Har du glemt dig selv?
11/10/2021 (1256 hits)
Kender du det? Du havde en plan og en forestilling om hvordan din dag, uge måned skulle se ud, du havde måske ikke timet og tilrettelagt alt ned i mindste detalje, men du havde overblik, der var en struktur og det gav en forudsigelighed.
Men det er ikke altid at livet udfolder sig, som vi forventede. Det lyder måske lidt dramatisk, og det kan det også være nogle gange. Andre gange er det mere banale og alligevel betydningsfulde ting, der dukker op af det uventede. Uforudsete begivenheder, uventede situationer, kan vende op og ned på vores planer og vores forestilling.
Det er individuelt hvordan vi hver især håndterer den form for uforudsigelighed. Nogen af os skruer op for tempoet, så vi når det hele. Andre prioriterer og udvælger det der umiddelbart forekommer, som det vigtigste. Generelt kan det være svært at prioritere, det er svært at sige nej til andre, det svært ikke at leve op til den forventning andre har til os. Vi spejler os selv i andre og en del af vores selvbillede skabes af hvordan andre tænker om os. Vi har sikkert alle sammen hørt sætningen: ”du er den der altid gør det og det” eller: ”du er altid så god til at gøre det og det … ”
Det er svært at lade være med at være den vi plejer at være, for hvis vi ikke er den, hvem er vi så?
Inden jeg kommer for langt ud af denne sidevej. Vil jeg sige, at den vi oftest kommer til at skuffe, svigte og snyde, det er os selv. Når opgaverne tårner sig op, og når vi skruer tempoet op for at nå det hele, så er det os selv der betaler prisen, det er dig, der betaler prisen for at du løber hurtigere og hurtigere. Det gør du ved at tilsidesætte dig selv, du sover måske mindre, du dropper, gåturen, løbeturen, tiden i sofaen eller i din yndlingsstol, det gyldne øjeblik med en bog, en podcast og en kop kaffe eller the, det sjove og hyggelige samvær med kæreste, partner, venner, familie.
Vi kan alle sammen klare at løbe hurtigere i kort tid ad gangen. Det er det vi kalder korttids stress. Det kan vi godt håndtere. Vi kan bare ikke blive ved med at tilsidesætte os selv i længere tid ad gangen.
Problemet er så, at ingen af os er udstyret med en manual, det angiver præcise intervaller for hvor længe og hvor meget stress vi kan håndtere før vi brænder sammen.
Der må vi lytte til vores krop. Det lyder måske så ligetil, men det er det bare slet ikke, hvis man ikke er vant til at mærke hvilke kropslige signaler og reaktioner, der indikerer at vi skal sætte farten ned. Hvis vi så ydermere begynder at selvbehandle disse signaler med for eksempel alkohol, så er vi for alvor på den. Så er vi ved at opbygge et problemkompleks for os selv. Og det er vigtigt, at vi tager os selv alvorligt, og søger hjælp, det behøver ikke at være professionel hjælp, det kan i første omgang være en særlig god ven eller ens partner, det vigtige er at det er en der er god til at lytte uden at ville fixe. Det sidste vi har brug for når vi er stressede, der er at får at vide, at du skal bare gøre sådan og sådan. Hvis det er det du bliver mødt med, så gør det klart over for vedkommende, at det ikke er det du har brug for, du har brug for en der lytter til dig, og som forstår hvordan du har det her og nu.
Inden jeg bevæger mig længere ind i stress temaet. Vil jeg vende tilbage til mit eget udgangspunkt, og sige, at jeg selv kender til det med at løbe hurtigere og hurtigere, det tror jeg at de fleste af os kender til. Og jeg har også selv oplevet, at det kommer der ikke noget godt ud af på den lange bane.
Det jeg prøver at sige, er at somme tider må vi prioritere opgaver fra for ikke at svigte os selv. STOP med at slå dig selv oven i hovedet med alt det du ikke nåede. Måske havde du brug for ikke at nå det. Måske har du brug for at sætte dig selv først … bare en gang imellem.
Læs også: "Mindfulnessøvelse - tæl dit åndedræt"
__________________________
Thomas Bøttern
Psykoterapeut MPF, Familieterapeut, PD i Psykologi
www.thomasboettern.dk
