Psykoterapeut København Hanne Christensen

Hvordan parterapi hjælper jer med at nå hinanden...

Når vi ikke længere kan nå hinanden, kan parterapi være løsningen...

Christian og Astrid kommer i parterapi, fordi de har samtaler der ender i samme konflikt igen og igen.

Deres samtaler vokser ofte ud af proportioner.

De undre sig over, hvordan deres forhold er havnet på denne måde…

Astrid syntes ikke Christian er tilstede, når han er hjemme hos hende og børnene. Hun bliver i tvivl om Christian stadig vil familien og det de har skabt sammen.

Hun oplever han er fraværende og utilnærmelig, at det er svært at komme i kontakt med ham og svært at lave aftaler med ham. Han er helt opslugt at sit eget. Det er som om, han holder hende på afstand. 

Astrid forsøger at lave ham om, hun kæmper og kæmper, hun vil have det, hun fik i starten af deres forhold, det der var mellem dem, der var så dejligt, da de var nyforelskede…

Christian vil gerne være mere nærværende og tilstede, når han er hjemme hos familien. Han elsker sin familie, han elsker Astrid, han vil for alt i verden sit parforhold, men oplever igen og igen at han ikke slår til.

Christian og Astrid reagerer begge voldsomt på at føle sig utilstrækkelige overfor den anden…

Kritik og krav

Astrid syntes hun bliver en strid rappenskralde, krævende og meget kritisk, når hun igen og igen efterlyser Christians tilstedeværelse både fysisk og psykisk i familien. Hun vil have han prioriterer mere af sin tid med familien. At han kommer hjem med overskud og giver sit nærvær til familien.

Hun oplever, at hun kommer til at fremstå mere og mere utilfreds, når hun hele tiden må efterlyse mere af noget, hun savner.

Hun føler sig alene i parforholdet og det gør Christian efterhånden også.

De er begyndt at forsvare sig overfor hinanden og det kan de begge mærke er en helt forkert vej, de er begyndt at betræde. Det skiller dem ad, de går hver sin vej....

Hvor blev nærheden og intimiteten af…

Hvad er det der er krøbet ind i mellem dem…

At være faret vild

De er ikke i tvivl om de elsker hinanden, men de er faret vild i deres forhold og er begge to bange for at miste den anden, de kan ikke mødes i en kærlig kontakt i øjeblikket og det skræmmer dem.

Det er som om de skubber den anden længere og længere væk. Det er ikke det de vil, men det de gør.

De vil hinanden og de vil finde ud af, hvad det er de gør, der adskiller dem fra hinanden. De aner pludselig ikke deres levende råd.

De havde ikke forestillet sig at gå i parterapi, for de vil jo ikke skilles, det er jo præcis det modsatte de ønsker sig...

Når gode venner tør dele deres egen historie

Heldigvis har de deres gode venner – Jannik og Anne -, der tør være åbne om den krise, de havde mellem sig, som tør fortælle om, hvordan de havde glæde af at gå hos en parterapeut, da de var løbet ind i større udfordringer end de syntes de kunne takle selv.

De opdagede også pludselig, at de på et tidspunkt var på vej væk fra hinanden…

Hos parterapeuten fik de øje på hvilke gamle mønstre hos dem hver især, der blev aktiveret og var ved at ødelægge deres parforhold, da de hver især var temmelig pressede og måtte lægge hele deres livsfokus udenfor parforholdet.

Jannik havde mange problemer, der skulle håndters på jobbet pga af krise der og Anne havde svære og store sorger med et nært familiemedlems livstruende sygdom. De glemte hinanden for en tid og havde svært ved at finde tilbage til hinanden efterfølgende.

At kigge på det som sker

De opdagede, at de var begyndt at beskylde hinanden for at ødelægge og glemme parforholdet. De kunne tydeligt se, hvad den anden gjorde galt, men de var blevet blinde overfor det de selv gjorde, der var uhensigtsmæssigt.

Det var det, de kom til at tale om i parterapien. Det var den dialog med en ny åbenhed overfor det der var dem, der bragte dem tættere sammen, tættere end de nogensinde havde været tidligere.

Der voksede en helt ny fortrolighed frem mellem dem, ud af en forståelse af hvem de i virkeligheden også var.

På denne måde var deres gode venners åbenhed omkring deres vanskeligheder guld værd og måske kunne vennernes løsning også hjælpe dem.

At tale om det der er svært

Lige som gode venner deler det svære med hinanden, skal vi også i parforholdet turde dele det svære med hinanden. Også selv om vi ikke kan se løsningen og er usikre og helst vil gemme os og være fri for at komme frem med alt det, der også er os, det vi ikke er så stolte af.

Vi skal have modet til dialogen. Løsningen ligger i processen dvs når vi er i dialog med hinanden.

