Hvor længe holder dine nytårsforsætter?

Godt Nytår :) 

Jeg håber, du kom godt ind i det nye år omgivet af nogle af dem, der står dig nær.

Mange gør status over deres liv ved årsskiftet. Er du en af dem?

Er du tilfreds med det forgangne år? Fik du opfyldt dine drømme - eller måske nogle af dem?

Hvor realistiske er dine nytårsforsætter? Er du på jagt efter noget, som ligger ALT for langt væk fra dig selv, dine værdier?

Hvor langt er de fra dig, som person?

Er et af dine ønsker en ny ”fremkaldelse af dig selv”, en helt ny udgave af dig? I så fald kræver det tålmodighed og sikkert også hjælp fra en professionel.

Jeg tror på, at vi er under en næsten livslang fremkaldelse af os selv. Jo ældre, vi bliver, jo mere bevidste kan vi blive om os selv, hvis vi har modet til at få det ubevidste gjort bevidst. Finde frem til de personlige ressourcer vi ikke troede, var en del af os. Dette er muligt ved hjælp af et samarbejde med en professionel.

Er det de ydre ting, der vejer tungest på skålen, såsom et nyt hus, nye møbler eller en ny pc?

Eller er det de indre ting, såsom et bedre helbred og omsorg for dig selv, det være sig i form af at respektere dig selv højere, have flere ”mig dage”, hvor selvforkælelse er i fokus?

Jeg er sikker på, at i det øjeblik, du sidder og skriver dine nytårsforsætter ned, der mener du hvert et ord. Og du har sikkert også en formodning om, at dit liv vil blive mere lykkeligt, hvis du gennemfører dem.

Kunsten er bare at få den nye livsførsel godt integreret i din hverdag. Det går sikkert godt den første måned eller to, og så begynder det at blive en udfordring.

Det er her, jeg kan hjælpe som psykoterapeut. Jeg kan hjælpe dig med at holde fast i de indre forsætter blandt andet ved at have fokus på dit indre.

Hvad foregår der i dit sind?

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad giver mening for dig?

Kunne udfordringen ved nogle af forsætterne have noget at gøre med en ubevidst modstand? Det kunne være, at du ikke får søgt nyt job, fordi du i bund og grund ikke stoler nok på, at du er kompetent nok til det.

Eller efter nærmere eftertanke, fordi temaet simpelthen ligger for langt væk fra dig som menneske?

Bedste hilsner, psykoterapeut Jeanette Søm Munk

http://www.din-vej.nu

__________________________

Psykoterapeut Jeanette Søm
http://www.din-vej.nu

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Nytårsforsætter - hvordan kan du holde dem? Læs mere