Utroskab - Jeg var mig selv utro!

Hvis vi ikke lytter til vores følelser ligger de i "undergrunden" og styre vores tilværelse. Jeg har lige stået i en svær situation. Jeg havde brug for at afslutte en relation af hensyn til mig selv. Jeg vidste at den anden part ville blive ked af det og før i tiden ville jeg hellere gøre den anden glad og dermed være mig selv utro end at mærke de ubehagelige følelser det gav mig at gøre et andet menneske ked af det. Jeg har et gammelt psykologisk tema der siger at jeg ikke må gøre mor ked af det, især ikke når hun har det svært, hvilket hun ofte havde. Min mor fik ikke hjælp og derfor blev hun desværre i sin elendighed og døde af det.

Det er ikke muligt for mig at regne ud hvad der sker i den anden part og det skal jeg egentlig heller ikke bruge min opmærksomhed på, det vigtige er at jeg følger mit hjerte og er mig selv tro. Selvfølgelig skal jeg gøre mit bedste for ikke at såre det andet menneske, men i nogle tilfælde føles det umuligt ikke at såre…

Når jeg ikke følger mit hjerte og er mig selv utro ophobes der utilfredshed i mig og på et eller andet tidspunkt slipper den ud og går ud over et andet menneske, ofte over nogen der slet ikke havde noget med sagen at gøre. Derfor er det mit ansvar at følge min sandhed og gøre det jeg har brug for. Før jeg lærte dette havde jeg stor utilfredshed i mit liv og jeg var ofte I trist humør hvilket ikke ligefrem skabte den bedste forudsætning for min dag, så derfor fik jeg travlt med at få fokus på de uhensigtsmæssige følelser der styrede mit liv.  Det vi sender ud i verdenen kommer altid tilbage. Det vi giver, får vi!

Læg mærke til dine tanker - de er starten på dine handlinger!

 

__________________________

Limone Johannsen, Psykoterapeut Mpf, Supervisor, Kropsterapeut.
Læs mere på: http://www.centrumforforandring.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Utroskab - Jeg var mig selv utro! Læs mere