

Skilsmisse – hvad savner du…
Jeg møder i parterapi mange der er rigtigt kede af, at de oplever, de er strandet i hverdagslivets almindeligheder.
De vil ikke nødvendigvis skilles, men kan ikke få øje på, hvad de har sammen eller finde tilbage til de følelser de havde for hinanden engang.
Savner noget, noget som bliver vækket af de glansbilleder, de ser omkring sig om lykkelige og perfekte par der stråler af liv og energi.
Lad ikke dette øjebliksbillede af andres glæde, ødelægge synet på dit eget liv.
I alle parforhold er der bølger. Det er livets naturlige puls.
Har du lyst til at give dit forhold ikke bare en chance, men dit dybfølte engagement og fulde opmærksomhed igen, så start med at erkende at alle parforhold består at to uperfekte mennesker, som ødelægger deres parforhold ved at søge det perfekte.
Det et fint udgangspunkt for at gå i parterapi hos mig.
Overvejer du skilsmisse, så lyt til savnet og brug det til at berige dit nuværende forhold, inden du vælger at gå.
Fokuser på parforholdet
Vi udvikler os i forhold til vores karriere, men ofte glemmer vi at give vores parforhold den samme opmærksomhed og tid.
Vi ved godt ferier og oplevelser er vigtige for vores familieliv, vi ved godt, det er vigtigt at pleje vores relationer. Tit taber vi opmærksomheden på vores indbyrdes forhold i dagligdagen.
Det er fint at kunne sætte sig selv til side og forholdet for en stund, men hvornår er det for meget, hvornår tipper balancen…
At finde tilbage til hinanden og alle følelserne, sker ved at tale sammen, at skabe og vedligeholde en god dialog er alt afgørende for forholdets eksistens.
Den dialog vil jeg - som parteraput - gerne være med til at genstarte.
Hos nogen smelter dialogen som en isflage i varmen, pludselig opdager de, der intet er tilbage.
Hvordan udvikler man sit parforhold og finder nærheden igen…
Prøv at tænk tilbage, hvornår stoppede I med at værdsætte hinanden, hvornår gik jeres nærhed og dialog tabt.
Mange vil gerne finde tilbage til kærligheden, intimiteten og det gode sexliv, men er faret vild, ved ikke lige hvordan og vil helst ikke tale om det. Slet ikke med hinanden.
Det er som om kærligheden og intimiteten skal komme af sig selv ud af det blå.
Vi har overset betydningen af at blive ved med at dele tanker og følelse, tale om den udvikling vi gennemgår, når vi bliver forældre, når vi skaber en karriere, når vi lever livet og får erfaringer og måske bliver ramt af livet på godt og ondt.
Vi skal blive ved med at holde liv i den gode dialog, når den stopper, ryger kontakten mellem os.
Vi kommer til at leve som to øer i et hav uden kontakt, uden respekt, uden interesse for hinanden.
Det ser jeg igen og igen.
Vi skal finde lysten til at genopdage, hvem vores partner er, inden vi helt har tabt hinanden af syne…
Vi skal være opmærksomme på, hvor vi er i livet og invitere partneren ind. Vi skal takke ja til invitationen og engagere os ligeså meget som da vi var nyforelskede, det er den del af forelskelsesfasen – den intense involvering -, vi kan bruge igen og igen til at finde ind til hinanden, når vi mister hinanden lidt i dagligdagen.
Vi må ikke miste kontakten med hinanden helt, så bliver skilsmissen den nemmeste udvej og parterapi en næsten uoverskuelig løsning.
Vi skal bevare lysten til lære hinanden bedre at kende igen og igen, vi skal kunne tilgive alt det dårlige der er sagt og gjort, vi skal ændre adfærd så vores partner oplever vi gerne vil noget andet end den suppedas af ligegyldighed og travlhed vi er endt i.
Ingen går uden grund
Jeg møder ikke nogen, der ikke kæmper for deres forhold, jeg møder ingen, der ønsker at gøre deres børn kede af det, ved at splitte familien ad. Jeg møder ingen der ønsker at forlade deres partner uden en tungtvejende grund.
Jeg møder mange der er så stressede og triste, fordi de ikke kan holde ud at leve i et forhold, hvor følelserne er frosset til, nærværet er ikke eksisterende, intimitet og sex er blevet som med en fremmed. Kampen for at bevare dagligdagen er det eneste der er tilbage, frygten for hvornår den anden siger stop og går, bliver et tilbagevende mareridt.
