Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut og spirituel vejleder Jane Mejlhede

Begivenhederne, som traumer opstår fra, medfører på et energetisk plan en sammentrækning af tid og/eller rum, som betyder, at der opstår en blokering, en fastfrysning af energien. Denne sammentrækning er det, der gør, at når vi indimellem kan huske tilbage på en større begivenhed, som var traumatiserende for os, så husker vi ikke begivenheden i dens helhed, men vi husker derimod meget klart nogle detaljer. Hvilke sko, vi havde på. Hvilken farve en anden persons øjne havde…

Vi bærer allesammen rundt på en række større eller mindre traumer. Nogle af os har kendskab til faktuelle begivenheder, som har været traumatiserende, men mange af os ved egentlig ikke, hvad der er sket, fordi traumers stuktur og opståen ofte er kompleks.

Men de begivenheder (eller mangel på begivenheder - traumer kan nemlig lige så vel opstå som en reaktion på det, der IKKE er sket, men som burde være sket. Fx at vi blev set, mødt og trøstet), traumet oprindeligt er udsprunget af, bygger en række af overbevisninger rundt om sig, og det er de overbevisninger, vi blandt andet ønsker at ændre, når vi arbejder med traumer. 

Når vi er traumatiserede, er vi, eller dele af os, fastfrosne i fortiden. Det betyder, at når vi udsættes for særlige triggere, dvs. udløsere, har vi ikke valgfrihed til at respondere på forskellige måder. Vi er derimod fastlåste i ét enkelt reaktionsmønster, hvis grundtema så spiller sig ud for os i en uendelighed af variationer. Det betyder også, at det som engang skulle beskytte os mod at mærke smerten i den oprindelige begivenhed, i dag er det, som bliver ved med at retraumatisere os igen og igen.

Udtrykt på en anden måde forsøger noget i os at beskytte os mod smerten (begivenheden) ved at dissociere (“forsvinde”) helt eller delvist fra det, der sker. Herved sker sammentrækningen af energien, og det bliver nu det aftryk, der bliver formende for vores fremtidige oplevelse af lignende situationer. Hvor lignende situationer skal forstås meget bredt. Ofte kommer vi til at brede det meget ud, sådan at det, der trigger os, altså i realiteten kan være alt muligt, som faktisk ikke har særligt meget med den oprindelige begivenhed at gøre.

Det er det, vi kalder en overlevelsesmekanisme eller en forsvarsmekanisme, og det er så den, som faktisk bliver ved med at retraumatisere os, fordi den lægger et ganske særligt filter ned over vores oplevelser, som gør at vi (ubevidst) oplever flere og flere situationer som en genskabelse af den oprindelige begivenhed.

Traumet er altså ikke, hvad der skete (eller ikke skete) - dvs. begivenheden i sig selv. Vi kan opleve smerte og lidelse uden at blive traumatiserede af det. Det sker, når vi oplever begivenheden på en måde, hvor energien enten hele tiden har mulighed for at flyde frit, eller hvor kontakten i hvert fald bliver hurtigt genetableret. 

Uddrag fra undervisningsmaterialet på Sjælslederuddannelsen

Kærligst Jane Mejlhede

__________________________

Jane Mejlhede. Psykoterapeut og spirituel vejleder.
Læs mere https://janemejlhede.com