Psykoterapeut Alice Persson

Psykoterapeutens Stradivarius

"Åh nej. Spar mig for mere psykofis. Det hjælper jo ikke alligevel," siger en af dem, jeg delte skolehelvede med i en fjern fortid. Jeg har netop fortalt om min uddannelse. Vi har 40 års jubilæum i klassen, og mange er allerede smuttet ind i de gamle roller. Jeg holder mig uden for min, mærker mine fødder og den stærke rygsøjle. Trækker vejret dybt og siger: "Jo, det gør. Psykoterapi hjælper."

Det hjælper at gå i psykoterapi. Især, hvis terapeuten er til stede for klienten med sig selv. De problemer, som mange mennesker kommer i terapi med, er opstået på grund af dårlig kontakt, tidlig forladthed og fraværende omsorg. Og de problemer skal repareres i kontakt. Udvikling sker i kontakt.

Mange taler og skriver om, hvad der er vigtigst i psykoterapi: væren eller gøren. Metoden eller dét at være til stede med klienten. Jeg er enig med andre debatterende terapeuter i, at metoden aldrig bør gå forud for min væren med klienten.

Det vigtigste instrument
Som psykoterapeut er jeg min egen værktøjskasse. Jeg er mit eget vigtigste instrument. "Psykoterapeutens Stradivarius", som den amerikanske psykiater Irvin Yalom har beskrevet.
Jeg spiller på min Stradivarius' mange strenge. Jo mere autentisk jeg er, jo mere jeg kan være i mig selv og samtidig være i kontakt med klienten, jo mere jeg kan fungere som en væg, klienten kan spille sine bolde op ad, des større bliver trygheden i terapirummet, og des mere kan klienten mærke, at det hjælper. Lige fra begyndelsen sker udvikling i kontakt. Når vi fødes, er vi totalt afhængige af de mennesker, der skal give os omsorg.

Kærlighed i terapien
Min Stradivarius hedder Agape. Et oldgræsk ord, der betyder guddommelig kærlighed. Agape er den kærlighed, der ideelt er til stede i den psykoterapi, jeg praktiserer. Det er næstekærligheden, kærligheden til mennesker og til Gud/Universet. Kærlighed til Verden. Det er denne kærlighed, terapien tager sit udgangspunkt i, og som adskiller sig fra Eros, den, vi kan nære til vores elskede, altså den erotiske og romantiske kærlighed, og Filia, som er den, vi nærer til vores børn, familie og venner.
At blive set og at blive elsket er vigtige behov for mennesket at få opfyldt.
For mig er det helt naturligt, at denne kærlighed og - dermed denne strøm, livsenergi og livsgnist - er mit udgangspunkt som terapeut og bliver klienten til del.

Om at spille på sin stradivarius' strenge
Det er vigtigt, at jeg som terapeut er autentisk, at jeg er i overensstemmelse med min kerne, at jeg yder omsorg og at jeg kan være i kontakt med mig selv, samtidig med at jeg er i kontakt med klienten.

Empati og anerkendelse
En anden streng er, at jeg har empati: at jeg kan forstå - i mig selv - hvordan klienten har det.
Jeg kan vise og føle accept og tolerance over for mennesker, der er anderledes end jeg, og acceptere dem som de er. Jeg kan bekræfte og anerkende klienten. Nikke ja til, at klienten eksisterer med det, der er hans/hendes. Interessen for klienten er også nødvendig. Det kan mærkes, hvis jeg ikke interesserer mig for ham/hende. Det er vigtigt, at jeg kan lytte. Også 80% af tiden. Terapirummet er klientens rum, og det er vigtigt, at jeg kan håndtere denne værens-situation.

Grænserne
Yderst vigtig er min evne til at sætte mine grænser og respektere klientens. Jeg skal passe på mig selv, og jeg skal ikke "tage mig af" eller gøre klienten afhængig af mig. Derimod er det min fornemste opgave at hjælpe klienten til at tage sin egen autoritet tilbage. At komme til at få kontakt med det selvhelbredende menneske, som ligger under smerten. At vise klienten, at det kan lade sig gøre at læne sig trygt tilbage i sin egen baglinie. Jeg synes det er rigtig spændende at følge klientens proces. Det er en dejlig fornemmelse, at terapien lykkes. Men mit liv afhænger ikke af at være genstand for klientens positive projektioner.

Metoderne
Når denne Stradivarius er nævnt, har jeg også en anden og mere konkret værktøjskasse med mig i terapirummet. Den er fyldt med metoder. Gestaltterapeutiske elementer, opmærksomhed på kropsfornemmelser og vejrtrækning, kropsterapi, nærende og katalytisk berøring, bioenergetiske kropsøvelser, drømmetydning, subtil choktraumebehandling, bindevævsøvelser osv.

Hver klient sin terapi
Men grejet i værktøjskassen kommer ikke automatisk i brug i hvilken som helst terapitime. Hver klient sin terapi. Vi har ikke alle brug for det samme. Det, der virker for dig, virker ikke nødvendigvis for din nabo. Alt efter hvordan processen skrider frem, åbner jeg kassen og tager et værktøj op. Jeg forklarer hele tiden, hvad jeg agter at gøre, og sikrer mig, at klienten er indforstået. Respekten for klientens grænser er altafgørende. Nogle gange skal der en lille subtil metode til, andre gange skal klienten udfordres mere. Det er en "mærkesag." Jeg sanser, i kontakten og spejlingen med klienten, hvad der er brug for i hvert enkelt tilfælde.

At tage vare på sig selv som terapeut
Mit dyrebare instrument skal pudses, stemmes og håndteres på forsigtig og fast vis. Jeg skal sørge for at blive superviseret jævnligt, holde mig ajour med stoffet og fortsat deltage i egenterapi, både personligt og via efteruddannelse. Være sammen med kolleger og sparre. Jeg skal holde mine grænser. På den måde holder jeg mit vigtigste redskab intakt. Så bliver jeg i stand til at nyde den musik, der kommer fra min Stradivarius.

----------------------------------------------------------

Jeg regner ikke med, at min gamle skolekompis har læst med her. Så meget "psykofis" vil nok være for meget. Eller også har han netop gjort det. Men i hvert fald tak til ham. Inspireret, det blev jeg.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Alice,

Tak for et dejligt indlæg!

En god og farverig beskrivelse af de vigtige elementer i terapi - efter min mening. Hvor er det skønt at se mine egne overvejelser blive beskrevet så ligetil og fint. Tak.  

Må din Stradivarius spille for evigt :-)

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Hej Kresten

Tak for din gode kommentar. Den blev jeg glad for.

Det slår mig ofte, hvor forskellige og personlige vi mennesker er - og alligevel så ens. Vi, som alle lever under de samme eksistentielle vilkår.

Venlige og kollegiale hilsener

Alice

Psykoterapeutens Stradivarius. Psykoterapi hjælper - udvikling sker i kontakt