Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut MPF - Thomas Bøttern

Hvis du lige er blevet far? Og hvis du synes at det er svært at være ny far? Så læs med hér. Du kan også læse med hvis du er kæreste eller partner til en der lige er blevet far. Det særlige ved det hér blogindlæg er at det handler om mænds fødselsdepression, og det er et emne, der er relevant for begge forældre.

De fleste forbinder det at blive forælder med glæde og lykke, men sådan er det bare ikke for alle, for nogle nybagte forældre udebliver babylykken. Selv om barnet er født og gør sit for at skabe glæde og kontakt til både mor og far, så sker det for nogle forældre, at glæden og kontakten til det nyfødte barn erstattes af mismod, bekymring, angst, tvivl, vrede, tristhed eller depression. Og det kan ske både for mødre og fædre. 

Det er sådan i Danmark, at omkring hver 10. mand, der bliver far, rammes af en fødselsdepression. Det er et højt tal, og alligevel er det tabubelagt, og samtidig er der ganske få offentlige behandlingstilbud til de ramte fædre, og det er selvfølgelig ikke uden konsekvenser for barnet.

Forskning viser, at det kan medføre adfærdsproblemer senere i barndommen, hvis far er distanceret og uengageret i kontakten med sit nyfødte barn. Og endnu værre er det selvfølgelig, hvis flere af de andre adfærdsændringer også optræder, og hér tænker jeg især på vredesudbrud og nedsat impulskontrol, men jeg vil senere komme mere ind på de symptomer, der er gældende for mænds fødselsdepressioner.

Mænds fødselsdepressioner er ikke særlig anerkendte, og derfor går mange mænd rundt med en ubehandlet fødselsdepression, og det er en stor belastning for den enkelte mand men også for den øvrige familie. Samtidig er det heller ikke noget den enkelte mand går og snakker højt om. Først og fremmest har mænd fra naturens side en helt anden måde at forholde sig til sygdom på end kvinder. Generelt er det sådan at mænd negligerer, fornægter og fortrænger sygdom og symptomer, det er ikke smart og det ved den enkelte mand godt, man taler om at mænd føler sig stolte og usårlige, og vi må også bare indse at drenge vokser op i en kultur hvor det at være stærk og usårlig er højt rangerede kvaliteter. I et evolutionspsykologisk perspektiv kan det også fremføres, at det bare er hensigtsmæssigt, at manden som jæger og beskytter er udstyret med en selvoplevelse af at være stærk og usårlig. Det var sikkert godt og praktisk i stenalderen, men det er bare ikke så hensigtsmæssigt i vores nutidige verden. Og slet ikke når vi også medtænker at den nye far, som jo netop er ved at omkalfatre hele den traditionelle far-rolle med et ønske om at være lige så vigtig for barnet som mor er. Jeg vil skynde mig at sige, at far ikke behøver at være ligesom mor, for at være lige så vigtig som mor. Alt det er en helt anden snak, og den må vi tage en anden dag. Men det er klart at ud fra mandens selvoplevelse som værende stolt, stærk og usårlig, så er det bare ikke lige til, at indse at man har en psykisk lidelse – altså en fødselsdepression - som er opstået i forbindelse med fødslen af sit lille barn. Det er ærgerligt, men det er også bare et faktum, og det betyder især, at det omgivende samfund, og her gælder det først og fremmest fagpersoner, men også familie og nære relationer må være medvirkende til at den ramte mand får den behandling han har brug for. Det er vigtigt, og konsekvenserne af ikke at gøre noget kan være omfattende for det enkelte barn, og for familien.

Hvis du ikke har hørt så meget om mænds fødselsdepressioner, så er det ikke så underligt. Det er ikke længere siden end midt i 1990’erne at mænds fødselsdepressioner første gang dukkede op i den internationale videnskabelige faglitteratur.

I Danmark kom den første publikation om emnet i 2002. På den måde er det altså stadigvæk et nyt fænomen, og der er stadigvæk et stykke vej endnu før vi for alvor har kortlagt alle aspekter af mænds fødselsdepressioner, og det gælder især i forhold til at udvikle nogle brugbare behandlingsmetoder, der særligt målretter sig mænd. Dertil kommer tilstrækkelig udvikling og udrulning af screeningsprogrammer, der skal hjælpe fagpersoner til at opdage hvert enkelt tilfælde, og også generel information og opmærksomhed om emnet er et vigtigt område at fokusere endnu mere på, det gælder særligt i forhold til af aflive det tabu, som kaster lange og tunge skygger hen over lidelsen. Vi kan se fra andre psykiske lidelser, at det er muligt at aflive eller i hvert fald at reducere et tabu, og det kan vi selvfølgelig også gøre når det handler om mænds fødselsdepressioner, og det skal vi også gøre, fordi det er vigtigt. 

