Hvor fører dine tanker dig hen?

Er det et hensigtsmæssig sted?  

Hvis vi forestiller os at vi skaber vores tilværelse indefra og via vores tanker.

Tankens kraft har interesseret mig i mange år og når jeg tænker på min tidligere måde at tænke på, er jeg meget taknemmelig for min ændrede tankegang i dag. 

Hvis jeg tænker at noget ikke kan lade sig gøre, får jeg højst sandsynligt ret og hvis jeg tænker det modsatte, så får jeg højst sandsynligt også ret i det… 

Det kunne være hvad som helst jeg forestillede mig jeg ikke kunne… Jeg havde et netværk af tanker der overbeviste mig om, at det jeg gerne ville, ikke ville kunne lade sig gøre. Og faktisk foregik det ubevidst. Da jeg opdagede den slags tankers konsekvens for mig, fik jeg travlt med at ændre det mønster.

Tænker du nogle gange at du ikke har de samme muligheder som andre mennesker. Det gjorde jeg også og det blev kun sandt fordi jeg tænkte det, så forestil dig du i stedet tænker det modsatte. Det vil ændre hele grundlaget for dit udgangspunkt! 

Her er et eksempel på hvordan jeg kan holde mig selv tilbage fra det jeg gerne vil.

Hvis jeg tænker over hvad de andre tænker om mig, så handler mine tanker om noget der ikke tilfører mig noget hensigtsmæssigt, især hvis tankerne er nedsættende. Det er ikke muligt at regne ud hvad andre mennesker tænker om mig, med mindre jeg spørger, så hvorfor ikke tænke at de tænker opløftende tanker. Valget er mit!

Det er ikke interessant hvad de tænker, det er interessant hvad jeg tænker de tænker!

Når jeg projektere mine tanker over i dem, så er det en metode til at holde mig selv tilbage.

Og et større eksempel. Jeg havde en stor drøm hvor jeg anså det at arbejde som selvstændig var noget der ikke ville kunne lade sig gøre for mig. Og med den ændrede tankegang kan jeg med glæde fortælle at jeg i dag arbejder som selvstændig privat praktiserende psykoterapeut. Tankens kraft kan ændre dit liv. Hvilke tanker skaber din hverdag?

Der er dem der aldrig vil tro det, hvis de ikke kan se det. Andre vil se det, fordi de tror det.

Citat Wayne Dyer.

__________________________

Limone Johannsen, Psykoterapeut Mpf, Supervisor, Kropsterapeut.
Læs mere på: http://www.centrumforforandring.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tanker - hvor fører dine tanker dig hen? Læs mere