Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut MPF - Thomas Bøttern

Kort om angst! Først og fremmest er angst er en af de 4 grundfølelser, hvor sorg, vrede og glæde udgør de 3 øvrige grundfølelser. Grundfølelserne indeholder et helt register af følelser, som vi er udstyret med fra fødslen af, og som vi alle sammen derfor kender til. Dermed er det også sagt, at angst og de andre grundfølelser er helt normale følelser. Og det er følelser, som vi igennem evolutionen har udviklet, og forfinet fordi de er med til at hjælpe os til at leve, samleve og overleve. Man kan lidt populært sige, at angst er vores indre alarmsystem, og det er et helt komplet alarmsystem, der både overvåger vores omgivelser, registrerer farer, fortolker faresignaler, alarmerer og iværksætter de fornødne handlinger, det er smart, og det har hjulpet os til at overleve igennem tusindvis af år. Kort sagt: vi kan ikke leve uden angst. 

Men hvorfor er angst så et problem, når det samtidig er en hjælp? Det er hér vigtigt at skelne mellem normal angst og angstlidelse. Den normale angst kommer og går i fuld overensstemmelse med de påvirkninger, som vi får fra vores omgivelser, man kan sige at der er en god balance mellem stimuli og respons. Tank bare på følgende situation: du sidder hjemme i sofaen og ser en god film, pludselig lugter du røg og måske er der en brandalarm der begynder at hyle, dit indre alarmberedskab aktiveres, din sanser skærpes, og du er med det samme klar til at reagere og handle for at overleve. Et andet eksempel er stenaldermennesket, der møder sabeltigeren ude på sletten, og med ét er han klar til at kæmpe eller flygte. Når jeg hér nævner stenaldermennesket, så er det også for at påpege, at angst og respons på farer har hjulpet os til at overleve hele vejen igennem menneskets historie. Og for at blive lidt ved stenaldermennesket, så kan man sige, at der er en sammenhæng og balance mellem stimuli og respons, hvor stimuli er sabeltigeren og responsen er kamp/flugt. Det giver mening, og det er smart. Men når vi taler om angst som en lidelse, så er denne balance forskubbet, og så er det at vi kommer til at overvurdere situationen, og vi kommer samtidig til at undervurdere os selv og vores evne til at håndtere situationen. Man kan sige at vi ser en tiger, der hvor der i virkeligheden bare er en kat, og derfor løber vores tanker løbsk.

Det kan være svært at sætte en præcis markør for hvornår grænsen mellem normal angst og angstlidelse overskrides. Men de to væsentligste overvejelser er om du oplever at din angst er generende og pinagtig? Og om du oplever at din angst er hæmmende og begrænsende for dig i din hverdag og i dit sociale liv?

Angst er i høj grad drevet af vores tanker, og det skal forstås på den måde, at angsten ofte opstår ud af fejlstænkning, det kan være særlige situationer hvor vi på grund af fejltænkning kommer til at overvurdere situationens karakter, og samtidig kommer vi til at undervurdere os selv og vores evner til at håndtere den pågældende angstfremkaldende situation. Det er ikke en bevidst fejltænkning, og der kan være mange årsager til at vi har udviklet denne fejltænkning, det kan være uhensigtsmæssige tankemønstre, som vi har udviklet tidligt i livet, tankemønstre som er befordret af vores nære relationer og omgivelser, og det kan for eksempel være en tanke om, at jeg skal være dygtig og den bedste ellers får jeg ikke anerkendelse og nærhed fra mine forældre, eller jeg er den der altid klarer alt selv og som ikke har brug for hjælp og derfor synes andre at jeg er stærk osv. osv. Det er altså tankemønstre, som er opstået tidligt i livet, og som ikke er bevidste, og derfor kan det være en god idé at søge professionel hjælp hos en psykoterapeut MPF eller en psykolog. En angstlidelse er ikke noget der kommer og går af sig selv. Så tag dig selv alvorligt hvis angsten er i vejen for dig, og det du ønsker for dit liv.

Hvad er symptomerne på angst? Det er forskelligt hvordan den enkelte person oplever angst. Og nogle af os er rigtig gode til at registrere det der sker i kroppen, og andre kan havde svært ved at beskrive de kropslige reaktioner. Måske kan du genkende få eller flere af følgende angstsymptomer:

• Hjertebanken/høj puls. Det kan føles som om hjertet er ved at hoppe ud af brystkassen.
• Øget svedproduktion. Det kan være lige fra svedige håndflader til svedplamager i armhuler og langs rygraden.
• Rysten – særligt hænder, men også ben eller hele kroppen.
• Muskelspænding – særligt i ansigtsmuskulaturen, i skulderne, nakken og brystkassen, men også hænder og den øvrige muskulatur kan spændes op. Og her kan nogle få en oplevelse af deres bevægelser bliver stive og robotagtige, i den sammenhæng kan det være en god øvelse at se sig selv som en kludedukke fremfor en robot.
• Mundtørhed – som kan gøre det svært at snakke.
• Åndenød og/eller vejrtrækningsproblemer.
• Kvælningsfornemmelse eventuelt ledsaget eller egentligt forårsaget af opspænding af halsmuskulaturen.
• Svimmelhed.
• Katastrofetanker, bekymringstanker, tankemylder, tankerne stikker af og begynder at fortælle historier om den oplevede situation, og om alt det farlige der er lige ved at ske, og som med stor sandsynlighed ikke kommer til at ske.
• Lyst til at undgå, flygte eller trække sig, kamp/flugt reaktion, som jo er helt grundlæggende reaktioner på angst, og hér skal vi jo huske på at angst oprindeligt er en grundfølelse, som er designet til at hjælpe os til at overleve.