Vi ender med at blive handlingslammede og stressede og kan slet ikke orientere os i tilværelsen, den bliver uoverskuelig og farlig.
Hvordan ville det være hvis din partner kom og ville skilles lige nu?
Hvordan vender vi tilbage til hinanden og vil vi det …
At leve i et kontaktløst forhold er trist og nedbrydende for alle, måske er kontakten kun kritik, bebrejdelser, foragt, ironi og skænderier. Det dør vi alle af, en lille smule hver dag. Indtil vi ikke kan mærke os selv mere, indtil vi har opgivet at mærke, fordi det er for smertefuldt. Vi elskede jo hinanden engang…
Ingen bliver skilt uden der følger sorg og smerte med…
Har du modet og lysten til at række ud efter din partner og genetablere kontakten eller vil du hellere stoppe forholdet, er sårene for store og dybe til at kunne heles mellem jer…
Er den gode stemning er væk, er hjemmet blevet et sted, hvor I bare overnatter og overlever. Er trivslen ikke eksisterende, dialogen det samme. Isolerer I jer, føler I jer ensomme og tomme.
Tager du del i ansvaret
Det er dit ansvar at skabe en god og tryg tilværelse som udgangspunkt for hele familiens eksistens og trivsel.
Dit ansvar at skabe en god stemning og en god dialog.
Dit ansvar at der er nærvær, lyst og tid til at lytte og forstå. En tryg base som udgangspunkt for et liv, hvor alle – både voksne og børn - har mulighed for at udvikle sig. Finde og bevare deres integritet i respekt for de forskelligheder den enkelte har med som sin særlighed.
Integritet og fællesskab
Jeg oplever ofte at parproblemer i sit udgangspunkt handler om, hvor meget vi skal være sammen, hvor meget vi skal være fælles om.
Hvor meget plads skal der være til mig, til dig og til os - parforholdet. Hvor meget fællesskab har vi lyst til. Hvor meget alene tid, har vi behov for…
Når vi ikke tør sige højt at vi har behov for andet end fællesskabet af frygt for at miste den anden, får vi en masse skævt adfærd for at tilgodese, de behov vi undertrykker. Undertrykke dem helt kan vi ikke, de kommer til udtryk på mange mærkelige og uforståelige måder også for os selv.
Nærhed og afstand
Når vi er forelskede er vi sammen hele tiden, hvis det kan lade sig gøre. Så går tiden og vi begynder at vende os ud mod verden igen eller en af parterne gør, han vil måske stadig være 100% sammen hele tiden, hun vil gerne have mere og mere plads til sit eget liv også, ikke at hun ikke vil ham, men hun har også behov for så meget andet.
Her kommer nemt det første skænderi, her glemmer vi at få talt sammen, at få afstemt forventninger.
Allerede her kan vi begynde at vokse hver sin vej, hvis vi ikke er meget opmærksomme og får talt om, hvad det er der sker og hvordan vi har det med det.
Nogen kommer til at udslette sig selv i parforholdet andre kommer til at føle de må slås for at få plads til sig selv.
Nogle parforhold opleves, som om den ene forsøger at hive partneren ind i forholdet, mens den anden kæmper for at forsvinde.
Andre forhold stagnerer i forelskelsens vi, alle forandringer bliver farlige og alt forskellighed ses som om partneren er på vej væk.
Frygten for at blive forladt, frygten for at forskellighed vil skille os ad er blevet det eneste vi oplever.
Det langvarige forhold
Det sunde parforhold består at to forskellige mennesker, der ved hjælp af en god dialog, kan tale om hvor meget de skal være sammen og hvordan. Tale om hvordan de hver især henter næring og energi i og uden for forholdet. Tale om hvad de gerne vil, hvad de drømmer om og hvordan de føler sig værdsat hver især.
Tale om hvor deres grænser går, tager del i dialogen og ansvaret.
Vi skal turde være forskellige, vi skal turde vise og stå ved vores forskellighed, vi skal bruge den til at lave et stærkt parforhold bestående at to modne mennesker, der ved at forelskelsesfasen hører op og at det kræver mange fortrolige samtaler gennem hele livet at vedligeholde et trygt, tillidsfuldt og stabilt kærlighedsforhold.
