Kærlighed uden kamp for den selvaktualiserede kvinde

Kærlighed og stolthed, 3 veje til at sænke våbnene og til at blive smuk i hans øjne

Kærlighed og stolthed, 3 veje til at sænke våbnene og til at blive smuk i hans øjne

 

Kærlighedens tro følgesvend er stoltheden.

Stoltheden viser sig, når vi bliver bange. Bange for at miste. Ham, manden i vores liv. Kærligheden, drømmen, anerkendelsen.

Når vi føler os sårbare. Når vi tror, at nogen vil få øje på alle vores fejl eller ”uperfektheder”. 

 

Stoltheden træder til når;

 

  • Vi ikke føler os set som den vi er, dybest inde
  • Når vi rammes lige midt i et følelsesmæssigt traume, vi har fået undervejs i livet
  • Ikke føler os værdsat
  • Ikke føler os attråede og smukke
  • Når vi mærker skam og frygt

 

Dens formål er at beskytte os mod at mærke, at vi er ramt – Ramt på et af de sårbare steder i os, som vi alle bærer på. Uden undtagelse.

 

Vi har alle noget vi frygter

Vi har alle en angst for at blive "afsløret" i at have ”selviske” hensigter

Vi har alle oplevet svigt, fordømmelse og tab - og vi bærer alle på smerten, det efterlader

Vi er alle bange for at blive stemplet som uværdige til kærlighed, anerkendelse og opmærksomhed.

 

Og vi kvinder er især bange for at blive stemplet som:

 

  • Ikke omsorgsgivende nok. 
  • Ikke givende nok af vores energi, forståelse og indsats
  • U-kvindelige, hvis vi ikke tager andres dårlige energi og smerte på os, og bærer den
  • Afvisende, når vi siger NEJ – når vi bare ikke magter at ofre os mere for at gøre det godt nok
  • - for at blive stemplet som en kvinde, der ikke gør nok, er nok.

 

 

Stoltheden har mange ansigter:

 

Vi kan komme til at sige ting som:

 

"Jeg bryder mig ikke om din fortid eller om den måde du kigger på den kvinde"

-Når vi i virkeligheden har brug for at sige: ”Jeg er bange. Bange for at jeg ikke er god nok, og at de andre var mere attraktive end mig.

 

Eller:

 

"Jeg er træt af at gøre alting selv herhjemme".

-Når vi i virkeligheden har brug for at sige: ”Jeg er ked af det, for det føles som om jeg ikke bliver værdsat.

 

Eller:

 

"Det er virkelig irriterende, at du altid kommenterer hvor mange penge jeg bruger".

-Når vi i virkeligheden har brug for at sige: Jeg føler mig vred fordi du ikke kan se, at jeg shopper fordi jeg savner nærhed – savner dig.

..

.

Og vi bliver hårde. Og vi føler os også hårde. Og sårbare inden i.

Og det gør ondt.

 

Det er smertefuldt at være lukket i. Det hiver og slider i vores feminine stræben mod at føle os åbne.

 

Men mest fordi vi stadig ikke har fået sagt, hvordan vi virkelig føler.

 

Hvad er vi bange for?

 

 

  • Vi er ikke bange for, at han trækker sig.
  • Ikke bange for, at blive opfattet som en ”skør” kvinde
  • Eller bange for, at vi ikke er gode nok.

 

 

Vi er bange, fordi vi ikke stoler på vores styrke til at favne og holde os selv – med alt hvad vi er af feminin ukorrekthed og skørhed.

 

Bange fordi vi ikke er sikre på, hvordan vi stoler på vores evne til at mærke, opretholde og udtrykke vores grænser og standarder, på en klar og ærlig måde, som især han kan høre.

 

Miraklet overfor ham sker, når du vender det hele på hovedet:

 

Manden synes du er allermest magnetisk og lækker, når du gør det helt omvendt:

 

Når du kan være blød, sårbar og i kontakt med dig selv på ydersiden. Og vise ham al din            

”u-perfekte” feminin skøre farvestrålende respons på livet, respons på ham. Ærligt.

 

Og stærk indeni – fordi du VED, at du sætter dig selv først og ærer dine grænser og standarder. Du viger ikke fra dem et sekund.