 

Samtale giver nærhed ikke løsninger

Samtale giver forståelse men opløser ikke forskelligheder

Samtale øger evnen til at tolerere forskelligheder med storsind

 

Tilbage til nærværet og trygheden

Christian og Astrid kommer også tilbage til det gode nære fortrolige forhold med kærligheden til hinanden i behold på en ny og mere afklaret måde. Mere modne og selvstændige med respekt for dem selv og respekt for hinanden.

De har fået modet og fundet troen på at de vil hinanden, også når de løber ind i deres egne begrænsninger, nu er de fri for at beskylde den anden for noget, der handler om noget ukendt hos dem selv.

Nu kan de tale om, hvad der er svært for dem hver især.

Dialogen i parterapien genskaber nærværet, genskaber lysten til at lytte og fortælle. Skaber forståelse for det der foregår. Skaber forståelse for den historie vi kommer ind i forholdet med. Og skaber forståelse for, hvad vi har det svært med i forholdet til den anden.

At blive opmærksom på, hvordan det kan være, vi slår os på hinanden.

Det var helt sikkert ikke særligt hensigtsmæssigt det Astrid og Christian gjorde, men det giver helt sikkert mening i forhold til deres historie og det er den mening vi skal søge i parterapien for at nå hinanden igen.

Vi skal fortælle hinanden om, hvordan vi hver især er kommet hertil og mærke de følelser der hører til.

På denne måde befrier vi os fra gamle forstyrrende mønstre, vi har med i vores bagage, som vi kommer til at bruge igen og igen, når vi bliver stressede og pressede og bange for at miste hinanden.

Pludselig kan Christian og Astrid se hvor smuk og berigende parterapien er for dem begge to.

Nu er det slut med at hælde mere skidt ud over hinanden og det dyrebareste de har – deres parforhold og den familie de har skabt.

Overlevelsesstrategier

Vi reagerer på forskellige måder, når vi bliver pressede og parforholdet bliver ofte det sted, hvor problemerne udspiller sig.

Vi begynder at reagere med det bedste vi har lært engang, nogen begynder at kræve og kritisere andre begynder at forsvare sig og forskanse sig og så har vi balladen, vi begynder at beskytte os mod hinanden og undre os over, hvordan det kan være kærligheden, intimiteten og nærheden er forsvundet…

Den behøver ikke være langt væk eller væk for altid, men lige nu er fokus et andet og hvis vi ikke tager nuet alvorligt og finder tilbage til hinanden, så forsvinder vi måske helt for hinanden og ender med helst at ville være fri for hinanden, uden at kunne forstå, hvordan det gik så galt…

At beskytte sig

Når vi ikke tør være åbne om os selv og skabe en dialog med åbenhed og nærvær, så kommer vi nemt til at føles os forkerte og utilstrækkelige.

At gemme sin egen følelse af forkerthed overfor partneren, ved at lukke ned for dialogen eller gemme sit misbrug, skaber afstand og utryghed, partneren kunne komme til at føle det var hende/ham der var utilstrækkelig og ikke værd at elske og være sammen med.

Sådan kunne mange konflikter sagtens opstå i et parforhold, fordi vi ikke kender os selv helt så godt, som vi kunne ønske.

Det bliver på kort sigt nemmere at se og i tale sætte den andens fejl og mangler, end at se på sin egen uhensigtsmæssige adfærd overfor partneren.

At have ret eller have et parforhold

At turde se sig selv og den anden i virkelighedens lys er kittet i sunde parforhold, der er dejlige at være en del af eller være i kontakt med.

Vi skal ikke være perfekte, men bare stå ved os selv og have modet til at ændre det, der ødelægger noget for os.

Sådan bliver lange forhold til og til det der gør, at vi har lyst til at være i langvarige forhold og stadig opleve at være den bedste udgave af os selv. Berigede og forståede.

Når vi kan tåle at se hinanden helt og vi tør være os selv, med de ridser og skrammer vi har fået med af livet bliver vi unikke og elsk-værdige.

Langvarige forhold

Består af to voksne modne mennesker, der

Har evnen til at tolerere forskelligheder med storsind

Har modet til at se at samtale giver nærhed ikke løsninger

Tør tro på at samtale giver forståelse men ikke opløser forskelligheder

Parterapi når den er bedst

At lære kunsten at være sammen uden at slå jer på hinanden.

At lære at leve sammen og se Jeres forskelligheder som en berigende styrke og inspiration.

At opleve at føle sig god nok sammen med den anden.

At acceptere at den perfekte partner ikke findes og at du ikke er den perfekte partner.

At få modet til at handle og forlade, hvis der er misbrug eller andre store svigt, der skader dit eller dine børns selvværd og trivsel…

Fremtiden

Stærke parforhold skabes der hvor dialogen bliver ved og ved.

Hvordan når I frem til Jeres unikke måde at være sammen på i et langvarigt parforhold?

Den proces vil jeg som parterapeut gerne støtte Jer i…

 

Med kærlig hilsen

Hanne Christensen

Parterapeut i København

 

 

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvordan parterapi hjælper jer med at nå hinanden.. Læs mere