Det trygge kærlighedsforhold er der hvor intimiteten holder ved, hvor vi stadig har lyst til sex og nærhed med hinanden og kan blive enige om, hvor tit eller sjældent det skal være, intet er rigtig eller forkert, det er kun jer to der afgør, om det er godt eller dårligt, det handler om i kan finde frem til, hvad der er godt for jer.
Det er på alle punkter i jeres fælles liv at dialogen er vigtig, dialogen er kittet mellem jer og jeres følelserne for hinanden, taler vi ikke lukker vi af, det bliver for smertefuldt at mærke, vi bliver fremmede for hinanden. Når vi ikke taler med hinanden, kommer frustrationerne ofte til udtryk som kritisk, bebrejdelse, foragt og ligegyldighed. Vi kommer til at føle os magtesløse.
Er der tidspunker, hvor du udsletter dig selv for meget?
Hvordan skaber vi det parforhold, vi har lyst til at være i…
Vi kommer ingen vegne uden dialog, jo vi kommer helt automatisk til skilsmissen, det brudte parforhold. De døde følelser. Masser af sorg og smerte. Det er det eneste, der er helt sikkert.
Denne erkendelse giver stof til eftertanke, hvis vi vil, hvis vi virkelig vil den anden. Hvis vi vil lytte og tale om os selv. Hvis vi vil ændre adfærd og derigennem vise vi mener det alvorligt, når vi siger, vi vil den anden.
Har du været utro må du undskylde og vise din partner, det er hende der er den vigtigste og mest betydningsfulde for dig. Det gør du ved at love aldrig at være utro igen og holde det. Være fuldstændig gennemsigtig uden hemmeligheder i fremtiden, så I kan genopbygge tilliden.
Har du et misbrug, må du erkende dette og gå i behandling og vise du holder hvad du lover. Du skal vise, det du gør og siger stemmer overens, så bliver du troværdig og tilliden kan begynde at indfinde sig igen.
Har du svigtet familien pga karrieren brugt meget af din tid væk fra familien, må du vise, du vil den ved at være tilstede. Vise dit engagement og prioritere din tid sammen med dem, du siger du elsker. Vise du prioriterer din tid med familien.
Gøre noget andet end det du plejer.
Hvornår har du sidst taget initiativ til at pleje kærligheden mellem jer, lyttet til hvad din partner så brændende ønsker sig i skulle sammen…
Familie nr. 2 eller 3
Har du etableret en stedfamilie, så involver dig, sid ikke passivt som betragteren, der skal reddes ud af den suppedas, du selv har bragt dig i. Kærlighed er at også at sætte grænser og få tingene til at gro det rigtige sted hen, kærlighed er ikke at holde sig selv uden for og give alle de andre skylden for tingene ikke lykkedes.
Konflikter er naturlige, når vi viser hinanden hvad vi vil og ikke vil. De er med til at vise hvem vi er. Kærlighed er at risikere noget ved at være klar og tydelig, vise du vil den nye familie og fællesskabet.
Involver dig, vær ærlig og ta´ ansvar for forholdet og din nye familie.
Fortæl din historie
Vi kommer med hver vores sårbarheder, det er det der gør os til unikke mennesker hver især, og derfor er vi nød til at fortælle historien om os selv, fortælle om vores behov, fortælle hvem vi er for at lære den anden at kende og blive trygge ved hinanden.
Forstå hvorfor den anden gør som han gør lige nu, indtil han har fundet ud af, hvad der er mere hensigtsmæssigt, for at opnå det han gerne vil. Møde hinanden med en vis mildhed og overbærenhed.
Vi skal kunne rumme os selv.
Dialogen er kittet der binder os sammen i lange forhold.
Den skaber fortroligheden, åbenheden og tilliden, så vi tør åbne os og vise vores følelser og vores sårbarhed.
Skilles eller blive sammen …
Spørg dig selv, er mit liv meningsfuldt?
Hvad er mit ansvar i vi er havnet i en blindgyde?
Er du i tvivl, så brug tvivlen aktivt, undersøg den, synliggør den for dig selv eller brug mig som psykoterapeut, tag nogle timer alene til at blive klar på dit eget ansvar for din nuværende situation.
Tag ansvar, lige meget hvad du vælger.
Tal med hinanden om, hvordan I kommer videre sammen eller hver for sig.
Opsøg hjælp, gå i parterapi inden i beslutter jer endeligt.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen,
Parterapi i København
__________________________
Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer