Terapi til børn og unge - med al udvikling følger en ny historie
Du kender det sikkert godt. Du har forandret dig. Efter mange overvejelser og anstrengelser og mindst lige så mange overspringshandlinger, gode undskyldninger og halvhjertede tilløb, så er det endelig lykkedes for dig, at nå dit mål. Du er begyndt, at spise sundere, du er langt om længe begyndt at lufte de løbesko, som du købte for lang tid siden. Du har meldt dig ind i det lokale gospelkor eller i et fitnesscenter. Måske har du tilmeldt dig et kursus i italiensk eller du er startet på den uddannelse, som du altid har drømt om, du bliver ikke længere sur på kassedamerne og de øvrige servicemedarbejdere i supermarkedet. Du er begyndt at komme til tiden når du har en aftale … du har med andre ord gennemgået en personlig udvikling. Alle beslutninger, der medfører livsforandringer rummer potentialet for udvikling. Nu er udvikling ikke nødvendigvis noget vi til stadighed skal stræbe efter, et moderne liv rummer i forvejen masser af udfordringer, men om vi vil det eller ej så er udvikling en del af vores liv.
Det er ikke al udvikling, der er lige krævende. Noget udvikling kommer mere eller mindre af sig selv. Fælles for al udvikling er at, der følger en ny historie med, og det er en ny historie om det menneske, som har udviklet sig. Vi har alle sammen en historie om os selv, det er vores selvopfattelse, og vi har en historie om hvert af de mennesker, som er en del af vores liv. Selv sagt er historierne mest fyldestgørende for de mennesker, som vi er tæt forbundet til såsom familie, venner og kolleger.
Vi er så vant til, at børn udvikler sig gennem hele deres barndom. Udvikling er nærmest en del af definitionen af at være et barn. Vi ser børn vokse op, de begynder i vuggestue, børnehave, skole, de lærer at gå, løbe, cykle, skrive og regne og for mange børn ser det ud til at komme helt af sig selv. Det er ikke al udvikling, der er lige krævende eller rettere sagt, så udvikler nogle børn sig hurtigere og lettere end andre børn, og de børn får ofte lige så hurtigt og let opbygget en positiv selvopfattelse på grundlag af de historier, der fortælles om dem, og på grundlag af de reaktioner de får på deres udvikling fra forældre, pædagoger, lærere og andre væsentlige omsorgspersoner.
Men der er en gruppe af børn i særligt udsatte positioner, for hvem udvikling ikke er så lige til, og som ofte oplever en negativ reaktion på deres daglige færden i vuggestuen, børnehaven eller i skolen. Den negative reaktion kommer både fra de voksne og fra de øvrige børn, og den er medvirkende til at skabe en negativ selvopfattelse og en negativ livshistorie, der uheldigvis kommer til at fastholde barnet i den udsatte position. Vi har alle sammen muligheden for i større eller mindre grad at støtte børn i særligt udsatte positioner i deres udvikling, og vi har alle sammen muligheden for at være medfortællere i de samme børns nye livshistorier. Vi kan starte med at opdage den udvikling, som disse børn også opnår, og som de har kæmpet for at opnå – i mange tilfælde med hjælp og støtte fra dygtige og rummelige voksne – og når vi så har opdaget den udvikling, kan vi give børnene den anerkendelse som de i flot stil har gjort sig fortjent til. Det er så let at give anerkendelse, og samtidig er det meget effektfuldt, vi kender alle sammen betydningen af et lille smil, et klap på skulderen eller en opmuntrende bemærkning, og på den måde kan vi alle sammen være med til at gøre en lille forskel i et barns liv.
Vi kan alle sammen bruge et klap på skulderen en gang i mellem. Det samme gælder naturligvis for børn. Børnene har potentialet for udvikling, og de voksne har ansvaret for at tilbyde børnene de rette muligheder og vilkår for at børnene kan udvikle sig positivt og drage nytte af deres fulde potentiale.
Læs også: "Lever du med angst?"
__________________________
Thomas Bøttern
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut, PD i Psykologi
www.thomasboettern.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer