Psykoterapeut MPF - Thomas Bøttern

SKAL - SKAL IKKE

Du har helt sikkert prøvet, at stå over for et svært valg. Du ved hvad det betyder, at vende og dreje hver en tanke i kampen for at finde den udvej, som er den bedste for dig.  Somme tider hober de svære valg sig op, ét svært valg bliver til mange svære vælg, og nu handler det ikke udelukkende om dig, men også om alle de mennesker, som dit problemkompleks involverer. For nu er dit bjerg af svære valg nemlig blevet til et problemkompleks. Et kompleks af problemer, der er viklet ind i hinanden som den gordiske knude. Det ser håbløst ud. Der er nu mange svære beslutninger. Hvad gør du? Går du i gang med at løse knuden op? Eller giver du op?

Hvorfor er det nogen gange så svært, at træffe det rigtige valg? Og nogen gange viser det sig, at det rigtige valg, slet ikke var det rigtige, men det forkerte, og du fortryder dit valg, men kan du nu vende tilbage til dér, hvor du var før du traf det forkerte valg, det som du troede var det rigtige? Forvirrende.

På den ene side er det meget omsorgsfuldt at være fanget i problemkomplekset, det gælder især hvis du kan acceptere situationen, det er nemlig hér i problemkomplekset, at du kan gøre alle de vigtige overvejelser og grundige undersøgelser, der skal til for at træffe det rigtige valg. Og måske findes det rigtige valg slet ikke, hvad så? Er du så klar til at nøjes med det bedste valg? På den anden side kan det også bare være pinefuldt og forvirrende at være fanget i en labyrint af tanker.

Nogle valg kan være svære at træffe selv. Og du kan have brug for empati og omsorg for at komme videre. Tvivl og ambivalens kan dukke op både i privatlivet og i arbejdslivet. Blinde vinkler, gamle mønstre og overdreven hensyntagen kan komme i vejen.

Læs også: "Lever du med angst?"

__________________________

Thomas Bøttern
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut, PD i Psykologi
www.thomasboettern.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
De svære valg: Nogle valg kan være svære at træffe selv. Læs mere