Det er dig der bestemmer

Da blinker en skærende gul bogryg ned til mig, omgivet af et sært lys. "Hey, tag mig!" siger den. Jeg lægger hovedet på siden for at læse titlen.

Jeg var i tyverne, stresset, arbejdede meget og opfyldte mine pligter som en perfektionist. Samtidig var jeg ensom og trøstespiste for at dække over følelsen af ikke at være god nok. Jeg talte kun overfladisk med andre og holdt mine følelser for mig selv. Tænkte kun på at skifte job. Eller flytte. Eller finde en ny mand. En ny og grønnere græsplæne. Jeg troede, at jeg kunne løse mine problemer ad den vej.

Tak, kære bog
Da jeg på det tidspunkt raver rundt i livet og ikke ved, hvem jeg selv er, fører mine kloge fødder mig heldigvis ind i boghandelen.

Lidt genert over at gå rundt i psykologiafdelingen, dét er jeg. Tænk hvis nogen ser, hvad jeg kigger på? Selvhjælpsbøgerne står på øverste hylde i den boghandel. Så det er forholdsvist enkelt for andre at se, hvad jeg tiltrækkes af, når jeg står dér med nakken lagt tilbage.

Da blinker en skærende gul bogryg ned til mig, omgivet af et sært lys. Jeg lægger hovedet på siden for at læse titlen.

"DET ER DIG DER BESTEMMER" hedder bogen.

Den kalder og kalder. Oppe fra højderne.

Skal den pakkes ind som gave?
Hvis skammen vinder, får jeg ikke bogen ned. Jeg beslutter at vise mit behov for at læse en sådan bog og beder ekspedienten om at hente den ned til mig. Jeg kan jo altid forklare, at det er en gave! Men nu står jeg så dér med min første selvhjælpsbog - og bestemt ikke den sidste - i hånden, skrevet af en amerikansk psykoterapeut i 1979. Og ved kassen: "Skal den pakkes ind som gave?" svarer jeg højt og med bankende hjerte: "Nej tak, den er til mig selv."

Jeg går hjem den dag. Og der er langt. I mit hoved synger Peter AG om fodgængeren. "Ja, jeg kan gå på mine fødder. Jeg er fodgænger, så er man da noget."

Det allerførste skridt var den selvhjælpsbog. For den førte til opmærksomhed. Til øget indsigt. Og den ledte mig videre til den professionelle relation til en terapeut, til kontakten, både til mig selv og de mennesker, der kom til at betyde meget for mig.
 

Danskerne har ondt
Hvorfor nu disse erindringer? Jeg læste forleden om Psykiatrifondens nye undersøgelse blandt 5000 danskere. Som viser, at der stadig er et stykke vej at gå, før mange stressede, angste og ensomme menneske tør søge hjælp.

Livets camino
Ofte er det en lang camino at gå. At udvikle sig for at få det bedre. Men turen har en retning. Det er ikke bare bevidstløse skridt ud i ingenting. Og man kan nyde processen undervejs og tælle sejre. Det er hele livet værd.

Lad os puste skammen væk
I dag er selvhjælpsbøgerne heldigvis kommet ned i øjenhøjde i boghandelen. Noget af skammen er ved at blive kvalt. Og jo mere vi blogger og oplyser, des mere opløser vi skam og fordomme, og des bedre støtter vi vores medmennesker i at komme frem med deres problemer og få et bedre og lykkeligere liv. 

Kærlig hilsen
Alice Persson
Psykoterapeut
 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Alice..... Tak for et rigtig godt blogindlæg. Jeg har ikke lige læse dén bog - men jeg har en hel væg fyldt med bøger "af den slags", og selvom det er en lang camino at gå, har jeg alligevel nydt hvert eneste skridt - også fordi min overbevisning er, at livet sker i processen, og ikke ved målet - og jeg er stadig i bevægelse og udvikling - det slutter aldrig, vel? Jeg ville savne det, hvis jeg løb tør for bøger, der kalder og kalder på mig hos boghandleren! Hvor var det godt at læse din beretning - jeg kan slet ikke forstå at du har følt skam over at købe en selvhjælpsbog - men det er nok fordi jeg synes, at det at turde vise sin sårbarhed, faktisk er en stor styrke. Held og lykke på din vej videre - mod gule, røde, lilla og hvide bøger..... Hvis jeg må have lov at anbefale dig en??? Hawk of the Yellow Wind: Livets Cirkel - (den var næsten min bibel i de første år dér engang i 1998)..... Og den er stadig aktuel - handler om kærlighed, kommunikation og grænser.... Du skal denne gang lede efter en grøn bog der kalder på dig :o) Endnu engang tak for dit indlæg - god inspiration - og tak for dét. Kærligst Helle

Hej Helle

Tak for din kommentar. Det glæder mig at kunne inspirere dig.

