Blog

Jeg stirrer på den kæmpemæssige bolsjestang.
Er bommen der stadig?
Ja. Den rødstribede kæmpebom ligger stadig og blokerer.

Gang på gang ankommer jeg til Det Store Skrivecenter fuld af gå-på-mod. Men den store bolsjestribede bom blokerer stadig for centret. Blokadevagter peger på mig i triumf. Med splinternye spidsede blyanter i hænderne nægter de mig adgang. På trods af, at jeg har købt nye A4-blokke med linier og nye penne. Mine yndlingsredskaber.

"Skriveblokering." Skiltet hænger og knager som på saloonen i en gammel western. Det blinker i mørket. Den indre kritiker har som en grafittimager været ude i nattens mulm med sin store brede tusch. Hun sidder nu i højre øre og hvæser: "Lav dog noget andet. Koncentrér dig om det du kan. Du evner jo ikke at skrive. Ingen gider alligevel læse, hvad du skriver. Hvem tror du, du er?"

Når den indre kritiker løfter sin pegefinger og rømmer sin dommerstemme, er det tid at gå til modangreb.

Det plejer at hjælpe, når jeg sætter scenen. Hjemme ved min yndlings-skriveplads med udsigt over et stort kuperet terræn og under opsyn af flere svævende frie musvåger og falke. Der er stearinlys, dæmpet musik og lunt tæppe om benene. Jeg er klar til at sætte alle de ord på papir, som har hobet sig op indeni. Jeg skriver ... ti ord, som står kækt og holder fanen, men de bliver stående dér på papiret, alene, kigger sig desperat om og venter på det store indryk af venner. Det bliver en meget lukket fest, for der kommer ikke flere. Så tørrer de ind på papiret og ligner forvredne myrekroppe, inden de fordamper. Og dér sidder jeg igen - i selskab med den indre kritiker, som bombarderer mig oppefra.

Jeg har forsøgt at forsyne mit blokerede bloggerland med en luftbro. Det hjælper at sende små kreative spioner ind med gaver i form af gåture på hovedgaden, ophold i naturen, cafébesøg med blok og pen, lange "glo-ud-i-luften"-togture i solskinsvejr.

Men det går for langsomt med luftbroen.

Først dér, hvor jeg bare giver mig selv lov til at skrive og skrive og skrive - ligegyldigt hvad - kommer jeg forbi vagtposterne. Dem, der råber vagt i gevær og kræver præstationer og perfektionisme. Ved at skrive uafbrudt i længere tid, mindst 3 A4-sider hver morgen. Ved at nægte højre hånd at give slip på pennen, uanset hvad der sker i den kritiske hjerne. Ved at være stædig og gentage. Sådan slipper den lille kreative spilopmager ud. Den, der anerkender mig indefra og siger, at det vigtigste er at nyde processen og ikke tænke og tænke og tænke på, hvad de andre mon synes om det skrevne.

Jeg skriver også om skriveblokeringen. Direkte. Min pen skriver sig sylespidst ind i blokeringens krop, så den ikke kan gemme sig for mig mere.

"Hvad er der sket her?" spørger jeg.

Den største blokadevagt ser mig i øjnene med store længselsfulde glugger og påstår, at jeg ikke giver min indre blogger nok opmærksomhed. Så hun vil ikke lukke mig ind. Ind i det forjættende skrivecenter. Herfra, hvor vejen som i en anden Narnia-historie går gennem et stort indre klædeskab og ud i det eventyrlige rige, der hedder Bloggerland.

Jeg bliver ved med at tage på tur med min indre kunstner, mindst en gang om ugen, til et sted, der fremmer min kreative kerne. Jeg fokuserer på skrivningen. Læser om skrivekunsten igen og igen, kloge ord skrevet af både Julia Cameron, Stephen King og - Jens Estrup - i Levlykkeligts skriveskole, som har gode værktøjer at tilbyde.

Når jeg skriver pligtskyldigst hver morgen - hver morgen - hvad der bare lige falder mig ind, tømmer jeg hovedet, og det kan blokadevagterne ikke lide. De lever jo af mine negative tanker. Så efterhånden bliver de mere slatne i rygraden for til sidst at gå i ét med skovbunden.

Den store bolsjebom løfter sig, så pladsen ind til det forjættende skrivecenter ligger fri. Så nu er det bare med at fortsætte vandringen, til jeg er helt inde. Jeg er heldigvis forbi bommen og står nu og kigger på den store port. Porten til Skrivecentret, hvor skrivelysten og inspirationen bor. Hjemsted for det indre barn, menneskets største kreative muse.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Blokaden af Bloggerland - "Skriveblokering." Skiltet hænger og knager som på saloonen i en gammel western. Det blinker i mørket.