Der er muligheder...

Anonym

Jeg er for tiden optaget af, hvordan udfordringerne i tankernes univers kan vokse og blive større end Mount Everest alt imens virkeligheden gang på gang viser sig at være en helt anden!

Når jeg tænker tilbage på de udfordringer jeg har haft igennem livet så er det sjældent, at jeg er blevet bekræftet i mine katastrofetanker. I stedet er jeg blevet opmærksom på, at jeg er absolut bedst når jeg befinder mig i det jeg er i uden håndjern i betydningen af, at jeg burde, jeg skal, jeg kan ikke samt idealer som i princippet ingenting har med Mig at gøre. Det er tillærte floskler som intet afsæt har i mine reelle ønsker og behov.

Uden mig og mine behov er der ingen dans! Men sammen med Mig og den jeg Er bortføres jeg af sammenspillet mellem energier som balancerer i takt i dansens bevægelser, der løfter mig højere op og fører mig til bredere vidder med uanede muligheder. Håndjernene har sluppet sit tag og fri udfoldelse kan ske. I dansen er der plads til hele mig med alle mine energier. Et smukt farvespil dannes i harmoni og rytme og jeg svæver frit...

 Jeg kender både håndjernene og dansen rigtig godt som polariteter i mig og ved, at den enes eksistens hviler på den andens og et gensidigt afhængighedsforhold er en realitet.

Mit dybe kendskab til dem begge sætter mig i stand til at opdage dem når de er der og dermed forholde mig aktivt til dem uden at ville have dem til at gå væk. I stedet vælger jeg at gå med dem og se mulighederne i deres tilstedeværelse.

Fx. Så værdsætter jeg håndjernene fordi de husker mig på, at jeg ikke er i kontakt med mig selv og at der er andre muligheder end at lade mig hæmme af dem. Samtidig tænker jeg, at havde jeg ikke haft håndjernene ville jeg ikke være i stand til på samme måde at føle tilfredsstillelse ved at være i dansen. Det er nemlig polariteten jeg har at sammenligne med og derfor værdsætter jeg også håndjernene!

 En anden vigtig ting jeg gerne vil fremhæve er processen som på samme måde er tilknyttet og en meget betydningsfuld del af at nå det endelige mål. At nå målet uden processen vil være fattigt fordi de mange opdagelser, som er gjort undervejs ikke er til stede. Og det er netop processen med opdagelserne, som er afgørende for om målet føles som en hel og fuldendt oplevelse.

 Den indre kamp kan altså blive til et sammenspil som avler muligheder!

God fornøjelse!

Psykoterapeut og Organisationsterapeut Beritt Hansen