Psykoterapeut og spirituel vejleder Jane Mejlhede

Spiritualitet - underholdning for milliarder

Kommer du til at give din indre autoritet og visdom væk? Når spiritualitet bliver til underholdning og en mere fikseret personlighedsstruktur.

Hvad er spiritualitet, del 2.

Vil du med en tur i spiritualitets-tivoli og få et par hurtige løsninger med på vejen?

Det er der mange, der vil. Og hvorfor ikke? Er der noget mere appellerende til os, end nogen eller noget gør arbejdet for os, at der er en smart metode, som på 3 trin løser alle vores problemer, eller at vi bare lige skal… Så er vores lykke gjort.

Der er der ingen tvivl om, at spiritualitets-tivoliet "virker". Der er bygget en world wide milliard-industri op omkring det, og på mig virker det som om, at en del mennesker - i hvert fald for en tid - har en oplevelse af, at livet bliver nemmere, bedre, lykkeligere og ikke mindst fyldt med (om ikke andet, løfter om) økonomisk overflod og rigdom på alle planer. Det handler bare om at manifestere det, for nu at bruge endnu et af tidens buzz-words.

Men hvis du har læst mit foregående blogindlæg (Som du kan læse lige her), så ved du, at tivoli-spiritualiteten for mig at se ikke har ret meget med spiritualitet at gøre, fordi spiritualitet fra mit perspektiv handler om af-identifikation med personligheden og alle de agendaer, som er forbundet med den.

Tværtimod kommer tidens spiritualitet (med, indrømmer jeg gerne, en voldsom generalisering) fra netop personlighedens fængsel, som handler om at ville have, at skulle noget, at præstere, sammenligne og præsentere sig selv for verden (og sig selv) som noget særligt.

Men den spirituelle bevidsthed vil ikke noget. Den har ingen agenda, ingen holdninger og den kræver ingen særlige remedier eller veje. Den spirituelle bevidsthed er det, vi er. Det er det, som aldrig kan adskilles - heller ikke fra os og vores personlighed, selvom det ofte kan føles sådan.

Det betyder, at hvis vi bruger for meget af vores energi i spiritualitets-tivoliet, så kommer vi i virkeligheden til at forstærke vores personlighedsstruktur og identifikationen med personligheden. Vi gør vores nye, spirituelle fortælling til sandheden om, hvem vi er. Vi begynder at betragte os selv, som en der er et andet sted end de ikke-spirituelle, de ikke-opvågnede. Måske endda som værende bedre end andre eller hævet over dem.

Vi glemmer smerten, de ubehagelige følelser, det undertrykte og alt det, som ikke er en del af vores fine, nye og pænere personlighed. Og det betyder i virkeligheden, at vi bevæger os i den modsatte retning, end vi tror. En retning, hvor vi bliver mere og mere fanget ind i personligheden. Det begreb, som vi også kalder spirituel bypassing.

Jamen er det da et problem, er der så nogen der spørger. Og nej, det skulle man jo ikke tro. Hvis folk trives i tivoli, skal man så ikke bare være der?

Jeg ser flere udfordringer i det. Men den vigtigste er, at det vi opnår ved at af-identificere os med personligheden er, at vi opnår mere frihed og fleksibilitet. Livet bliver langt fra nemmere, men noget gør alligevel, fordi vi har den erfarede bevidsthed om, at intet i bund og grund er personligt, at personligheden er en konstruktion, og vi derfor ikke er fanget af den, men kan agere frit og ubundet i enhver situation. I hvert øjeblik. Vi får mere og mere psykisk energi til rådighed, hvilket skaber plads til kreativitet og til at være med overskud i livet.

Når vi går den modsatte vej - altså i tivoli -  får vi mere og mere brug for at forstærke fortællingerne om, hvem vi er. Det foregår selvfølgelig på et helt konkret, mentalt plan. Men det foregår i langt højere grad på et subtilt plan. Dermed øges mængden af energi, som vi ubevidst skubber til side, fordi det ikke passer med vores nye identitet. 

Skygger og projektioner vokser, og vores fortællinger om, fx hvad der er hændt os enten tidligere i dette eller i tidligere liv, bliver begrænsninger for, hvem vi er dag. Vi kan ikke gå nogen steder hen, uden at medbringe vores æteriske olier eller tage beslutninger uden at konsultere tarotkort eller clairvoyante rådgivere. Igen selvfølgelig meget groft og generaliseret formuleret.

Det er ikke frihed. Det er faktisk ikke engang underholdning. Det er at give sin indre autoritet og visdom væk. Og det er først og fremmest et valg. Hvis ellers vi er klar over, hvilke valgmuligheder, der er, og hvad de indebærer.

I mit arbejde både med mig selv og andre, bestræber jeg mig hele tiden på at støtte vejen mod større spirituel bevidsthed og af-identifikation med personligheden. 

Kærligst Jane Mejlhede 

__________________________

http://janemejlhede.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Spiritualitet - underholdning for milliarder. Læs mere