psykoterapeut Marianne Bunch

Gør diagnoserne os syge?

Gør diagnoserne os mere syge?

Der er ikke mere noget der er normalt - næsten.

Alt skal have en etikette, en diagnose, en beskrivelse find 5 fejl - agtigt.

Det bliver forkert, og så skal det rettes til.

Det gælder både voksne og børn

Når din tilstand bliver diagnosticeret eller beskrevet så ligger det implicit,

at det er noget afvigende. Noget forkert.

Det skal rettes til.

Og derfra er der ikke langt til at DU er forkert.

Det du føler er forkert.

Dine reaktioner er forkerte.

Når du føler dig forkert, så bliver du ofte ked af det.

Så har vi en ny diagnose.

 

Følelser er naturlige.

Sorg, ked af det, tristhed, frustration, vrede, frygt.

Det er alt sammen naturlige følelser på baggrund af nogle tanker og hændelser.

Det er et vilkår i livet, at det går op og ned.

Slemme ting sker igennem et liv.

Kriser.

Dødsfald, skilsmisser, fyringer, sygdom o.s.v.

Det er forskelligt, hvad vi kommer ud for og hvornår,

men vi rammes alle.

Det er et vilkår.

Men i vores samfund vil vi ikke have det.

Det er ikke normalt.

 

Det er, som om vi har et billede af, at vi skal kunne klare alt

med et smil, håret sidder rigtigt, ingen pletter på tøjet,

og så bare tag dig sammen.

Hvis følelserne tager over, så er der noget galt.

Så er vi der med diagnoserne og etiketterne.

 

Jeg vil slet ikke underkende at nogen virkelig er syge, og at det

kan være en lettelse at få en diagnose og en forklaring.

Det har bare taget helt overhånd.

I mine 30 år på arbejdsmarkedet som socialpædagog og psykoterapeut

er der sket et stort skred.

 

Jeg møder jævnligt folk i min klinik som af læger og psykiatere får

diagnoser som depression og angst

på et meget tyndt grundlag.

Det er som om, det bare skal hedde noget.

Er det fx angst, hvis du er blevet fysisk syg og går og

er bange for konsekvenserne?

Er det angst, hvis du har haft indbrud og nu går og er

urolig for at det skal ske igen?

Eller som en i min klinik, som havde slået hovedet og nu var bange,

fordi hun mærkede mærkelige ting i sit hoved.

Hun fik diagnosen angst, for hun var jo bange.

Hun havde ikke angst.

Hun havde en langvarig hjernerystelse.

Det kan ligne angst i en periode. Følelserne kan være stærke.

Men er det ikke bare en naturlig reaktion.

Eller hende som absolut skulle have en depressions-diagnose,

selvom hun slet ikke var deprimeret.

Hun havde langvarig stress.

Men stress er jo ikke en sygdom

og kan ikke medicineres

Det kan depressionen.

 

Jeg har også arbejdet i jobcenteret med mennesker på sygedagpenge.

Systemet efterspørger diagnoser

For at sagsbehandleren skal kunne dokumentere, at det er ok,

 at borgeren er sygemeldt, så skal der diagnoser til.

Så lægerne bliver bedt om det.

Og lægerne giver det, for ellers lades patienten i stikken.

 

Jeg har også mistænkt, at der hos psykiateren sættes nogle etiketter på,

for så kan der ordineres medicin.

Og det er jo det, lægerne kan - give medicin.

Hvad skal de ellers gøre.

Men er det det, der skal til?

 

Som jeg ser det, sygeliggør vi en masse mennesker, og mange

mennesker sygeliggør sig selv, fordi de tror,

at det er forkert at blive slået ud i en periode.

Alt hvad der afviger fra det strømlinede er forkert.

Men mennesket er ikke en toptunet motor.

Vi er lavet af kød og blod.

Vi har følelser.

Det er dem der gør os til mennesker.

 

Kærligheden for eksempel.

som også gør os sårbare

Det er ikke forkert at være sårbar.

Det er en kvalitet.

Når du elsker og holder af, kan du også miste.

Når du har indfølingsevne, kan du blive ramt

af andres følelser. 

Du kan lære at håndtere følelserne på måder,

som gør, at du ikke vælter helt.

Men følelserne er ikke forkerte.

De skal ikke diagnosticeres.

 

Mit råd til dig, når du står midt i nogle store følelser

midt i noget, som er ubehageligt, og som du

har lyst til at flygte fra.

Bliv stående.

Se det i øjnene.

selvom det gør ondt

Det er din virkelighed lige nu.

Du kan ikke løbe fra den.

 

Græd hvis du har brug for det - det virker forløsende

Se din angst i øjnene - hvad er den lavet af?

Hvilke tanker stimulerer den?

Hvad skal der til for at berolige den?

Vær sammen med mennesker, som er gode for dig,

når det er muligt.

Gør omsorgsfulde ting for dig selv -

ligesom du nok ville ha gjort for en af dine venner.

 

Din tilstand kan vare uger og måneder.

alt efter hvad det handler om.

Det er ikke forkert.

Det er et vilkår.

Accepter det.

Ja, accepter.

Det er også et stykke liv, som skal leves.

Alternativet til accept er, at du kæmper imod virkeligheden.

Og det kommer du ingen vegne af.

Tværtimod vokser problemet sig større.

Accept betyder at nu kan du tage udgangspunkt

i din virkelighed som den er - ikke som du ønsker den skule være.

Og så kan du begynde skridt for skridt at bevæge dig videre. 

 

Hvis du har brug for hjælp til processen, så ræk ud.

Der findes flere forskellige "redskaber" til at håndtere

livet og følelserne på en ny måde.

Ikke fordi du er forkert

eller gør noget forkert.

Men fordi de fleste aldrig har lært det.

De fleste af os har tillært os noget som ikke rigtig virker

når krisen kradser.

Vi føler os som på en tømmerflåde på et frådende hav.

Og så kan det være rart at få stukket et ror i hånden

og finde sin retning.

 

Søg hjælp, hvis du gerne vil et andet sted hen, bryde nogle

dårlige vaner, have støtte til en proces, have nye tanker om tingene.

Ikke fordi du er syg eller forkert.

 

Kærlig hilsen

Marianne Bunch

psykoterapeut, foredragsholder og forfatter tilbogen:

"Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst".

www.mariannebunch.dk

__________________________

Psykoterapeut Marianne Bunch
mindfulness-instruktør
socialpædagog
børnerådgiver
www.mariannebunch.dk
Tlf 30259333
mail: mariannebunch@gmail.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Diagnoserne - gør de os syge? Læs mere