Psykoterapeut Tisvildeleje

Fugl Fønix - askeland

Døden, asken, det momentum hvor intet er - og alt er uvist, kalder jeg for "ved ikke rummet"

Vi er vant til, at "ved ikke" er noget vi hurtigst muligt skal gøre noget ved; handle os ud af, søge en "løsning" asap, og søge hen mod "jeg ved". Det får mange til at styrte frustrerede rundt, som hovedløse høns, der løber ind i samme mur igen og igen. 

Hvad nu, hvis vi tillader os selv at bevare roen, i "ved ikke rummet"?

Hvad nu, hvis vi blot accepterer det sted, som et fint lag af aske, i Fugl Fønix-reden, og lader what ever it is folde sig ud, tro mod den inderste sandhed og i rette tempo - eller mangel på samme?

Det er naturligt at mærke usikkerhed, frustration - måske ligefrem angst, i "ved ikke rummet". Måske er det på tide at tillade det også. Give plads til det som er - i stedet for at flygte fra sig selv og nuet, som en hovedløs høne.

Vi undgår ikke Fugl Føniks, og det er heller ikke meningen. Det er en naturlig cyklus. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Alting opstår og forsvinder. Opstår og forsvinder. Efter asken kommer liv - lad livet ske.

Jeg er i askeland. Jeg ved ikke. Men jeg tror på at det bliver godt!

Sammen med efteråret lukker jeg mig lidt om min bog. Min impuls trækker passionen ind i bogstavernes magiske univers, og jeg går lidt i hi.

Vid, at jeg er her endnu. Jeg tilbyder stadig samme ydelser som jeg plejer. Jeg er bare mindre synlig. En tid. For jeg sidder i asken, i ved ikke rummet, med min bog. 

Kærlig hilsen
Gitte Olesen
Psykoterapeut - også for par.

__________________________

Gitte Olesen, Psykoterapeut Tisvildeleje
Se mere på: http://gitteolesen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Uvished - tillader mig selv at være "ved ikke". Læs mere