Årsager til angst
Hvis du lever med angst, så er du ikke alene. Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser. Man anslår, at omkring 350.000 danskere har en eller anden form for angstlidelse. Og mindst hver tiende rammes af en angsttilstand én gang i løbet af livet.
Når vi taler om angst, så skelner vi mellem normal angst og angst lidelse.
Den normale angst er en naturlig reaktion på situationer, der opleves som farlige eller truende.
Angstlidelsen har som regel ikke en umiddelbar årsag. Der findes forskellige former for angstlidelser, og de optræder i forskellige grader fra mild angst til svær og invaliderende angst.
Men hvad er årsagen til at nogle udvikler mere angst end andre. Forskningen viser, at der er tre hovedårsager til angst: genetik, læring og samspillet mellem familie og venner.
Første årsag: Der findes formentlig ikke et egentligt angst gen. Derimod mener man, at følelsesmæssig sensitivitet er genetisk baseret. Det vil sige, at sårbarhed for at reagere meget følelsesmæssigt er arveligt. På den ene side er det positivt at være et følsomt menneske, da man så også vil være mere omsorgsfuld, ansvarlig og hensynsfuld. På den anden side vil en sensitiv person også være mere modtagelig overfor overdreven bekymring og angst.
Anden årsag: En anden årsag til udviklingen af angst er at angste mennesker, på en eller anden måde har lært at verden er et farligt sted. Angste børn og unge kan have tillært denne uhensigtsmæssige leveregel, igennem samspillet med deres forældre, familie, venner eller andre nære relationer. Denne læring er måske ikke sket bevidst og tydeligt. Det foregår som regel mere subtilt ved at barnet eller den unge opfanger små signaler fra måden, hvorpå andre mennesker har reageret i bestemte situationer. Læringen kan ske selv om den anden person har forsøgt at skjule deres angst. Børn og unge vil ofte kopiere hvad de ser, og vil derved lære at blive angste for de samme ting som deres nærmeste relationer udviser angst over for.
Angst kan også tillæres ved dårlige og overvældende oplevelser i flere forskellige situationer. Det kan for eksempel være hvis man er vokset op med meget uro, uforudsigelighed og/eller vold i hjemmet, eller hvis man har været involveret i et trafikuheld eller lignende voldsomme livsbegivenheder.
Tredje årsag: Angst kan også opstå som et resultat af samspillet med andre nære relationer. Pårørende til ængstelige mennesker føler sig forståeligt nok ofte kede af det på den angste persons vegne. De vil derfor forsøge at hjælpe den ængstelige person, enten ved at overtage de gøremål, som den ængstelige er bekymret for og derfor undgår, eller ved at hjælpe barnet eller den unge til at undgå udfordrende situationer. Umiddelbart virker det som en god og velmenende gerning. Men det bevirker at den ængstelige person lærer, at det er nødvendigt at blive beskyttet, og at man ikke selv er i stand til at klare og håndtere bestemte situationer - hvorfor skulle en anden ellers overtage?
Det er forskelligt hvordan den enkelte person oplever angst. Måske kan du genkende få eller flere af følgende angst symptomer:
- Hjertebanken/høj puls.
- Øget svedproduktion.
- Rysten – særligt hænder, men også ben eller hele kroppen.
- Muskelspænding.
- Mundtørhed.
- Åndenød og/eller vejrtrækningsproblemer.
- Kvælningsfornemmelse.
- Svimmelhed.
- Katastrofetanker – bekymringstanker.
- Lyst til at undgå, flygte eller trække sig – kamp/flugt reaktion.
Som beskrevet skelner man mellem to angstformer: normal angst og angstlidelse. Men hvornår er der tale om normal angst og en angst lidelse? Det kan være svært at sætte en præcis markør for hvornår grænsen overskrides. De to væsentligste overvejelser er følgende:
- Oplever du at angsten er generende/pinagtig?
- Oplever du at angsten er hæmmende/begrænsende?
Som sagt er det svært at vurdere hvornår, der er tale om normal angst og en angstlidelse. Det er derfor vigtigt, at du ikke diagnosticerer dig selv. Hvis du kan svare ja, til de ovenstående spørgsmål, og hvis du oplever, at angsten fylder for meget i dine tanker og i dit liv, så skal du tage dig selv alvorligt og søge hjælp hos en professionel psykoterapeut eller psykolog.
læs også: "Lever du med angst?" eller "Hvornår ved du om du har angst?"
__________________________
Thomas Bøttern
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut, PD i Psykologi
www.thomasboettern.dk