Psykoterapeut og spirituel vejleder Jane Mejlhede

Healing og transformation eller bypassing og psykoser?

Hvilke fordele og ulemper er der ved at anvende psykedelika i personlig og spirituel udvikling? Ny forskning tyder på fantastiske muligheder, men der er desværre også en del negative effekter. Jeg har derfor selv en lidt blandet holding til det.

Der sker i disse år en stor udvikling og forskning, der indikerer, at psykedelika kan give os adgang til lag af vores sind og i det kollektive felt, som normalt er vanskelige at nå, og som i teorien har potentiale til at helbrede og skabe stor positiv transformation under de rette omstændigheder.

Dog har jeg gennem årene mødt adskillige mennesker i min praksis, der har haft mindre heldige oplevelser med fx svampe- og ayahuasca-rejser. Trods de tilsyneladende mange positive effekter, kan bruges af psykedelika i udviklingssammenhænge dog også medføre fx:

Genaktivering af gamle traumer, der efterlader ens nervesystem i alarmtilstand.

Indsigter, som personligheden endnu ikke er moden nok til at bearbejde.

I værste fald kan det føre til psykose, der gør det vanskeligt at fungere i hverdagen, eller endda at være i verden. Men det kan også forværre angst, stress, depression, PTSD og forskellige personlighedsforstyrrelser. På en lettere skala kan det forstærke egoet, føre til spirituel bypassing og skabe en afhængighed af flere oplevelser. 

Når jeg afholder retreats, undgår vi derfor helt brugen af psykedelika. Vi arbejder udelukkende med de ressourcer, der naturligt er til stede i deltagerne og omgivelserne. Dette sikrer, at processerne er så helbredende og transformerende som muligt, samtidig med at de forbliver inden for den enkeltes kapacitet og grænser.

I arbejdet med personlig udvikling og spiritualitet er der aldrig nogen garanti for noget som helst (hint: det gælder generelt i livet). Derfor anvender vi på mine retreats en bred vifte af teknikker og metoder designet til at åbne dig op og frigøre blokeret energi i dit eget tempo og i det omfang dit samlede system er klar til. Uden brug af psykedelika.

Kærligst Jane Mejlhede

Næste retreats 2.-6. maj og 18.-22. september

__________________________

Jane Mejlhede. Psykoterapeut og spirituel vejleder.
Læs mere https://janemejlhede.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Psykedelika i udviklingsprocesser?