Som sagt er det svært selv at vurdere hvornår, der er tale om normal angst og en angstlidelse. Derfor er det vigtigt, at du ikke diagnosticerer dig selv. Hvis du er bekymret for dig selv, og hvis du oplever, at angsten fylder for meget i dine tanker og i dit liv, så skal du tage dig selv alvorligt og søge hjælp hos en psykoterapeut eller en dygtig psykolog.

Og tilbage til temaet om undgåelse. Først og fremmest vil jeg sige, at undgåelse er noget af det mest oplagte at gøre når vi oplever ubehag som for eksempel angst. Det er naturligt, at vi undgår ubehagelige situationer, og det er det på grund af vores medfødte kamp/flugt-mekanisme (tank bare på sabeltigeren og stenaldermennesket) at undgå og flygte kan være en naturlig og fornuftig reaktion, men hvis det bliver din foretrukne og gennemgående reaktion på ubehagelige situationer, så kan det være at du skal genoverveje din strategi. Når du undgår de angstfremkaldende situationer så lærer du dig selv at de netop er farlige, og på den måde vedligeholder du angsten og i værste fald øges den.

Hvis undgåelse er din måde at håndtere angstfremkaldende situationer på, så lærer du aldrig at håndtere angsten, til gengæld vil du lære at din måde at håndtere angst på er ved at undgå den, og dermed vil du blive afhængig af din undgåelsesstrategi. Undgåelse er en meget kortsigtet strategi til håndtering af angst, den får ikke angsten til at forsvinde på den lange bane, angsten vil dukke op igen, og det vil den gøre i form af forskellige situationer, og hvis du bliver ved med at undgå dem også, så vil du opdage at du er fanget i et spind af undgåelse som langsomt vil blive mere og mere hæmmende for dig og dit liv. Og med tiden vil du opleve en ringere livskvalitet.

Hvad skal du så gøre? Svaret er ligetil: du skal undgå at undgå de angstfremkaldende situationer. Det lyder nemt, og jeg ved godt at det slet ikke er så nemt, som det lyder, men det første du skal gøre, er at beslutte dig for, at du ikke længere vil lade angsten styre dit liv. Du skal aktivt sige til dig selv, at du vil tage kontrollen over dit liv tilbage. Du kan eventuelt bruge følgende tekst:

” Jeg er ok, som jeg er, det kan godt være at jeg oplever angst, men jeg er et menneske, og det er menneskeligt at opleve angst og at opleve svære perioder.

Måske har jeg problemer der skal løses og udfordringer jeg skal lære at leve med. Måske er der adfærd som skal ændres, og som måske skaber problemer for mig.

Men fra nu af tagerjeg  mig selv i hånden, og jeg stoler på at jeg kan komme videre. Jeg er ok som jeg er.”

Sig ordene højt til dig selv, det kan føles mærkeligt at snakke til sig selv, men når du har vænnet dig til at vise omsorg overfor dig selv, så vil øvelsen føles mere naturlig.

Det næste du skal gøre, er at udfordre dig selv til at være i den/de angstfremkaldende situationer, men du skal ikke bare kaste dig ud i det. Det er vigtigt, at du giver dig selv passende udfordringer, så du ikke bliver overvældet af angsten. Du behøver måske ikke at sige en hel masse til mødet eller i klasselokalet, en passende udfordring, kan være at du bare kommer og bliver indtil du har fri, eller at du bare rækker hånden op og siger et par ord du har øvet dig på, det kan være noget i stil med: ”jeg er enig i det der lige er blevet sagt,” eller ”nu glemte jeg hvad jeg ville sige … ” Det vigtige er at du øver dig i små skridt.

Når du udfordrer de angstfremkaldende situationer, så er det vigtigt, at du er vedholdende og kontinuerligt fastholder at undgå undgåelse. Det er kontraproduktivt hvis du gennemfører udfordringen den ene dag, og den næste dag giver du efter for undgåelsen. På den måde lærer du ikke at håndtere angsten.

Hvis du lider af angst, så har du sikkert allerede kæmpet mod din angst, og gjort hvad du kunne for at få det bedre og for at reducere din angst. Angstlidelser optræder i forskellige grader fra let, mellem, til svær angst. Det er ikke alle grader af angst, der kan selvbehandles.

Hvis du synes, at det er svært at skulle udfordre dig selv og din angst, så vil jeg opfordre dig til at søge hjælp hos en psykoterapeut MPF eller hos en psykolog. Med samtaleterapi og kognitiv terapi kan angst behandles med gode resultater. I langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe angstsymptomerne betydeligt eller få dem til at forsvinde helt. Tag dig selv alvorligt, søg hjælp hvis du ikke får det bedre, og hvis angsten bliver ved med at fylde for meget i dit liv.

Læs også: Lever du med angst?

__________________________

Thomas Bøttern
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut, PD i Psykologi
www.thomasboettern.dk