 

 

  • En kvinde, der bliver stående i sig selv er magisk attraktiv. 
  • En kvinde, der sætter sig selv først, er magisk tiltrækkende
  • En kvinde, der ikke underkender sig selv, er farvestrålende, sødmefuld feminin
  • En kvinde, der ikke giver mere væk end hvad der bevarer hendes selvrespekt, er en forførende sirene
  • En kvinde, der ikke behøver at angribe og nedgøre, er POWERfuld

 

 

Ved du hvorfor?

 

Fordi det giver dig værdi.

Fordi det gør dig til One of a kind

Fordi det gør dig til at stole på

Fordi det gør dig til en ”gave” hvor hver udpakning afslører noget nyt – dragende magi

Fordi det giver dig udstrålingen af, at du er værd at steppe up for, at du kræver en indsats.

 

Og:

 

Du giver ham plads til at skabe resultater.

Og oven i købet resultater han er stolt af.

 

Stoltheden er din døråbner ind i din stærke og dragende ærlighed.

 

Transformationen af dine sværeste følelser, kan være elegant og åben:

 

Vrede hedder ikke:

 

"Jeg synes det er møgirriterende, at du ikke tager mere ansvar herhjemme"

 

Du er blød udenpå og stærk inden i, når du i stedet siger:

 

"Jeg føler mig vred, når min tid og mine ønsker ikke bliver anerkendt. Jeg ønsker ikke at mærke min vrede over for dig".

 

Ked af det hed, hedder ikke:

 

"Du lytter aldrig efter".

 

Du er magisk farvestrålende når du i stedet siger:

 

"Jeg bliver virkelig ked af det og hele min krop lukker i, når min partner ikke spørger ind til det jeg siger med oprigtig interesse. Det kan jeg ikke acceptere".

 

Frygt hedder ikke:

 

”Hvorfor skjuler du din mobiltelefon? ”

 

Du er en glødende sirene, når du i stedet siger:

 

"Jeg bliver bange og får ondt i maven, når min partner ikke er åben omkring indholdet på hans mobiltelefon. Jeg overskrider mine grænser, hvis jeg skal fortsætte med at opleve det, og det vil jeg ikke".

 

Når du er blød udenpå, bliver du også modtagende.

Når du er modtagende, og ved at du fortjener at blive understøttet og hjulpet, så kan du tage mod hans forsøg på at rette op på fejlen.

Manden, ham der hviler i sin maskuline værdi, vil føle sig forkert og skamfuld, hvis han ved, han gør dig ondt. Og han vil ønske at rette op på det.

Og det kræver at du er stærk inden i, så du kan stole på din ydre modtagelighed og sødme. Når du kan det, så fortæller din energi ham, at du kan modtage hans indsats for at ”bære” dig.

 

Din ærlighed, åbenhed og sandhed er sammen med, at du ikke viger fra din egen side, din feminine nøgle ind til ham.

 

Den nøgle der fortæller ham, at du ved hvordan du bruger hans energi til at understøtte dine ægte følelser.

..

.

 

Det er magisk og det er transformerende – og du vil mærke hvordan dine ærlige følelser bærer dig ind i din egen værdi.

 

En kvinde der kan blive i sin ærlighed, ægthed og sårbarhed – mens hun står solidt plantet i sig selv, ”is a real, juicy woman”!!

 

En kvinde der kender sin værdi er smuk!

 ---------------------------------------------------------------

Det første skridt ind i, at give rum og plads til HELE dig, er at tillade dig selv nænsom opmærksomhed, forkælelse og selvkærlighed.

Du kan give dig selv en kæmpe indsprøjtning selvomsorg og selvkærlighed, helt Gratis, lige her:

7 dages nænsom udfordring til din feminine selv-omsorg og selvkærlighed:

7 (gratis) dage, hvor der hver dag havner en lille øvelse eller udfordring til dagen, som vil fokusere på at sende din feminine omsorg og kærlighed for dig selv, op mellem stjernerne. Fordi du ved, at for at finde din indre stærke kvinde, skal du give plads til hende.

(Whats there to think about :-) ).

Skriv dig op her: http://tilmelding7dagesudfordring.gr8.com/

 

Mange kærlige tanker, Helena

Husk nu: Du er smuk

 

 

 

 

__________________________

Helena Maria. Specialist i feminin energi, livskraft og essens, det maskuline og bevidste kærlighedsrelationer

https://www.awomansheart.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kærlighed og stolthed