

Knager dit parforhold - prøv konfliktmægling
Ofte starter det med de små ting i hverdagen. Den anden hjælper ikke nok til, den anden snakker for meget og lytter for lidt eller den anden roder og lader vasketøjet flyde i hele hjemmet. Irritation over småting er en naturlig del af et parforhold, men når konflikter fylder for meget, og overskygger alle de gode følelser, varmen og kærligheden, så er det tid til at gøre noget for at redde dig selv og dit parforhold.
Alt for mange konflikter er kun én årsag til at kontakte en parterapeut. Andre årsager kan også være: savn af nærvær, fastlåste mønstre og rutiner, som I ikke kan se jer ud af, fælles sorg over pludselig sygdom eller dødsfald. Det kan også være, at I har haft konkrete oplevelser som svigt, ambivalens i forhold til den anden eller utroskab, der har skabt afstand mellem jer.
Måske har I har mistet tilliden til hinanden, og måske overvejer I om skilsmisse er den bedste løsning.
Det kan konfliktmægling gøre for jer: goderelationer.dk
Vi er ikke altid bevidste om effekten af vores måde at kommunikere og hvordan vi er overfor hinanden. Vi kan utilsigtet komme til at såre hinanden, og det kan være svært at finde tilbage til det gode samvær.
Vores samvær påvirker hinandens selvoplevelse. Særligt den måde vi kommunikerer på, har en stor betydning for vores trivsel, selvværd, selvoplevelse og vores samværsoplevelse.
I konfliktmægling arbejder I med at afdække og forandre fastlåste mønstre. Der vil være fokus på jer begge to, og på de reaktionsmønstre I hver især har, og som måske giver vanskeligheder i jeres parforhold.
Igennem konfliktmægling vil I få mulighed for at lære nye måder at kommunikere på, at lytte til hinanden og få nye indsigter om jer selv og om jeres partner. Parterapi kan være med til at genskabe nærhed, varme, glæde og forståelse i jeres parforhold.
Vores hjem og vores parforhold er også vores fælles base. Det er i hjemmet sammen med vores kæreste, at vi kan være os selv, at vi slapper af og lader op til en ny dag. Sådan burde det i hvert fald være. Hvis vores parforhold ikke fungerer, så vil vi heller ikke selv fungere som individ.
Sammen kan vi undersøge om I har det parforhold, som I ønsker.
Ring eller skriv hvis du ønsker, at vide mere om hvad konfliktmægling kan gøre for dig og din partner.
Jeg glæder mig til at høre fra dig/jer.
Læs også: "Lever du med angst?"
__________________________