Se kontaktoplysninger og profil for Blogger og Hverdagsfilosof

Om ni dage rejser jeg til Litauen og betaler spidsen af en jetjager for en plastikkirurgisk operation. Jeg skal have et helt nyt ansigt.

Ej det er løgn. - MEN:

Jeg skal have en ny og pænere mave. Jeg har sparet sammen længe, og jeg glæder mig meget, men er også en smule nervøs, nu hvor tiden nærmer sig.

Selve konceptet plastikkirurgi, kan frembringe mange reaktioner og ytringer fra mine omgivelser

Det er interessant. Det vækker også en masse i mig, som jeg er gået på opdagelse i, fordi jeg ikke rigtigt har kunnet identificere mig med de forestillinger jeg hører nogle har, på mine vegne. 

Jeg er, med et let skeptisk blik, blevet spurgt om jeg er sikker på det er min "essens" og ikke mit "ego" der synes jeg har brug for sådan en operation. Til det kan jeg svare, at jeg faktisk er helt 100% sikker på det er mit ego, der gerne vil have den operation. Det er den del af mit (i øvrigt store, fede og forkromede) ego, som også gerne vil have en metallic dark brown Audi a5 cabriolet. Den selv samme del af mit ego ville heller ikke have spor imod en luxusferie i New York, uanede mængder monster sexede stiletter fra Christian Louboutin, en sprit ny garderobe og fri adgang til fancy restauranter og funky solbriller. 



Thats me. 


Thats ALSO me.



Engang havde jeg det sådan, at det ikke føltes helt ok, ikke særligt spirituelt og slet ikke terapeutisk korrekt, at være (så) forfængelig
Jeg er heldigvis blevet helt glad i låget af at rumme min forfængelighed, og kan ligefrem nyde det, med god samvittighed. Helt ærligt; jeg elsker en god frisør, skøn make up, lækre klude, sexet lingeri, sko, sko og sko, helst høje. Og jeg går gerne ud i verden og vifter med det hele, lige som påfuglen viser sine smukke fjer i dansen med livet og det modsatte køn.

Jeg har, med et imødekommende blik, fået anerkendende forståelse for, at sådan et projekt plastikkirurgi er helt okay, hvis det er den måde jeg kan få mit selvværd op på


Tak for omsorgen. Men min mave og mit selvværd har meget lidt med hinanden at gøre...der hvor jeg kan blive ramt på mit selvværd (ja, det kan sagtens ske stadigvæk - selv efter mange års personligt arbejde) det er i særdeleshed på mor-rollen. Mine børn. De kan med laserskarp præcision ramme mine ømmeste punkter. Er jeg god nok som mor? Har mine piger fået alt det de fortjener? Nej, de fortjener helt sikkert mere end de har fået af mig, men jeg gør mit bedste, jeg kan ikke andet.

Mit selvværd, det bor ikke i min maves udseende

Forfængelighed er ikke en forudsætning for min lykke - det er et krydderi. 


Hvad ligger der i forfængeligheden? Skulle jeg så ikke bare lære at elske mig selv som jeg er, og slippe mine hæmninger og min kropsskam? 
Helt sikkert en god ide. Det gjorde jeg så. Slap både kropsskam og hæmninger. Jeg er helt enig, det ville være skidt at springe de led over - det er jo et stort udviklingspotentiale - og udviklingsnørd er mit mellemnavn.

 - og nu elsker jeg mig selv nok til, at jeg gerne vil spendere en formue på at få en mave så pæn, at jeg kan gå med alle de lækre klude jeg har lyst til (og de kan sidde pænt) garneret med sexede stiletter og funky solbriller. Solbrillerne er oplagt de første to uger, for jeg fik lige en øjenlågsreduktion oven i pakken, når jeg nu er der alligevel ;)

Dengang jeg ikke kunne rumme min forfængelighed, gad vide om det så var min essens der ikke kunne det? Eller om det var mit overjeg?



Jeg ønsker mig et liv med oceaner af kærlighed, bevidsthed, udvikling, nærvær, mening...
og damn jeg ønsker mig at udleve det hele i en rus af overflod, liv, leg, luxus og lovemaking. 
Jeg har sagt det før, i andre sammenhænge, og jeg siger det igen: Kagen skal være i orden. Resten er flødeskum, krymmel, krudt og kanel. Og det bliver et rungende "ja tak" til det hele, herfra.



Hvad ønsker du virkelig af Livet?

__________________________

Gitte Olesen, blogger og hverdagsfilosof