Psykoterapeut København Hanne Christensen

Parterapi - når utroskab splintre livet i 1000 stykker

Utroskab – når livet splintres 

Det gode parforhold er, når vi oplever, vi bliver den bedste udgave af os selv, sammen med den anden.

Det er min fornemmeste opgave som parterapeut, at mine klienter kommer frem til denne erkendelse og indser hvor vigtige de hver især er for hinandens liv.

Når vi føler os gode nok, kan vi være tætte og adskilte og udvikle os.

Når vi sætter vores partners velbefindende ligeså højt som vores eget, vokser nærheden, tilliden, respekten og trygheden.

Det er kærlighed.

Vores historie sammen og de fælles fremtidsdrømme er kittet mellem os.

Sådan har Stine oplevet sit parforhold med Rune. Hun har sat stor pris på den gode stemning og den gode balance, mellem at gøre noget sammen og noget hver for sig. Hun syntes de har været gode til at hente inspiration ude i verden og komme hjem og nyde hinandens selskab og dele deres oplevelser.

De har være gode til at lytte og inspirere hinanden.

På et tidspunkt mærker Stine en udefinerbar uro, hun begynder at undre sig ...

Stine begynder at føle sig forkert og utilstrækkelig sammen med Rune. Hun mærker en utryghed, kan ikke rigtigt sætte ord på, afstanden mellem dem vokser. Hun oplever noget ikke er som tidligere, oplever at støde på en uvant modvilje.

Hun synes at Rune er fraværende. Han vil ikke tale om, at noget har ændret sig mellem dem, han glider af. Siger hun må lære at slappe af, at hun virker stresset. Stine bliver rådvild og i tvivl om sine oplevelser og fornemmelser. Måske har Rune ret...

Stine foreslår parterapi, det er Rune ikke interesseret i.

Stine vil overraske Rune, har bestilt bord på deres yndlingsrestaurant og vil hente ham i lufthavnen, han har været på kongres i Madrid. Hun glæder sig til at se ham og nyde en dag, bare de to.

Hun kommer ud i lufthavnen i god tid, sætter sig på en cafè og nyder lufthavnens specielle atmosfære af forventning og gensyn.

Hun tænker, at det nok er rigtigt, at det er hende, der er stresset og ude af balance, de har jo også meget travlt på klinikken, de må se at få ansat en til, så hun kan få mere overskud til familien og se realistisk på sit liv. Måske skulle hun forslå, at de gør alvor af drømmen om at rejse til Kenya, hvor kunne det være godt...

Nu kommer Rune igennem tolden, dejligt at se ham.

Rune kommer med en kvinde i hånden...

På et splitsekund går Stines verden itu.

Alt inden i hende bliver kaos. Hun er i chok, hun er dybt rystet. Hun er ramt.

Væk er fremtidsdrømmene, kærligheden og fællesskabet. Trygheden og alt det hun troede var hendes liv.

Stine kommer i psykoterapi for at få hjælp. Hun er ked af det, vred og bange...

Hendes verden er rystet, hun kan ikke overskue noget. Hun føler hun lever i en bopel uden kontakt til andre. Alt er så uvirkeligt. Hun er blevet bange for fremtiden.

Stine har behov for min støtte til at finde balancen igen og turde tro på, at det hun mærker og oplever er sandt, hun er så chokkeret over hendes verden er slået i stykker. Chokeret over at hun overså alle signaler om noget var galt, og at hun ikke tog sig selv alvorligt …

Stines reaktion er naturlig og meget smertefuld.

Det er frygteligt at blive forladt, når man stadig elsker den anden og tror det fælles liv er fremtiden. Ydmygende og chokerende at blive overrumlet og få sin tilsyneladende trygge tilværelse trukket væk under sig. Pludselig befinde sig i en situation, hvor alt skal splittes op og deles. Også børnene det dyrebareste af alt...

Min erfaring som parterapeut er at miste håbet og troen på fremtiden er meget svære og chokerende tab.

Med kærlig hilsen

Hanne Christensen, 

Parterapi i københavn

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
parterapi - når utroskab splintre samlivet. Læs mere