

Hvad er meningen med dit liv?
Jeg så en film forleden hvor denne replik gjorde indtryk på mig: ”lykken findes kun i nuet”.
Gør den nu også det?
Det er vel individuelt.
Du kan være lykkelig over ting, der er hændt og ting, der sker lige nu samt eksempelvis ting, der er sket, mennesker der inde i dit liv. Et job, hvor du føler dig godt tilpas og får udnyttet dine kompetencer, og som formår ikke at gøre dig stresset.
Noget af det, der strider mod lykke, er angst. Når vi bevæger os tilbage i fortiden eller ud i fremtiden, er det, at angsten kan vise sit ansigt, idet vi ikke formår at være der, hvor vi er.
Så længe vi stræber mod at blive en anden end den, vi i virkeligheden er, sker der ikke nogen udvikling for os. Hvis vi derimod accepterer vores situation, lige nu, lige her, så vil en forandring langsomt finde sted. Et eksempel er, når vi er ramt af sorg. Hvis vi skubber sorgen væk, fortrænger den, bliver den ikke bearbejdet. Den kan sætte sig som angst. Og under alle omstændigheder bliver sorgen ikke forløst. Accepterer vi derimod, at vi er kede af det, og det er ok lige nu, vil sorgen langsomt forløses, så vi atter kan komme videre og blive glade igen.
Og ja, det er en proces, og det kan være hårdt at sande virkeligheden nogle gange.
Det er her, jeg som psykoterapeut kan hjælpe med til, at du accepterer din tilstand, lige nu og her, så du i dit eget tempo kan blive klar til den forandring, du har behov for. Det kunne være temaer som parforhold, job, relationelle forhold/netværk. Giver de dig stadig generelt glæde, eller er det gået hen og blevet en tung vane? Måske er det svært for dig at indse, at det, der før var mellem dig og din partner eller dit job, er fortid, og du prøver at fremtvinge følelser og en motivation, som i bund og grund ikke eksisterer inden i dig mere. Måske er det, der engang bandt dig sammen med din partner eller nogle af dine venner, forsvundet. Hvilket gør, at du føler dig fremmedgjort for dig selv og dine omgivelser. Du får ikke rigtigt mærket dine behov og begynder at distancere dig fra omverdenen.
Hvem har ikke spurgt sig selv ind imellem, nok oftest i perioder hvor lykken kun gradvist eller nærmest ikke mærkes: Hvad er meningen med livet?
Når vi stiller os selv det spørgsmål, er det ofte fordi, vi ikke kan finde meningen lige nu.
Måske møder du netop nu flere bump på din vej end ellers.
Nogle gange kan det være svært at finde sine egne ressourcer. Det kan være, det nu er tid til, at du skal noget andet med dit liv. For det er så let at ryge ind i hverdagens trummerum.
Det kan være, du skal tage en anden rute her i livet, end den du plejer. Via den nye rute vil du måske opdage meningen med livet, på ny. Og blive dér i meget langt tid, flere år.
Hvis du i stedet for at sige “jeg kanikke blive ved på denne måde” siger “jeg vilikke blive ved med at leve på den her måde”, tager du mere personligt ansvar og lederskab over netop dit liv. Du tager dig selv alvorligt - og dermed øges dit selvværd.
Mange vil sikkert kunne nikke genkendende til udsagnet “Dét her er livet!” når vi oplever noget rigtigt godt.
Eller “what’s not to like”, som er blevet et kendt slogan, især på de sociale medier.
Man kan sige, kunsten består i at vedligeholde denne følelse.
Og hvordan gør man så lige det??
Det kan blandt andet gøres ved at tage personligt lederskab, spille hovedrollen i dit eget liv.
Og tage kontrol indenfor det, du har indflydelse på. Spørge ”Hvad er muligt for mig at gøre og måske ændre i mit liv?”
Og kunsten heri er så at ”lade det ligge”, der er udenfor dit kontrolområde. Det sparer dig også i længden for spildt energi og bekymringer. En energi som du kan bruge på det, du rent faktisk kan ændre.
Husk, at det du fokuserer på, det vokser.
Har du lyst til at få kigget nærmere på det, der kan være med til at højne netop dit liv, så er jeg klar til, sammen med dig, at gå på opdagelse i dit indre. At få sorteret i, hvad du har indflydelse på og hvad, der ligger udenfor din indflydelse.
Bedste hilsner, psykoterapeut, Jeanette Søm Munk
http://www.din-vej.nu
__________________________
Psykoterapeut Jeanette Søm
http://www.din-vej.nu
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer