Se kontaktoplysninger og profil for Blogger og Hverdagsfilosof

Oplever du kontinuerligt verbale grænseoverskridelser, er det sandsynligt at du selv har sagt "helle for at være dørmåtte"

Måske har du udtalt det i søvne, på et sprog du ikke engang helt selv forstår. Det er mere normalt end du tror - tro mig!

Faktisk tør jeg vove den påstand, at det er mere reglen end undtagelsen, at vi mennesker går rundt og taler i søvne. 

Kommunikation handler ikke om at være fancy og velformuleret. Det handler om at tale for sig selv.

Lad mig give et eksempel:




Louise siger (i hektisk toneleje) til sin mand Anders:

"Du gider aldrig lave noget sjovt, du har nok i dig selv og dit dumme TV"

Anders svarer (råbende): "Du er f*ndme også altid en sur madamme"

Læg mærke til, at begges sætninger starter med ordet "du".
Både Louise og Anders lægger ud med at bebrejde Den Anden.

Louise bebrejder Anders for ikke at levere det hun har brug for, for at føle livet meningsfyldt. 

Anders derimod, bebrejder Louise for at levere noget han ikke har brug for: Surhed.



Faktisk synes Louise også, at Anders er helt vildt grænseoverskridende, med de grimme ord han siger til hende. I virkeligheden, neden under det hele, er hun slet ikke sur. 

Hun er ked af det. Hun savner morskab og glæde i sit liv - og hun savner Anders. 



Derfor brokker hun sig, han må da snart forstå det!




Anders føler sig anklaget, fordi han ikke er i stand til at sørge for at Louise mærker glæde og mening i sit liv. Anders føler sig afmægtig, og han savner samhørighed med Louise.

Derfor leverer han en geværsalve af grimme ord. Han aner ikke hvordan han skal løse Louises problem, og har forlængst givet op.

Hvis bare hun dog ville tie stille, så han kunne få fred!

Dramatrekanten - Offer/ Redder/ Krænker Roller

Næste dag brokker Louise sig over Anders, til sin kollega. Hun er frustreret, og trænger til kollegaens opbakning. De har en fin alliance, for kollegaen synes også det er horribelt at Anders taler så grimt ... det får Louise til at føle sig bedre tilpas, kortvarigt. 

Anders og Louise har fået skabt en uheldig måde at være sammen på, hvor de skiftevis tager rollen som offer/ redder/ krænker

- Når Louise bebrejder Anders at han ikke leverer mening til hendes liv, føler hun sig som offer, og ønsker han skal redde hende (fra meningsløshed)

- Når han ikke lykkes med at levere mening til hendes liv, men i stedet taler grimt, oplever hun Anders som krænkende.



- Når Louise skaber alliance med kollegaen, søger hun igen en redder, til sin offerrolle.

 Når kollegaen "bider på" er vedkommende med til at opretholde det uheldige drama. I bedste mening, naturligvis.



- Når Anders lytter til Louises bebrejdelser bliver han afmægtig (offerrolle) og forsvarer sig ved at antage en krænkende adfærd - så mærker han magt, fremfor afmagt.



- Når Louise afleverer sin surhed, oplever han hende som krænkende.

Og sådan kører rouletten, dag efter dag.


Bryd Dramaet med Tre Nøgler
 

Lad os tage udgangspunkt i Louise - der er størst sandsynlighed for at det er hende der søger hjælp - for det er hende der i første omgang føler behov for  forandring.

Louise kan bryde dramaet ved hjælp af disse tre nøgler: Behov/ omsorg/ ansvar.



Kort sagt: Mærk hvad du har brug for (behov) - og tal for dig selv (tag ansvar for behovet), med omsorg for jer begge.

Forestil dig, at Louise mødte Anders sådan her i stedet for:

"Jeg savner at være sammen med dig, Anders, har du lyst til at droppe tv'et i aften, og gå en tur?"

Gad vide hvordan responsen ville være?

Det er ikke sikkert Anders har lyst til at gå tur den dag, men hvordan mon tonen i svaret ville være?

Det kunne være, at Anders svarede: " Jeg er bare for træt i dag - men det lyder hyggeligt "

Læg mærke til, at begges sætninger denne gang starter med "jeg" - altså, de tager hver især ansvar for deres behov på en omsorgsfuld måde.

Det er ikke sikkert at Anders er villig til at opfylde Louises behov, og det er heller ikke hans ansvar at skabe mening i hendes liv. Ingen kan eller bør have det ansvar for et andet menneskes velbefindende, voksne imellem. Det vi giver hinanden, er gaver. Ikke forpligtelser.



Hvis svaret derimod stadig er: "Du er f*ndme altid en sur madamme", så er der mulighed for at bede om at blive tiltalt med respekt og værdighed. (udtrykke eget behov )

Eller gå.

Eller være dørmåtte.

Og det valg er dit ansvar, hvis du hedder Louise.

Kærlig hilsen

Gitte Olesen


Par- og Psykoterapeut
Kbh. Ø. og Tisvilde

Dette blogindlæg er udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________

Gitte Olesen, blogger og hverdagsfilosof