Hvordan afliver vi et tabu? Det gør vi ved at snakke om det, for tabuer kan ikke lide at vi snakker højt om dem, og det er en af grundene til at jeg hér skriver om mænds fødselsdepressioner. Så tak for at du læser med, og er med til at hive det hér tabu frem i lyset.

Vi skal ikke mange år tilbage for at mandens rolle som far så helt anderledes ud end den gør i dag. For bare én generation siden var det ikke ualmindeligt, at en mand ikke var til stede ved en fødsel, og det gælder både for hospitalsfødsler og for hjemmefødsler.

I dag ser det helt anderledes ud. Nyere undersøgelser viser at fædre er deltagende ved mere end 95% af alle fødsler. Samtidig er mænd også langt mere engagerede i det helt tidlige forældreskab. Mænd holder barselsorlov, mænd kører børn ind i vuggestuen, børnehaven, henter og bringer osv. osv. Det vil sige at mænd udvikler en tidlig og tæt tilknytning til deres børn. Og i de fleste familier er det selvfølgelig både til glæde for barnet og for manden. Langt de fleste mænd ønsker at være mere nærværende, og at udvikle stærke bånd mellem dem og deres børn helt fra starten af barnets liv. Og det har stor betydning for relationen mellem far og barn hele livet igennem.

På en måde kan man tale om en ny far, som er deltagende, engageret, nærværende, som knytter tætte og livslange bånd, og som ønsker at blive betragtet som lige så vigtig som moderen. Og det er klart at når man som far er meget mere sammen med sit barn end tidligere, så er det også bare endnu mere vigtigt at have en opmærksomhed på mænds fødselsdepressioner og på at få en effektiv og målrettet screening og behandling.

Men hvordan opleves en fødselsdepression og hvilke symptomer er der, og hvilke ligheder og uligheder er der mellem mandens og kvindes fødselsdepression?

At blive forælder er omfattende og omvæltende både i forhold til identitet, det sociale liv, relationer og personlighedsmæssigt, men det berører også ens egne tilknytningserfaringer, det vil sige hvordan forløb ens egen barndom både på godt og ondt. Alt dette er med til at skabe stærke psykiske reaktioner af mange forskellige slags, lige fra glæde, lykke og altså også psykiske forstyrrelser.

Mænds fødselsdepressioner indeholder mange af de samme tilstande, som også kendetegner kvindens fødselsdepression, det er blandt andet:

• Manglende glæde og interesse.
• Uro og rådvildhed.
• Hæmning.
• Tankemylder.
• Selvmordstanker.
• Nedsat koncentrationsevne.
• Manglende glæde og interesse.
• Nedsat stemningsleje.

Mange mænd oplever også andre tilstande som for eksempel:

• Svag impulskontrol.
• Vredesudbrud.
• Irritabilitet.
• Misbrug.
• Rastløshed.
• Destruktiv tankegang.
• Isolation og tilbagetrækning fra nære relationer
• Undgåelse og distancering i forhold til barn og familien.
• Nedsat stresstærskel.
• Selvkritik.
• Overdreven optagethed af arbejde, hobby, gaming osv.
• Afvisning af behovet for hjælp – benægtelse af problemet.
• Besat af tanken om at ville være alene.

På det individuelle niveau vil den enkelte opleve tanker og følelser som:

Hjælpeløshed: med tanker som: ”Jeg er ikke god nok som mor eller far, jeg kan ikke give omsorg nok, jeg kan ikke hjælpe mit nyfødte barn, når det græder og har brug for mig.”

Håbløshed: med tanker som: ”Jeg kan ikke klare det, jeg skulle aldrig være blevet mor eller far.”

Vrede: der ledsages af tanker som: ”Jeg bliver vred, når jeg ikke kan hjælpe eller trøste det lille barn.”

Og skyldfølelse om ikke at kunne elske sit barn.

Det er selvsagt smertelige tanker og følelser, som den enkelte går rundt med.

På det relationelle niveau i samspil med barnet vil den enkelte forælder ofte opleve en overvældelse af ansvar og opgaver, men også en oplevelse af at være for tæt bundet til barnet, det kan lyde forkert, at man kan være for tæt bundet til sit barn, men for den fødselsdepressive kan forbundetheden opleves som en begrænsning eller som en livslang fastlåsthed til barnet. I den forbindelse kan der opstå tanker og forestillinger om at ville skade barnet, at komme til at skade barnet, at barnet ødelægger ens liv, frygt for barnets reaktioner, at barnet kommer ud af kontrol og man ikke kan håndtere det, eller ønsket om at blive fri for barnet. Der kan også opstå følelser af lede ved barnet, og skuffelse over sig selv og over barnet.

