Psykoterapeuter København Hanne Christensen

Når den vi elsker ændrer sig

Maja og Morten har været gift i 12 år og har børnene Oscar og Willads. Bor i dejlige omgivelser i et nyere hus, de har renoveret gennem de sidste år. Begge har succes på jobbet og begge har gang i en spændende karriere.

De har indtil for et par år siden haft det rigtigt godt sammen, som Maja ofte har sagt, havde hun det næsten perfekte parforhold med stor gensidig respekt og meget kærlighed, godt venskab og mange gode samtaler, set i bakspejlet samtaler der sjældent handlede om dem selv eller deres parforhold.

Nu oplever Maja oftere og oftere at børnene og hun går på listepoter, når Morten er tilstede. Det er blevet værre og værre den seneste tid.

Morten er blevet opfarende, indesluttet og vred, når Maja forsøger at tale om dette, afviser han hende. Han mener ikke, han har ændret sig eller at hans vrede er et problem. Han mener, det er hende der holder drengene væk fra ham…

Drengene er begyndt at virke utrygge og trækker sig ind på deres værelser, når Morten er hjemme.

Han skælder meget ud, råber højt og hans regler er meget strikse og svære at overholde. Det er svært at gøre Morten tilpas. Han kan altid finde noget at kritisere, noget han syntes ikke er godt nok. Morten kan blive meget vred nogen gange rasende, han eksplodere med jævne mellemrum.

Han afreagerer på familien med en vrede de ikke forstår, den hænger ikke sammen med det der foregår i hjemmet.

Det er ikke konflikter med hende og drengene, der giver anledning til Mortens vrede, det er som om han har vreden og den aggressive adfærd med hjem. Den må være opstået et andet sted eller af noget Maja ikke kender til.

Maja får en knude i maven, når hun hører Morten er på vej og tænker at drengene måske har det på samme måde, at det der derfor de forsvinder.

Maja opsøger mig, fordi hun ikke aner sine levende råd. Hun forstår ikke, hvad hun pludselig er blevet en del af og hvad der er sket med hendes tidligere så dejlige familieliv.

Hun aner ikke, hvordan hun skal ændre på stemningen derhjemme. Hun vil ikke skilles, hun elsker Morten, men kan slet ikke gennemskue, hvad der sker i deres familie.

Maja kan heller ikke holde ud at leve sådan, hun kan ikke holde ud at se, hvordan deres drenge undviger fællesskabet og flygter enten på deres værelser eller ud af huset, de har heller ikke legeaftaler derhjemme mere.

Maja er holdt op med at inviterer gæster, familien har trukket sig og veninderne vil hellere mødes på en café.

Meget er usagt, men der er ved at danne sig et mønster for Maja, familiens relationer trækker sig.

Maja føler sig magtesløs og ked af det.

Når den vi elsker ændrer sig

Når partneren ikke vil indse, der er noget i hans/hendes adfærd, der påvirker familien på en dårlig måde, bliver parfoldet og familielivet truet.

Hvad der sker med Morten ved vi ikke, familien mærker blot en ændret adfærd, der er så ubehagelig at den belaster alle i de nære omgivelserne.

Børnene begynder at lide, trivslen og stemningen i hjemmet bliver giftig. Alle får en adfærd, hvor de kommer til at udslette sig selv, alle kæmper for at få den gode stemning tilbage.

De ved bare ikke hvad de kæmper imod. Det er holdt skjult bevidst måske ubevidst…

Maja og børnene tror de gør alt forkert, det gør de ikke, men det virker sådan.

Morten vil ikke indse, hvad han er ved at gøre ved sin familie. Han kan ikke se sig selv udefra, han fornemmer måske at alle trækker sig fra ham, men han vil ikke ændre noget, han vil ikke se virkeligheden i øjnene.

Måske skammer han sig og har skyldfølelse over for sin familie, måske tænker han de er bedst tjent uden ham. Han er ikke i stand til at tale om det, han har aldrig lært at tale om sig selv.

Han mærker vreden, og fornemmer det er det eneste familien efterhånden forbinder ham med, han mærker også en tristhed, han ikke ved, hvad han skal gøre ved.

Måske er han stresset, han ved det ikke, det er ikke noget man taler om, der hvor han kommer fra, der vedstår man sig ikke menneskelig sårbarhed. Nogen gange frygter han at have en depression, han er bange, bange for sig selv, angst for hvad der sker med ham.

Værst af alt skammer han sig og tror det er hans egen skyld.

Men han vil ikke tale med nogen.

Maja kommer jævnligt hos mig, hun bliver mere og mere opmærksom på, at det ikke går derhjemme, hun er nød til at se sin og drengenes virkelighed i øjnene.

Hun aner stadig ikke sine levende råd med hensyn til Morten, han virker som om han får det langsomt værre og værre. Bliver mere og mere indesluttet og aggressiv.

Hun forslår parterapi, det kan han ikke se nogen grund til.

Hun foreslår han finder en terapeut at tale med…

Inter sker.

Dette er en meget trist historier, fordi der er hjælp at hente, hvis bare Morten vil tage det første skridt, dele alt det svære han oplever lige nu og alt det han har med sig, måske fra en svær opvækst eller noget han tror har været en lykkelig opvækst, der har sat dybe sår.

Måske voldsomme oplevelser gennem livet, der er gemt væk. Aldrig talt om.

Morten ville hellere skilles end tale om sig selv. Maja kan kun gå i terapi for sig ikke for dem begge to.

Uanset hvilken historie Morten har med i bagagen og uanset hvordan han dulmer smerten i dag, overskygger hans eksplosive vrede alle andre problemer, der måske også er i deres parforhold.

Det er ikke Mortens skyld alene, men så længe han ikke vil indse at hans vrede overskygger alt andet, er ægteskabet truet og i fare for at gå i stykker…

Hvordan denne historie ender, ved jeg ikke, for den ender måske ikke, den bliver måske ved med at køre i ring.

Så længe vi gør det samme, sker der det samme.

Og vi kan kun gøre noget andet, når vi får øje på virkeligheden, tør se på vores adfærd, tør se på reaktionerne fra vores omgivelser.

Når vi har modet til at gå i terapi, har modet til at få støtte til at gøre noget andet, ændre adfærd og vaner.

 

Kærlig hilsen

Hanne Christensen

Psykoterapeut og parterapeut i København

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
parforhold i frit fald. læs mere