Psykoterapeut Tisvildeleje

Nytårsforsæt - at stoppe indre kritik og rygning

I årevis lød mit Nytårsfortsæt sådan her:
Du burde tabe 10 kilo, lade være at spise junkfood.
Du burde stoppe med at ryge, dyrke meget mere motion!
Du burde rydde op, spare op og blive rig.
Du burde bo mere tjekket, mere stramt og mindre klamt.
Du burde meditere, skrive bøger, dyrke yoga!
Foruden at forvandle shabby chic til noget cool.
Du burde sløjfe rødvin, grove chips og flagesalt.
Du er svag, dum og grim - du kan ingenting!
Du burde ta' dig sammen, kridte skoen, gå i gang!
 
Ukærlig Indre Kritik
Virker det? Måske. Bare ikke på mig! Men det var en drænende del af det software der lå på min harddisk. Jeg blev længere og længere i ledningen, jo mere kværulanten kritiserede. Til sidst var batteriet så drænet at jeg måtte have en Red Bull for at orke at rejse mig fra sofaen og gå i seng. Næste morgen var jeg stadig så træt, som havde jeg skuret Roskildevejen hele natten, med håndholdt gulvspand og moppe. Jeg følte mig forkert. Utilstrækkelig. Kiggede opgivende i spejlet, på min dej-agtige vom, de triste øjne og ubarberede ben. Definitivt, defekt Duracell. Èt nul til nederlaget.
 
Et sted på stien valgte jeg terapien
Skridt for skridt lærte jeg at se mig selv med milde øjne. Jeg sendte kritikeren på ferie, sammen med Tilpassede Tusnelda og Pleaseren Patricia.Tillod mig, at lade lortet ramle.
Det var klogt! Jeg lærte at lytte til noget meget dybere i mig selv: Gode Gitte. Det krævede mod og vedholdenhed - for mærkeligt nok - så var det langt lettere at hade, end at elske mig selv. Fra dèt sted, var der ikke noget jeg burde, men der var ting jeg fortjente at gøre, fra et omsorgsfuldt og selvkærligt sted. Det handler ikke om hvad jeg gør, men hvordan (fra hvilket sted i mig) jeg gør det!
 
Rygning var selvdestruktivt og jeg fortjente bedre
Jeg var splittet og ulykkelig over, at min 13 årige datter var bange, fordi man kan dø af at ryge. Jeg var langtidssygemeldt, midt i mit livs største krise. Timingen var sindsygt dårlig. Jeg kunne ikke præstere et rygestop, på randen af afgrunden. Men hvis man spørger sit dybeste selv, langt inde bag forsvar, uformåenhed og selvkritik, der hvor hjertet og sandheden bor, så får man svar. Min kloge terapeut hjalp mig med at spørge det sted i mig selv, hvornår jeg ville være i stand til at stoppe med at ryge. Svaret var, "om tre år".
 
Bange børn slipper angsten
 -Når de kan mærke de voksne tager ansvar og når de kan se ubehagelige ting får en ende.
Jeg gik hjem og lovede min datter, at inden hun fyldte 16, ville jeg stoppe med at ryge.
Til mig selv sagde jeg, at jeg de næste tre år ville frikende mig selv for al dårlig samvittighed, for hvis jeg alligevel havde besluttet at ryge den tid, kunne jeg lige så godt prøve at nyde det, og arbejde mig igennem min krise, i det tempo jeg havde kræfter til. Det var en kæmpe lettelse, også for min datter, der slap sin angst. Tre år senere røg jeg for sidste gang.

It's not what you do, it's how you do it!

 
God Jul og Godt Nytår
Gitte Olesen
ID Psykoterapeut og Mentor.

__________________________

Gitte Olesen, Psykoterapeut Tisvildeleje
Se mere på: http://gitteolesen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Nytårsforsæt - at stoppe indre kritik og rygning. Læs her