Ja, vi er altid i bevægelse og udvikling, og jo dybere man graver, desto flere skatte finder man! :-)

Tak for din anbefaling af Livets Cirkel. Smuk titel. Sjovt nok har jeg lige hørt den omtalt, vistnok - så vidt jeg husker - via en udsendelse om selvhjælpsbøger på P1. Vældig interessant. Har netop bestilt den grønne bog på biblioteket. Indiansk livsvisdom er guf.

Jeg har i de sidste par år ikke haft så meget energi på nye selvhjælpsbøger. Er rigtig nysgerrig og har ofte hentet nogle på biblioteket. Men ender med bare at sidde og bladre i dem. Som om jeg har nået et mætningspunkt. Nogle gange synes jeg de alle handler om det samme: at finde ind til sig selv. Så jeg hører pt. ikke rigtig nogen kald fra dem, men mere fra bøger om hjernen, nervesystemet og lidt filosofi.

Selvhjælpsbøger er rigtig gode til at få én, der føler sig lidt forkert og synes at være alene om det, til at føle sig som en del af et hele. Det kan blæse skammen væk. Hvilket er vigtigt.

Når det så er sagt, så siger min egen erfaring mig, at det ikke er nok at læse. Jeg skulle i hvert fald også mærke og gøre.

Rigtig godt nytår.

Alice

 

Kære Alice.

Tak for dit svar til mig.

Sjovt, at du lige har bestilt den grønne Livets Cirkel på biblo.
Jeg kender godt det med at nå et mætningspunkt, det gælder sig faktisk og næsten alt; jeg har beskæftiget mig meget med spiritualitet - krystallernes oprindelse, lavet en krystaloversigt over hvorfra de kommer, solgt krystaller fra min klinik, hvor jeg lavede et holistisk koncept af psykoterapi og kropsterapi, fordi jeg ikke  mener, man kan skille sindet fra kroppen - og skal man løse sjælelige og sindsproblemer, må man nødvendigvis også tage sig af kroppen, som gemmer på enhver erindring og ethvert traume - efter min optik.

Men jeg er også nået mætningspunktet ift mange af de ting jeg har lavet og læst om i gennem så mange år.... Også selvudviklingsbøgerne, men der er nu alligevel begyndt at være bøger der kalder på mig igen, og det er jo dejligt, når det kommer igen.... Men også ok at holde pause fra de ting, når man når mætningspunktet....

Ja det er rigtigt at mange handler om det samme - det er også min erfaring, men indiansk visdom kan jeg næsten aldrig blive træt af, og hvis jeg læser om noget konkret, f.eks. "BodyMind" som jeg har skrevet kurser i, så er det som om det hjælper, altså at gå efter noget konkret; sorgbearbejdelse (til brug for os som terapeuter), drømmetydning, tegne/male terapi, Mandalategning osv osv

Men dette blot at købe en bog, og så bladre i den, bliver så ligegyldigt og tomt, det kender jeg rigtig godt....

I øjeblikket har jeg kastet mig over at prøve at lære noget om astrologi - og det er spændende også.... Og mytologi....

Jeg vil glæde mig over, hvis du vil fortælle mig hvad du synes om Livets Cirkel, når og hvis du får den læst - men det er faktisk en opslagsbog, hvor man kan vælge de kapitler som lige taler til en... Det er sådan jeg har brugt den, først læst den fra side 1 - slut - men efterfølgende brugt den som opslagsbog, til hvad jeg lige stod i af problematikker - enten fagligt eller personligt...


Rigtig god og smuk dag til dig - solen skinner, hvor er det dejligt!

Kærlig hilsen

Helle

Det er dig der bestemmer. Vil du ændre på dit liv? Trives med dit arbejde? Have nære og ærlige venner? Et sundt forhold til mad og alkohol?