Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut og spirituel vejleder Jane Mejlhede

Falder man ikke bare i offerrollen og undgår at tage ansvar, hvis man ser sig selv som en, der har traumer? Kan man så overhovedet udvikle sig eller få det bedre?

Traumer kan være en meget tungtvejende grund til, at det kan være vanskeligt at flytte sig derhen (i sig selv), hvor man gerne vil være. Det er en trøst for os, som har mange års terapeutisk arbejde bag os at vide, at vi ikke er alene om at falde i fortidens mønstre, som vi troede, vi havde bearbejdet. At vide, at der er gode grunde til, at det er, som det er, og at det ikke er fordi, vi gør det dårligt.

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at det at have traumer ikke er ensbetydende med, at vi fortsat skal være påvirkede af dem. Tværtimod er forudsætningen for vellykket healing ofte at blive udredt for det rette. Det betyder altså, at vi fremfor at skrue bissen på, blive utålmodige, kommanderende, konfronterende osv. kan gå den modsatte vej: Åbne hjertet, være tålmodige, lyttende, favnende osv. og møde os selv eller andre herfra.

Så fører det ikke bare til, at man opfatter sig selv som offer, hvis man skal til at se sig selv som en, der har traumer?

Bliver det ikke bare en bekvem undskyldning for ikke at tage ansvar, for at bebrejde andre og for at blive ved med at fortsætte adfærd, som er uhensigtsmæssig? De fleste af os har lært, at den første vej til forandring er at stoppe med at gøre sig selv til offer og begynde at tage ansvar for sig selv.

Det kan der være en sandhed i. Men hele forskellen kommer af, hvordan vi nærmer os det i os selv eller den anden. Vi kan nærme os det fra et hårdt sted, hvor det er forkert at være offer og forkert ikke at tage ansvar. Eller vi kan nærme os fra det sted, hvor vi anerkender, at vi rent faktisk ER et offer, og at det derfor er svært at tage ansvar. Når vi adresserer, at vi selv eller andre rent faktisk har været et offer for nogen eller noget, skaber vi bevægelse til det sted, som er fastfrosset. Vi bevæger os ud af offerrollen ved at rumme og acceptere den, fremfor at skubbe den væk og gøre den forkert. Det handler ikke om at bekræfte alle de overbevisninger, historier og fortællinger, som vi sidenhen har bygget større eller mindre dele af vores liv op over. Det handler om den helt simple og enkle anerkendelse: “Ja, det er sandt. Du mødte smerte dengang. Det skulle du ikke have gjort, men det gjorde du, og det gør mig ondt.”

Du kan tænke tilbage på en situation, hvor nogen eller noget skabte smerte i dit liv. Sig så til dig selv, at du ikke må være i en offerrolle, og du skal tage ansvar for dig selv. Mærk hvordan det føles i kroppen, når du siger sådan til dig selv. Læg også mærke til, hvilke følelser der rejser sig.

Sig så ovenstående (“Ja. Der er sandt. Du mødte smerte…”) til dig selv, og mærk, hvordan det sanses i kroppen og hvilke følelser der rejser sig. I langt de fleste tilfælde vil vi opleve, at det at møde smerten giver en lettelse og skaber bevægelse i energien. Og så kan vi begynde at tage kærligt, medfølende og omsorgsfuldt vare på os selv på en anden måde end at “tage ansvar”.

Teksten er et kortere uddrag fra undervisningsmaterialet på Sjælslederuddannelsen - en spirituel coachuddannelse.

Kærligst Jane Mejlhede

__________________________

Jane Mejlhede. Psykoterapeut og spirituel vejleder.
Læs mere https://janemejlhede.com