Fødslen og den første tid sammen med barnet vil også vække en masse minder og erfaringer fra egen barndom, og hér kan tidligere oplevelser med svigt blive aktive og dukke op som ubehagelige minder og invaderende tanker. Det kan være oplevelser med manglende trøst, ikke at blive set, hørt eller forstået, at blive forladt, at mangle eller at savne sine forældre, manglende kærlighed og ømhed, manglende betingelsesløs kærlighed. Og andre former for manglende omsorg og for svigt, der pludselig dukker op i bevidstheden og forstyrrer den indre følelsesmæssige balance.

Disse minder og erfaringer kan komme til udtryk ved at man tænker meget på sin egen barndoms ubehagelige oplevelser, at man føler en vrede mod sine egne forældre, at man får det svært ved at være sammen med sine egne forældre, der kan opstå konflikter til dem og måske bryder forholdet til dem sammen, fordi man indser, at man bare ikke havde den gode barndom som man ellers troede at man havde. Og man vil også tænke, at man ikke vil være som sine egne forældre. Det er en følelsesmæssig belastende proces at være i, og det er en yderligere belastning, hvis man også skal genopfinde hele forældrerollen, for at undgå at blive som sine egne forældre. Noget af det nemmeste vi kan gøre, er at gentage mønstre, på den anden er noget af det sværeste vi kan gøre, det er at ændre mønstre. Det vil sige, at beslutningen om at ville skabe sin egen måde at være forælder på, som skal være en bedre udgave af ens egne forældre, bliver en enorm opgave for den mor eller far, der i forvejen er ramt af en fødselsdepression. Men for den enkelte vil det også være en nødvendig beslutning.

Det er altså store udfordringer som den nye mor og nye far står overfor samtidig med at man er ramt af en fødselsdepression. Og vi taler også om hér, at det kan få omfattende og alvorlige konsekvenser for den enkelte forælder og for barnet. 

De milde konsekvenser for barnet vil være oplevelsen af følelsesmæssig kulde, fravær, afvisning, manglende rettidig omsorg og utilstrækkelig omsorg, og de helt svære konsekvenser vil være åbenlyst svigt i form af udpræget psykisk eller fysisk mishandling.

Sammenfattende kan man tale om at en fødselsdepression er en form for dobbelt smerte, der på den ene side handler om ikke at være glad for sit barn, ikke at kunne knytte sig til sit barn og ikke at være i stand til at få forældrerollen til at fungere passende og tilfredsstillende, og på den anden side er der ubehagelige og smertelige minder og erfaringer fra egen barndom, og alle de indre følelsesmæssige og personlige konflikter.

Du har ind til nu læst om symptomer, hyppighed (og dertil skal jeg sige, at fordelingen mellem mænd og kvinder, der rammes af en fødselsdepression, er stort set ligeligt fordelt), og vi om konsekvenser og lidt historisk baggrund.

Men hvad med disposition? Er der nogen mænd, der er særligt sårbare? Det skal vi se på lige om lidt.

Kan man tale om at nogle mænd er særligt sårbare og dermed disponerede for at udvikle en fødselsdepression? Det korte svar er: ja, det kan man godt.

Det man kan sige er: at der er mange faktorer, der kan føre til at en psykisk forstyrrelse opstår, og det kan være: fysisk eller psykisk stress, vanskeligheder i parforholdet eller en individuel sårbarhed, og det der udgør en individuel sårbarhed, er personlige psykologiske problemstillinger, der har sin oprindelse i egen barndom og opvækst, det vil sige erfaringer med tilknytningen til egne forældre. Sagt på en anden: en barndom med svigt, konflikt og negative tilknytningserfaringer disponerer for en fødselsdepression.

En fødselsdepression er en relationel lidelse, den opstår i relationer og den udfoldes i relationer. Og i forhold til behandling så skal fødselsdepressionen også behandles med en relationel tilgang.

Tak for at du læste med.

Hvis du kunne lide hvad du læste, så del det gerne. Du er også velkommen til at besøge thomasboettern.dk, dér kan du læse alle mine blogindlæg og meget andet.

Og husk: vær venlig, altid, mod andre og mod dig selv.

 Læs også: "Lever du med angst?"

__________________________

Thomas Bøttern
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut, PD i Psykologi
www.thomasboettern.dk