Studiet har givet mig større selvindsigt i at være adopteret

Det sidste år på studiet har jeg travlt. Alt for travlt. 30 timers job i en børnehave, studiedage, egenterapi, klienttimer, supervision og et liv ved siden af, der også skal hænge sammen. Jeg begynder at glæde mig til at blive færdig og få prøvet min kunnen af. Men jeg er også nervøs for at dumpe til eksamen. Jeg har ingen logisk årsag til at frygte det, for jeg har ikke misset en eneste dags undervisning, og jeg ved, at jeg har fået ros til supervision, og at jeg hele tiden bliver bedre. En af terapeuterne på studiet siger til mig, at det ikke kun handler om den ene eksamen for mig, men at jeg er bange for at miste jorden under mig.

– Men Jeanette, du bliver aldrig lagt på den trappesten igen, siger han til mig.
Det ved jeg godt, at jeg ikke bliver.
Jeg tøver ikke med at kalde mine fire år på psykoterapistudiet for en åbenbaring. For det er præcis det, det er. I en alder af 42 år begynder jeg endelig at forstå mig selv, og hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Jeg har fundet en forklaring på, hvorfor mit dårlige selvværd, min angst for at miste og min søgen efter sammensmeltningen med et andet menneske har fulgt mig hele mit liv.
Jeg vidste ikke før, at min adoption var årsagen. Og at selv den allermest vellykkede adoptionshistorie trækker tråde af sorg med sig.

Uddrag fra min selvbiografi, Er du her stadig i morgen?

 
Skulle du få lyst til at læse hele bogen, kan den købes via min hjemmeside, www.din-vej.nu, jeanette@din-vej.nu eller på mobil 42 76 98 35.

__________________________

Psykoterapeut Jeanette Søm
http://www.din-vej.nu

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Psykoterapistudiet har givet mig større selvindsigt i at være adopteret. Læs mere