Psykoterapeut og spirituel vejleder Jane Mejlhede

Hvor længe kan du holde dig selv ud?

Test dig selv - hvor længe kan du være alene med dig selv uden en impuls til at gøre noget? For de fleste af os er det faktisk få sekunder ad gangen. 

Vi får generelt sværere og sværere ved at koncentrere os, ved at fokusere og ved i det hele taget at være med os selv uden hele tiden at skulle underholdes og stimuleres.

Det betyder at det også bliver mere og mere vanskeligt for de fleste af os at finde en form for indre ro. Det kan blive svært at slappe af, og vi har også ofte udfordringer med at være virkeligt nærværende både med os selv og med andre.

Sat på spidsen betyder det, at vi går glip af vores eget liv. Og dermed i en eller anden grad af livet selv.

Derfor får flere og flere også øjnene op for stilhedsretreats, og hvor meget det kan gøre at hive stikket nogle dage og skabe plads og tid til at genskabe kontakten med sig selv.

På et stilhedsretreat er der som udgangspunkt ikke noget at gøre. De fleste steder får man maden serveret, og det eneste man skal, er derfor at være til stede med sig selv.

Her er nogle af de fordele, du får ud af at tage på stilhedsretreat:

  • Stressreduktion
  • Øget mental klarhed, fokus og koncentrationsevne
  • Dybere forbindelse til krop og følelser
  • Bedre til at mærke dig selv
  • Øget kontakt til din essens, intuition og indre visdom
  • Nervesystemet falder til ro og dit system begynder at restituere
  • Slippe bekymringer og overtænkning
  • Frigørelse fra afhængigheder
  • Lægge gamle mønstre bag dig
  • Release af blokerende energi
  • Øget selvindsigt
  • Større balance mellem den ydre og indre verden
  • En oplevelse af dyb forbindelse til andre
  • Mere nærvær
  • En oplevelse af at være støttet og holdt både af gruppen og af noget større
  • Forbindelse med naturen
  • Kontakt til dybere bevidsthedslag
  • Mulighed for åbninger til en mere sjælelig, åndelig eller spirituel dimension

Et stilhedsretreat kan altså være transformerende på mange planer, og der er mange forskellige retreats at vælge mellem. Hvis du mærker, at du kunne få glæde af en eller flere af de ting, der er nævnt på listen, kan du overveje, hvad der vil være vigtigt for dig i forhold til at tage på stilhedsretreat, så du vælger det, der passer til dig og dine behov.

Jeg kan næsten garantere, at uanset hvilket du vælger, vil det gøre noget godt for dig. Du er velkommen til at kontakte mig for en gratis afklaringssamtale, hvis du mærker et kald til at tage med på mit stilhedsretreat 18.-21. januar på Mellem-rummet på Samsø.

Kærligst Jane Mejlhede

 

__________________________

Jane Mejlhede. Psykoterapeut og spirituel vejleder.
Læs mere https://janemejlhede.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Stilhedsretreat kan genskabe kontakten til dig selv