Hjælp! en misforstået tendens!

Jeg møder ofte mennesker, der søger at få konkrete redskaber til at få løst et problem men tit bliver de råd, der bliver givet ikke benyttet. Mærkeligt nu, hvor personen selv ønskede løsningsforslag på deres problemer... eller er det nu også så mærkeligt?

 Med afsæt i Kierkegaards citat ”At man, når man i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst”  så giver det mening, at gode råd fra andre ikke medfører den store forandring. På trods af dette møder vi gang på gang vores medmennesker på en bedrevidende måde præget af en hjælper og rådgivertilgang. Det kan godt undre mig, at vi uden refleksion rådgiver med manglende opmærksomhed på, hvordan det påvirker den person vi sidder overfor eller måske slet ikke påvirker ham/hende overhovedet.

Jeg har været undersøgende overfor, hvad det giver den enkelte at rådgive andre samt været nysgerrig på, hvad grunden er til, at vi i mødet med andre mennesker finder det nødvendigt?

I de fleste tilfælde fik jeg tilbagemeldinger om, at det handler om anerkendelse og bekræftelse. Mange oplever at opnå dette ved at ”hjælpe” andre, herunder at rådgive og komme med løsningsforslag til andres problemer.

Det giver jo god mening, at vi søger anerkendelse og det er der som sådan heller ikke noget galt i. Jeg bliver bare nysgerrig på om det så vil sige, at mødet med andre i bund og grund KUN handler om personen selv uden interesse for den person de sidder over for?

Hvad end det er det ene eller det andet så siger mine erfaringer mig, at er vi i stand til at tilsidesætte os selv i kontakten med en anden og sætte os ind i hans/hendes oplevelser så giver vi den anden mulighed for selv at finde den løsning, der er rigtig for ham/hende. Når vi selv finder svarene udløses en større følelse af ejerskab, motivationen vokser og forandring kan ske. Det er her vi bliver i stand til at tage ansvar for os selv og vores liv med afsæt i vores værdier, ønsker og behov.

Så ved at være nysgerrig på mennesket og ydmyg overfor dem med tillid til, at de kender sig selv bedst, støtter vi personen i at finde svaret, som er rigtigt for ham/hende. Det vil sige, at i stedet for at risikere at fratage personen sit ansvar med rådgivning fremmes den i stedet. En vigtig opmærksomhed at have med sig i mødet med andre mennesker!

Personligt kan jeg fortælle, at det er meget lærerigt og inspirerende at få lov til at være med på sidelinjen når et menneske pludselig med lys i øjnene udbryder i stor glæde over den nyopdaget indsigt. Det fortæller mig, at jeg har været i stand til at tilsidesætte mig selv i mødet med den anden samt givet plads til og opfordret ham/hende, med mine spørgsmål, til selvindsigt. Meget inspirerende at få indblik i den anden og det som fylder. Samtidig lærer jeg også nye sider af mig selv at kende ved at være nysgerrig frem for belærende.

Det er for mig en stor oplevelse at have tillid til, at den person jeg sidder overfor, selv er i stand til at finde det som er rigtigt for ham/hende og samtidig opleve den tillidserklæring det er, at få lov til at følge dem i deres vej dertil.

Jeg ved ikke om I kender det, at stå i en situation, hvor I søger noget men ikke helt ved, hvad det er? I vælger at dele det med fx. en god veninde. Kort tid efter giver hun sig i kast med at fortælle dig, hvad du skal gøre. I en sådan situation mister jeg ofte energien på emnet da det for det meste ikke er det jeg har brug for. Jeg er i stedet interesseret i at blive stillet spørgsmål, der kan hjælpe mig på vej til større indsigt og kendskab til mig selv.

På samme måde har jeg erfaret, at når jeg rådgiver andre så påvirker det personen på en sådan måde, at de eventuelt falder lidt sammen i kropsholdningen, bliver mere fjern i blikket eller kommer med enstavelses svar. Stiller jeg derimod spørgsmål så bliver jeg mødt med mere aktivt kropssprog, øjenkontakt, stille refleksion, aktiv forholdende sig til spørgsmålet og udtalelser som ”det er da et interessant spørgsmål, det har jeg aldrig tænkt over før!”. 

Mennesker vil mødes, opdages og udvikles!

Jeg vil opfordre dig til at opdage det du gør i mødet med andre med åbenhed overfor den andens signaler. Du kan eventuelt eksperimentere med de forskellige tilgange jeg har fremhævet her med fokus på ”bare” at opdage....

Jeg vil meget gerne høre fra dig og få indblik i dine oplevelser og erfaringer!

God fornøjelse!

Kærlig hilsen
Psykoterapeut og Organisationsterapeut Beritt Hansen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Beritt

Det er kloge ord, du skriver!

Jeg kan sagtens genkende din beskrivelse af den fantastiske oplevelse, det er, når vi kan møde den anden lige der hvor vedkommende er, og ved blot at være nærværende tilstede og stille enkle nysgerrige og uddybende spørgsmål, kan bidrage til at den anden opnår en indsigt i sig selv eller det problem, han el. hun er optaget af.

Når jeg tænker over, hvad det er jeg gør, når dette lykkes - både i mit arbejde som psykoterapeut og i andre sammenhænge - så tænker jeg på det som empatisk støtte og ikke som hjælp.

Ofte støder jeg dog på det paradoksale, som du også antyder i din indledning, at blive bedt om at komme med et godt råd eller et "værktøj" til at løse problemet. Når det sker i terapien plejer jeg at tale med klienten om det. De fleste kan genkende at det de allermest har brug for er alt blive mødt og gennem den terapeutiske proces opnå selvindsigt og selv tage ansvar - med min empatiske støtte undervejs. Men det sker, at klienten bliver vred over ikke at blive hjulpet - ikke at blive fikset lynhurtigt. Og det giver mig altid stof til eftertanke! For hvad er det for en forventning? Hvor kommer den fra? og kan den bruges til andet end at fralægge sig ansvaret for sit eget liv? Kunne være interessant at dykke ned i disse spørgsmål.

Hilsen

Majken Kaznelson
Psykoterapeut, MPF 

__________________________

Majken Kaznelson
Terapi og Mindfulness
http://www.majkenkaznelson.dk

Kære Majken

 

Tak for dine rosende ord og dejligt at høre, at du genkender den skønne oplevelse det er, at møde et andet menneske der hvor de er.

 

At møde et mennesket som de er støtter dem i at opdage og komme derhen, hvor det er meningsfuldt for dem at være. Samtidig bevarer de ansvaret for dem selv og deres liv. Og som du antyder så er det ikke alle, der er parate til eller øsnker at tage dette ansvar og så virker mødet ikke efter hensigten medmindre det kan lykkes at vise dem en anden vej og give dem erfaringer med på dette.

 

Interessante spørgsmål du stiller og hvis du beslutter dig for at dykke mere ned i dem så vil jeg bestemt gerne læse om dine tanker og overvejelser.

 

God sommerdag!

 

Hilsner fra

Organisationsterapeut & psykoterapeut Beritt Hansen

Anerkendelse og bekræftelse. Psykoterapeut og Organisationsterapeut Beritt Hansen blogger på Levlykkeligt.dk, psykoterapi, psykoterapeut, gestaltterapi