulle imødegås.

Ofte fik vi også nye kollegaer, og så var vi nødt til at omorganisere os, igen. Der var super krævende. Og oven i alt dette, så var der organisatoriske ændringer. Vi blev omlagt til storrumskontorer. Der var sparerunder. Der var fyringsrunder. Der var nye krav fra kunder og samarbejdspartnere. Der var krav om at reflektere over og forholde sig til kollegaer og nye strategier”.

Jeg får flere og flere henvendelser fra kvinder, som umiddelbart oplever stress symptomer i deres job. Når man kigger nærmere på det, kan det faktisk handle om noget helt andet. Noget som handler om en helt forkert balance mellem feminine og maskuline evner.

Måske kan du genkende noget i ovenstående, som er et meget godt billede på det, der er i spil på mange arbejdspladser. Især de offentlige.

Når en arbejdsdag og et arbejdsliv, ser sådan ud. Så er man udsat for:

For

Mange

Krav

Hvor mange af dem fordrer "her-og-nu løsninger".

Hvad er der nu galt med det, er der måske nogle der vil spørge. Er det ikke en god ting, at vi bliver udfordret? Ar vi kan udvikle os? At vi kan tilegne os nye løsningskompetencer? At vi kan udtænke løsninger, der kan ”oppe” organisationen? At vi kan skrive en masse spændende ting på vores C.V.?

Jooeh, det kan der jo selvfølgelig være noget om. Problemet er bare, at for at være i det her mode hele tiden, så er vi nødt til at undertrykke en helt essentiel del af det at være kvinde. Prøv lige at kigge på listen igen. Hvad lægger du mærke til?

Når man hele tiden er underlagt krav, så kører ”handle-gøre” hjernen på overtryk. Fordi du er nødt til at udtænke og opfinde løsninger. Du er nødt til at processe informationer, indtryk og input. Din hjerne kører på overload. Stresshormonerne begynder at cirkulere i kroppen. Situationen begynder at antage form af fare.

Kigger vi på det fra et ”feminint” synspunkt, så sker der det, at vores mulighed for at komme fra vores kvindelighed, og at være i vores feminine:

”mærke om det føles rigtigt, og sige fra, hvis det ikke gør”,

”lytte indad”

”have ro og kropskontakt” energi

Den bliver langsomt undertrykt. Ganske langsomt er vi nødt til at give afkald på disse, for os kvinder, naturlige tilstande og energier. Fordi vi skal handle. Fordi vi skal gøre. Fordi vi skal tænke. Fordi vi skal opfinde løsninger. Og fordi vi skal give af os selv – give vores fokus, vores koordineringsevne, vores udholdenhed.

Når vi gør det, så er det vores maskuline energier og egenskaber, der er i spil.

Det er der som sådan ikke noget galt i. Kvinden indeholder også og har adagng til maskuline handleberedskaber og energier. Og vi bruger dem (Ideelt set), når vi skal opnå noget. Men når kvinden tilbringer en stor del af sit liv og arbejdsliv i sine maskuline enrgier, så er vores balance forrykket. Bla. med effekter på vores hormoner, humør og styrke.

Vi begynder at føle, at vi er kommet væk fra os selv, at vi ner edlukkede. Vi kan ikke længere mærke de sødmefyldte bløde og intuitive følelser, der gør os til kvinder. Vi kan ikke længere føle naturlig omsorg. Vi spænder op og bliver hårde. Vores maskuline ”beredskabs-hjerne”, overlevelseshjernen – amygdala, hamrer derudaf.

Og vores indre, bløde, smukke og sensitive kvinde kryber i skjul.

Når hun sidder derinde i skjulet, så savner vi hende. Savner ”os selv” savner at mærke umiddelbar feminin glæde ved livet og arbejdsopgaverne.

Min oplevelse er, at det rigtig mange kvinder oplever som stress symptomer, i virkeligheden er afmagten over, at være kommet så meget i maskulin handle, gøre, tænke mode, at vi ikke længere ved, hvordan vi skal komme tilbage til vores feminine ”havn” – der hvor vi har tid og rum til at mærke efter og mærke os selv. Til at udtrykke vores behov. Til at være intuitive, blot være til, nyde og tage imod.

Der, hvor vi er aller stærkest – og føler os som kvinde.

Levlykkeligt kvinde, er dit job blevet for maskulint?

(Og PS:  kommer du hjem fra arbejde og møder din mand med al den maskuline energi, som du har haft i dig i løbet af dagen? Så er i måske lige pludselig 2 mænd, der er kommet hjem fra arbejde og nu forsøger at være elskende?)

Kærligst Helena.

__________________________

Helena Maria Nylander. Specialist i feminint potentiale og transformation, det feminine og i bevidste parforhold.

https://www.awomansheart.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Meget fin blog. Giver supergod mening. Fornemmer er der er nye vinde på vej. At den fenimine kraft får lov at udfolde sig mere og mere.

Kvinder og stress - er vi blevet for maskuline. Læs mere