Når du bliver den du Er forandres du!

Den paradoksale teori om forandring

Som barn har jeg mange gange hørt, at hvis jeg drømmer at noget, måske et uhyre, er efter mig så skal jeg bare stoppe op og se det i øjnene – så forsvinder det!

Jeg tror, at vi alle kender til følelser som uro i kroppen, hvor cellerne rumsterer i os. Eller følelsen af tomhed, smerte eller spænding i solar plexus, halsen, brystet eller i kæberne, som forhindrer os i at trække vejret dybt og udtrykke os fuldt ud. Det kan også være følelsen af, at der ligger en tung mursten på vores skuldre, som tynger os og forhindrer os i at mobilisere energi til at dække vores ønsker og behov.

Ofte forbindes disse følelser med ubehag og ønsket om at få dem til at gå væk er brændende stærkt og vi vil næsten gøre alt for, at det lykkedes. Om det så er at drikke alkohol, ryge cigaretter, spise, løbe en tur mm. for at flygte fra det som vi er, så gør vi det!

Mine erfaringer fortæller mig dog, at det sjældent lykkedes at få følelserne til at gå væk ved brug af magt og når jeg forsøger at sætte noget i stedet for dem, som at tage et glas rødvin, så sker der ofte det, at jeg mister forbindelsen til mig selv. Jorden mister sit greb i mig og jeg svæver rundt i luften uden at vide, hvad mine ønsker, behov og værdier er.

For år tilbage blev jeg bevidst om, hvordan jeg mistede mig selv ved at flygte fra mine følelser. Jeg opdagede, at tanken, der lå til grund for min flugt var frygten for, at følelserne skulle overtage mig. Det paradoksale ved dette var, at mine handlinger hidtil, nemlig flugten, havde medført at mine følelser overtog mig. Jeg brugte nemlig en stor del af min tid på at undgå dem.

Denne indsigt var grundlag for, at jeg valgte at gøre noget andet end tidligere. Jeg begyndte at eksperimentere med forskellige teknikker til at være med mine følelser på. Det som virkede for mig var at fokusere på dem og mærke deres mange udtryk. Det medførte, at jeg lærte dem bedre at kende og de ikke længere tog magten fra mig.

Jeg begyndte at arbejde med det i terapi og fik sat ord på dét jeg mærkede imens jeg mærkede det; Hvordan føltes det? Hvor i kroppen var følelsen? Hvor meget fyldte den? Ændrede følelsen sig? Hvad forbandt jeg denne følelse med?

Et af de store øjeblikke i mit liv var da jeg opdagede, at jeg kunne iagttage mine følelser uden at flygte og i stedet observere dem nysgerrigt. Her lærte jeg, at intet i mig er konstant. En følelse er sjældent den samme mere end et par sekunder ad gangen. Den skifter hele tiden udseende herunder størrelse, styrke, farve, placering mm.

Jeg fandt det interessant at observere mine følelser og mærkede styrke ved at være i dem i længere tid.Jeg oplevede, at følelserne blev mindre og mindre når jeg tillod dem at være og at de ofte forsvandt helt – ikke, at det var målet! Det er den paradoksale teori om forandring jeg taler om her - Når jeg bliver den jeg er, så forandres jeg!! Det vil sige, er jeg i stand til at stoppe op og byde mine følelser velkommen med en nysgerrig tilgang så overtages jeg ikke af dem og de går ofte i sig selv og forandringen sker.

Ved at acceptere, at følelserne er en del af mig så kommer jeg ud på den anden side med et større kendskab til mig selv, en større opmærksomhed på, hvem jeg er med hele mig og dermed også stærkere end før.

Jeg overvældes ikke på samme måde af mine følelser nu og på den baggrund kan jeg bevare kontakten til mig selv med begge mine fødder plantet solidt i jorden. Jeg vil opfordrer jer til at lære jeres følelser at kende ved at observere dem med viden om, at du kun kan blive et mere helt menneske ved at gøre det.

Desuden så har man ikke kun én følelse men flere, så skulle det blive for meget at mærke og observere de ubehagelige følelser så kan det være en god ide forinden at finde et andet sted i kroppen, hvor du ofte mærker følelsen af ro og veltilpashed. Dermed har du mulighed for at rette din opmærksomhed mod dette sted, hvis det andet bliver for meget.

Mennesket er nuanceret og der er altid muligheder for at veksle imellem følelserne og vælge et mere behageligt sted at fokusere!


Man kan ikke ændre det man ikke acceptere, så er du i stand til at være med dig selv som den du Er, herunder dine følelser og tanker, så kan forandring ske.


Jeg ønsker dig held og lykke med at opdage dig selv og husk, når du bliver den du er så forandres du!

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Meget inspirerende. Jeg kender godt til "følelsen af tomhed, smerte eller spænding i solar plexus, halsen, brystet eller i kæberne, som forhindrer os i at trække vejret dybt og udtrykke os fuldt ud." Sjovt som livets leveregler er baseret på paradokser. Det er en af de vigtigste du her beskriver.
Når du bliver den du Er forandres du! Psykoterapeut Beritt Hansen blogger på Levlykkeligt.dk