Psykoterapeut og Spirituel Mentor Frederiksberg

Corona tid - tid til at gå hjem i os selv

Jeg tror vi allesammen kan blive enige om, at vi skal passe på hinanden og ikke mindst de ældre og syge i denne Corona tid. Jeg tror også vi kan blive enige om, at vi skal gøre hvad vi kan, for at undgå at smitten breder sig og for at skåne vores sundheds personale, som lige nu knokler i døgndrift for at udbedre situationen. Vi kan sikkert også allesammen se fordelen i ikke at gå i panik og lade frygten få overtaget. (ikke dermed sagt at man nødvendigvis kan styre det, men det er en anden sag).  

Når det så er sagt, oplever jeg at vandene deler sig, når det gælder det store billede og dermed også vores regerings håndtering af situationen. Derfor får jeg lyst til at dele mit personlige perspektiv. 

Jeg ser denne pandemi, som en konsekvens af mange års uhensigtsmæssig og ukærlig behandling af vores fælles miljø, natur, dyr og medmennesker. En verden bygget på ego centeret aktivitet med fokus på kortsigtet gevinst for individet fremfor bæredygtighed og fællesskab.  

Altsammen baseret på den kollektive illusion - Separation. 

En tro på, at vi er små seperate øer, som ikke påvirker hinanden sålænge vi ikke er fysisk forbundne. Lige såvel som vi har troet og desværre for manges vedkommende stadig tror på, at naturen og dyrene blot er til for at tilfredsstille os og ikke ellers har nogen reel funktion i verden. Intet kunne være længere fra sandheden, det ved enhver, der i disse dage åbner for skærmen og ser det interessante fænomen, at samtidig med, at vi er rykket fysisk længere væk fra hinanden, er vi sjovt nok rykket tættere på energimæssigt.  

Aldrig har jeg set så meget omsorg for hinanden i form af tilbud om gratis hjælp på de sociale medier. Det gælder både små virksomheder der stiller sig til rådighed samt større organisationer og ikke mindst regeringen, der lige nu udarbejder en hjælpepakke til private erhvervsdrivende. 

Sikke heldige vi er at leve i et land, hvor alt bliver taget alvorligt og hvor der er mulighed for at få hjælp! Og ja, jeg er klar over, at nogle mener, at regeringen er gået for drastisk til værks og som henviser til en frygt baseret politik. Jeg synes dog det er vigtigt at pointere, at der er forskel på, at handle panisk udfra en frygt impuls til at agere ansvarligt og forudseende på en reel trussel. Det er to helt forskellige tilstande, som derfor også skaber helt forskellige konsekvenser. Jeg mener selv at Mette og vores regering har udvist stort mod og i øvrigt modenhed ved at træde i karakter og ved eksempel vise, at vi også er i stand til at gøre det nødvendige, selv når det er ubekvemt. Som modsætning ser vi f. eks. USA’s præsident, der har det hele i munden, men ikke er i stand til at stille sig til rådighed og lede, når det virkelig gælder. 

Netop det får mig frem til en gennemgående tanke i disse dage. 

Hvad nu hvis alt det her på et dybere plan, er en test på vores evne til at tage ansvar for fællesskabets bedste? 

Hvad nu hvis vi, på alle planer, bliver sat i en situation, hvor vi er NØDT til at stoppe op og se i øjnene, hvad det er for en retning, vi alle, på hver vores måde, har bidraget med og som i sidste ende har bragt os i denne situation? 

Hvad nu, hvis vi er NØDT til, at tage et dybdegående valg om, hver især, at gøre det, der skal til, for at vi kan få denne verden på rette spor igen? 

Dette er måske ikke bare et spørgsmål om, at følge regeringens anvisninger og gå hjem rent fysisk men i dybere forstand, at vælge at gå HJEM. Hjem i hjertet, for at mærke hvem vi i virkeligheden er og for ærligt at spørge os selv, om dette afspejler sig i vores daglige valg, handlinger og i sidste ende livsstil...

Vi har haft alt for travlt med alt det forkerte alt for længe. Nu er der ikke længere tid til at ignorere det ansvar, der skal tages på verdensplan af os hver især og i fællesskab. 

De økonomiske konsekvenser er langt at foretrække fremfor de ekstreme scenarier, der lurer lige om hjørnet. 

Når der ikke længere er frisk luft at indånde, når vi ikke har adgang til rent vand og når natur katastrofer hærger i endnu højere grad end nu, er det lige meget hvor mange penge vi hver især har samlet sammen. 

Måske er det tid til ikke længere at opføre os som forkælede børn, der absolut vil have vores egen vilje igennem. Måske er det tid til at vælge at bøje af for det fælles bedste. At give afkald og ikke altid gøre det, vi har lyst til men til gengæld det, der er nødvendigt. 

Jeg synes det ville klæde os at tage denne krise alvorligt og huske på at krise kommer af ordet krisis på græsk, der betyder afgørelses situation. Det er måske tid til at tage en beslutning om en ny vej og dermed at give afkald på noget gammelt. Det kan føles trist og svært men vi kommer ikke udenom og jo før vi overgiver os jo bedre. 

For at kunne skabe balance i den ydre verden er vi nødt til først at finde den i os selv. 

At blive den fred vi ønsker. 

At blive den kærlighed vi længes efter. 

Kun på den måde vil vores handlinger blive en afspejling af samme og dermed skabe det omkring os. 

Tag dig tid min ven og lad dette være ikke bare en sund lærestreg, men også en fantastisk mulighed for at fordybe dig og komme til bunds i de spørgsmål, du så længe har mærket presse sig på. 

Med ønsket om at vi alle må vågne op til realiteterne, så vi sammen kan skabe en ny virkelighed baseret på kærlighed, bæredygtighed og respekt for alle levende væsener. 

Manookah

__________________________

Psykoterapeut & Spirituel Mentor,
Manookah Soffiah

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Corona tid - tid til at gå hjem i os selv. Læs mere