Adopteret - angsten for at blive forladt igen

Her kommer andet uddrag fra min kommende selvbiografi og refleksionsbog om at være adopteret.

Jeg er i treårsalderen, da min mor og far opdager, at jeg har en mærkelig udposning på min hage. Der bliver taget nogle forskellige tests, og en af dem viser, at jeg har tuberkulose. Højst sandsynligt bragt med mig fra Iran. I 1970’ernes Danmark er tuberkulose ikke en sygdom, børn normalt får. Jeg bliver indlagt på det nærmeste hospital. Men uden både min mor og min far. Det er ikke kutyme at indlægge børn sammen med deres forældre. Heller ikke som treårig. Allerede efter et døgn får mine forældre en opringning fra sygehuset.

– I bliver nødt til at komme og hente Jeanette, siger lægen i den anden ende af røret, – hun har grædt, lige siden hun kom.

Jeg bliver hurtigt hentet hjem igen, og mine forældre får lavet en ordning, så sygeplejersken kommer hjem til os. Bandagen fra såret skal skiftes hver dag, men jeg ligger så uroligt, så de bliver nødt til at give mig noget beroligende. Medicinen mod tuberkulosen kan jeg ikke tage oralt, så jeg får en sprøjte. Og en ny dukkevogn, som min mormor syr pudevår og dynebetræk til.

 

__________________________

Psykoterapeut Jeanette Søm
http://www.din-vej.nu

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Adopteret - angsten for at blive forladt igen. Læs mere