Det skamregulerende samfund

"Det går skam."

Jeg har altid undret mig over denne vending og ikke forstået dens metodik.

Skam får ikke tingene til at gå. Skam lukker livet ned. Får vores følelsesliv til at krampe sig sammen.

Sund skamregulering i barndommen får os til at passe ind i den sociale kodeks. Den er med til at vi tilpasser os normerne, så vi kan overleve i flokken. Den er hensigtsmæssig.

Men usund skamregulering i opvæksten nedbryder vores integritet, vores sande natur, det menneske vi er. Kontinuerlig usund skamregulering i opvæksten giver dårligt selvværd og opbygger et selvhad, som bliver tungt at bære i voksenlivet.

Jo mere bevidst jeg selv er blevet omkring mit indre liv. Hvad det er, der aktiverer mine følelser i samspil med andre. Jo mere får jeg øje på krogene i mit indre, hvor skammen bor. Der hvor jeg trækker mig sammen og får lyst til at smutte i musehullet. Der hvor jeg ikke føler mig tilstrækkelig. Andre gange kan irritation og vrede opstå, når jeg bliver ramt i skamfølelsen. Det er når jeg føler jeg skal forsvare min integritet.

For nyligt havde jeg en episode, hvor min skamfølelse blev aktiveret.

Jeg foreslog en bekendt at bruge en plastikpose i en madlavningssammenhæng. Tørt svarede hun "vi bruger ikke plastikposer hjemme hos os"... Først følte jeg mig skyldig, derefter skamfuld og til sidst som et dårligt menneske over, at jeg ikke passede på naturen. Dernæst irritabel over at jeg følte mig skamreguleret i stedet for at blive mødt i min gode intention, mit gode råd.

Jeg tror ikke, at hun tænkte at hun skulle påvirke mig i en retning og regulere mig. Men jeg oplever bare mere og mere, at der i mødet med andre mennesker foregår små skamreguleringer. Hvis jeg tænker over, hvad det mon gør ved vores mellemmenneskelige relationer, kan jeg godt blive bekymret. For i dette tilfælde tog jeg afstand fra hende, trak mig fra kontakten.

De sociale mediers indtræden har skabt en stor mulighed for at kunne krænke og skamregulere en befolkning hen imod at ændre adfærd. Nogen mennesker bliver små politi betjente i rigtighedens navn. Det kan gælde mad, miljø, børneopdragelse mv. De kommer til at skamregulere andre ved at kommentere andres livsførelse og adfærd. De bliver i min optik grænseoverskridende. Grænsen for, hvornår man blander sig, har flyttet sig markant efter de sociale mediers indtræden.

Det skaber ikke grobund for næstekærlige og trygge mellemmenneskelige relationer, men snarere en overvågning og påpegning af rigtig og forkert.

Som menneske er det ubehageligt at komme i berøring med skam. Den smager dårligt. Men den kan også sætte et oprør i gang i vores indre, da den kan true vores integritet. Det er der hvor vi efterfølgende bliver irritable og vrede og beder andre blande sig udenom vores livsførelse.

Samtidig kan det skabe afstand imellem mennesker, hvis vi føler at vi tit bliver aktiveret på vores skamfølelse. Det sætter en række følelser i gang i os og kan få os til at føle os utrygge i de mellemmenneskelige relationer. For i bund og grund har vi et behov for at bliver accepteret og respekteret som de mennesker vi er og for de valg vi træffer. Vi har brug for at blive elsket for det unikke menneske vi er og stadig være en del af flokken. Vi har ikke brug for at skulle kæmpe for vores integritet på de små detaljer i livet. Og hvem ønsker at være sammen med nogen, der tit skaber ubehag i os?

Ikke mig, gør du?

__________________________

Psykoterapeut Sus Gruner
Roskilde og København
www.susgruner.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Vigtig artikel og emne, tak for det, Sus Gruner. Mht. brugen af ordet skam, så kan det bruges som substantiv og som adverbium. Bruges det som adverbium kan det lidt sidestilles med ordet "sandelig".  Det er, sprogligt, det samme ord men med forskellig betydning, på samme måde som det er med mange andre ord. Det kan måske være godt at få afklaret, netop i en tid hvor skam bliver brugt som en regulator og en styremekanisme. 

 

Personligt synes jeg, din artikel fortjener at blive endnu mere "pakket ud", fordi den indeholder så mange væsentlige pointer og problemstillinger. Iagttager selv med stort ubehag tendensen til at irettesætte og forkertgøre mennesker, der muligvis indretter deres liv anderledes end man selv gør, og finder det problematisk at det endnu ikke er en selvfølgelighed at man simpelt hen bare begynder ved sig selv, hvis man gerne vil forandre verden, og respekterer, at andre mennesker kan være et andet sted henne i deres proces end der hvor man selv er. 

Tak for et godt indlæg. 

 

Med venlig hilsen

Birgitte Asmussen

__________________________

Birgitte Asmussen, Exam. Psykoterapeut, skribent & administrativ free-lancer

Det skamregulerende samfund - hvad er sund skam? Læs mere